Det begynder med fart- og parkeringsbøder, men udvikler sig til at handle om at være ”kristen i Guds barmhjertighedsland”.
Bevægelsen er karakteristisk for de prosastykker, som Poul Henning Krog har udvalgt fra sin blog og samlet i denne fordringsløse, men meningsfulde bog. Let, men alligevel af en vis tyngde.
Kort efter nytår lagde han ud på Facebook med at nedskrive oplevelser og betragtninger. Han fik hurtigt mange læsere og oprettede da en blog. Hans gennemslagskraft kan ikke undre: han fortæller afslappet, enkelt og muntert med udgangspunkt i hverdagens tildragelser, som han sætter ind i et større - det vil sige et kristent - perspektiv. Lad os bare kalde det opbyggeligt. I hvert fald føres alt frem til en positiv morale, uden at det egentlig virker anstrengt. Man er ikke i tvivl om, at forfatteren skriver i overensstemmelse med det dybeste i sig selv.
I øvrigt betjener han sig af en konkret og anskuelig symbolik, en form, der sagtens kan udarte sig til det ufrivilligt komiske, men ikke gør det her. Teksterne kunne være oplæg til prædikener, måske nogle af dem Krog har holdt i sin egenskab af præst ved Pinsekirken i Svendborg - byen, hvor han blev født i 1959. Tidligere har han blandt andet været reservelæge ved sygehuset i Viborg samt forstander på Mariager Efterskole.
Tekstsamlingen indledes med beretningen om fart- og parkeringsbøderne. Både Poul Henning Krog og hans hustru har angiveligt fået flere. Men lad det nu være, synes de enige om at sige. For i det nævnte barmhjertighedsland er ”fortidens synder kastet (...) i glemslens hav, hvor fiskeri er forbudt”. Så kan det vist ikke siges mere malende! Men vi skal også lige have nogle ord om, at vi mennesker ofte husker vore synder meget bedre, end Gud gør. For ”hvis synderne er erkendt og bekendt, så er de fra Guds side udslettet og glemt”.
Det såkaldt overnaturlige indgår i bogen. Såsom helbredelse ved bøn. Krog kender til ”ateistiske videnskabsfolk, der under rejser til Brasilien har set så mange overnaturlige ting, at de ikke blot fik deres horisont udvidet - det gav ligefrem så meget stof til eftertanke, at de ændrede deres grundsyn på tilværelsen”.
Et særligt indtryk gør, hvad Krog skriver om en af sine egne erfaringer med ”det mystiske”. Det var i forbindelse med en skitur til Norge. Ved morgenens bibellæsning og bøn så han for sit ”indre blik” en skiløber komme galt af sted, samtidig med at dette citat fra Johannesevangeliet hørtes af den bedende: ”Denne sygdom er ikke til døden, men for at I skal se Guds herlighed”. Krog tilføjer, at det ikke er usædvanligt, at han ved bøn ser indre billeder.
Kort efter at han havde oplevet det beskrevne, kom en fra rejseselskabet styrtende til og råbte, at en skiløber for fuld fart var løbet ind i et træ. Den forulykkede, en dreng, var bevidstløs, det blødte fra begge ører, han havde pådraget sig kraniebrud. Men som det blev sagt - det var ikke sygdom til døden: efter fem uger i koma vendte drengen tilbage til livet.