Børnelitteraturens blinde plet

Flere børnebøger burde imødekomme den naturlige interesse, som børn har for køn og seksualitet

"Da jeg forsøgte at imødekomme den store interesse for livet i underbukserne med en bog, der beskriver, hvordan moderen og faderen kysser hinanden under dynen og bagefter bliver forældre, var fascinationen til at overskue: Ad!"
"Da jeg forsøgte at imødekomme den store interesse for livet i underbukserne med en bog, der beskriver, hvordan moderen og faderen kysser hinanden under dynen og bagefter bliver forældre, var fascinationen til at overskue: Ad!" . Foto: Christoffer Askman/Scanpix.

Når de nye pædagogstuderende begynder i næste uge, bliver det på en ny uddannelse, hvor de blandt andet vil blive undervist i ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. Som mor til en femårig dreng, der p.t. er intenst optaget af egne og andres - om jeg så må sige - kønskarakteristika og udfoldelsesmuligheder for samme, hilser jeg det mere end velkomment. Og i det hele taget. For det er godt, hvis kommende pædagoger bliver klogere på og mere fortrolige med, hvad der foregår i et menneskes udvikling også på dette felt.

Sagen er bare, når man nærlæser indholdet af emnerne i den nye uddannelse, at seksualitet nævnes på skolebørns-, social- og specialområdet, men ikke inden for det speciale, der dækker 0-6 år. Det kan der være mange grunde til, men tankevækkende er det - uden at man behøver at erklære sig som freudianer.

I hvert fald har det fået mig til at tænke over, at det lader til at forholde sig lige sådan inden for børnelitteraturen. Seksualitet findes som et tema i ungdomsbøger - dog sjældent hovedtemaet - men bøger for mindre børn, der på en eller anden måde har med det seksuelle at gøre, har jeg ikke kendskab til.

Der findes i begrænset omfang bøger om, at der er forskel på drenge og piger. Og i nærmest ubegrænset omfang bøger om, hvordan man får børn. Men det er alligevel ikke rigtig sagen. Da jeg forsøgte at imødekomme den store interesse for livet i underbukserne med en bog, der beskriver, hvordan moderen og faderen kysser hinanden under dynen og bagefter bliver forældre, var fascinationen til at overskue: Ad! Og det giver egentlig god mening, for det er jo ikke det, det handler om for det lille barn, der er optaget af sin egen krop og den spænding og lystfølelse, der gemmer sig der.

At der tilsyneladende ikke findes bøger, der åbner for barnets erfaringsverden på dette felt, tyder på, at vi helst vil lade, som om barnet overhovedet ikke har en seksualitet - eller i hvert fald foretrækker at lade være med at tale om det. Og derfor er det et problem, når der heller ikke er en bog om emnet, barnet selv kan tage ned fra reolen og bladre i - eller måske endda få en voksen til at kigge med i og læse højt af og snakke sammen om, fordi det er lettere, når der allerede er sat ord og billeder på.

Det er den vigtige formidlende funktion, børnelitteraturen har i forhold til andre emner, der har karakter af tabu. Men den mulighed findes mig bekendt ikke her, og dermed risikerer barnets seksualitet at blive mørkelagt som pinlig og forkert - lige indtil den overeksponeres i mødet med den voksne verdens anderledes voldsomme måde at fremstille det seksuelle på. Og det er ganske givet ikke den bedste måde for barnet at lære denne side af sig selv at kende på.

Er det for svært? Måske skal det være svært. For der er grænser, der ikke må overskrides og kan blive det. Så er det lettere at lade være med at forholde sig til det, som man måske har tænkt på den nye pædagoguddannelse.

Men børnelitteratur er ikke pædagogik, det er kunst - eller har muligheden for at være det. Og på den måde tilbyder et fortolkningsrum med plads til det legende og sansende, åbne og udefinerede. Så er det umuligt at forestille sig en børnebog, der handler om seksualitet for mindre børn? Med den stærke tradition, der i dansk børnelitteratur er for bøger, der kan løfte vanskelige emner med humor og et gennemarbejdet æstetisk udtryk, burde det ikke være tilfældet. Men spørgsmålet er, om der er nogen, der vil? Eller om vi er for berøringsangste?