Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er en bog, der hedder ”La délicatesse” af forfatteren David Foinkinos. Det er en vidunderlig lille kærlighedshistorie, som på mange måder er så opløftende. Den handler om en ikke særlig pæn svensk mand, der ender med at få en meget smuk fransk kvinde, som er i dyb sorg, efter hun mistede sin mand. Den er skrevet så smukt og finurligt med et skævt smil i det franske sprog, som er en fornøjelse at læse. Historien rammer mig, fordi jeg selv er skandinav. Og vi skandinaviske mænd har det altid svært i forhold til latinske mænd, når det drejer sig om kvinders gunst, og her er det på en måde vendt på hovedet med en utrolig følsomhed.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Hvis vi skal se bort fra Bibelen, så er det nok Homers ”Odysseen”. For det første på grund af den fantasi, der ligger til grund for Odysseen. For det andet selve sproget og det, at man har kunnet lave en roman på vers allerede for 3000 år siden. Odysseus er et ideal for den græske verden og også for mange andre senere hen, fordi han jo ikke er en helt ligesom Achilleus, men et almindeligt menneske, der bruger sin kløgt og fornuft til at overleve og nå tilbage til sin elskede Penelope. Jeg bliver tit spurgt, om jeg har politiske idoler - det har jeg aldrig haft. Men Odysseus er på mange måder et forbillede for, hvordan en politiker skal agere.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Jeg vil anbefale et orkester, som er kendt i visse kredse, men som er en kæmpe oplevelse, når de spiller. Det er Coco, altså Concerto Copenhagen. De er en fornøjelse, hver eneste gang de optræder, hvis man er til barokmusik. Orkestret spiller fremragende og er enormt gode til at gøre det nutidigt og næsten svingende. Det sker med en dygtig dirigent, Lars Ulrik Mortensen, i spidsen, som gør de her gamle værker helt nutidige.
Er der en kulturoplevelse, som har været med til at forme dig som menneske?
Det tror jeg ikke, at man kan sige, at én kulturoplevelse gør. Der er jo sket det i Danmark, at man tror kultur næsten har sådan en religiøs påvirkning af folk - den køber jeg ikke. Men kultur, bøger, musik, film og den slags er jo med til at justere og udfordre én som menneske og udvide ens horisont. God kunst indleder en samtale med beskueren eller læseren. Og hvis samtalen er god, begynder det at rykke ved én.
Hvem har du senest været til koncert med?
Det var med Danmarks Radios symfoniorkester i DR's koncertsal, tror jeg nok.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Musikskolerne i Danmark har det svært, fordi gebyret er blevet så højt, at det efterhånden er et middelklassetilbud. Nogle steder er det et elitetilbud til børn med forældre, der er forholdsvis godt ved muffen. Det er jo ærgerligt fordi musikskolerne måske er et af de kulturtilbud, som når ud til flest danskere. Børnene tager tusind års europæisk kulturhistorie med sig hjem. De har instrumenterne, musikken og så lokker de forældrene med til koncerter og får dermed også dem ud i kulturtilbuddene. Det er uforståeligt for mig, at musikskolerne er overset, fordi vi får så meget for pengene.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Jeg har altid haft meget svært ved at forholde mig til den eksperimenterende performancekunst. Jeg har brug for følelser i kunsten, og jeg oplever ofte, at den eksperimenterende kunst ikke taler til mine følelser, min sjæl, men bare til min forstand, og det er ikke nok for mig. Jeg har svært ved kunst, der lukker sig om sig selv, og som er kunst for kunstens skyld. Når kunsten ikke rækker ud mod publikum og inviterer mig ind i det kunstneriske rum, så har jeg svært ved det. Jeg vil gerne inviteres ind i det rum.