Sagt på en anden måde: Der træffes mange uhensigtsmæssige og destruktive beslutninger. Det er ét af hovedbudskaberne i denne bog om et ændret livs- og verdenssyn. Et andet hovedsynspunkt i bogen er: Dette kan kloden ikke blive ved med at tåle. Kloden er på en katastrofekurs.
Forfatterne er Fritjof Capra og Pier L. Luisi. Capra er født i Østrig i 1939 og har det meste af sit voksne liv været i USA. Stifter af Center for Ecoliteracy i Berkeley, USA. Knyttet til Schumacher College i UK. Uddannet fysiker og systemteoretiker; har i mange år beskæftiget sig med filosofiske og sociale implikationer af moderne videnskab. Hans bøger er kendt verden over; nogle er oversat til dansk: ”Fysikkens tao” og ”Vendepunktet”. Desuden er han kendt for bøgerne ”Uncommon Wisdom”, ”The Web of Life” og ”The Hidden Connections”.
Pier L. Luisi er født i Italien i 1938. Han er professor i biokemi ved Universitetet i Rom. Initiativtager til de berømte Cortona-uger. Arbejder med eksperimentelle, teoretiske og filosofiske aspekter vedrørende livets opståen og med systemers selvorganisering. Har et omfattende forfatterskab bag sig.
Geologer regner med, at der fem gange i klodens tre en halv milliard år lange udviklingshistorie har været naturødelæggelsesperioder så voldsomme, at ordet udslettelse har været på sin plads. De menneskelige beslutninger, jeg her taler om, hører ikke til i småtingsafdelingen. Det er beslutninger, der muligvis medvirker til, at kloden er på vej ind i en ny og sjette udslettelsesperiode. Udslettelse, fordi vi ikke forstår og ikke respekterer livet på kloden.
Vi - politikere, ledere, forbrugere - bliver nødt til at minde hinanden om det perspektiv, at vi i dette århundrede muligvis er ved at nærme os et punkt, hvor det ikke (som tidligere) er naturen selv, men vi mennesker, der helt eller delvist er i færd med at udslette livet på kloden. De tidligere udslettelsesperioder var karakteriseret ved, at det var naturen, der udslettede sig selv. I denne aktuelle epoke er det mennesker, der ødelægger - og det sker, fordi vi gennem vore beslutninger påfører kloden voldsom skade og vedholdende pres.
Bogen handler dybest set om noget positivt, nemlig om at forstå livet på kloden på en mere helhedspræget og systemisk måde, end vi har gjort hidtil. Den er et opgør med den reduktionistiske og mekaniske verdens- og livsforståelse, der har domineret i hvert fald den vestlige verdens tænkning gennem 300-400 år. Vi har i denne periode, der i den store sammenhæng udgør en forsvindende lille del af menneskehedens historie, splittet alting ad i stumper og stykker og behandlet alting isoleret, adskilt, mekanisk. N. Kopernikus, G. Galileo, J. Kepler, René Descartes, Francis Bacon, Isaac Newton og Charles Darwin er nogle af de gigantiske tænkere, der var med til at skabe dette mekaniske verdensbillede, der stadigvæk på mange måder dominerer.
Andre enestående tænkere som Albert Einstein, Niels Bohr, James C. Maxwell, Werner Heisenberg, Henri Poincaré, Humberto Maturana, Francesco Varela og Gregory Bateson er blandt de, der har været med til at udvikle det nye systemiske syn på liv, som bogen handler om, og som er ved at føre videnskaben og mange praktiske livsformer ind i en ny æra.
Det nye paradigme ser ikke verden som én stor maskine, der kan skilles ad, men tværtimod som et netværk. Det nye er et holistisk verdenssyn, der ser verden som et integreret hele snarere end som en samling uafhængige dele. Lad os kalde det et økologisk syn. Forfatterne taler om en dyb økologisk bevidsthed, som er karakteriseret ved en forståelse af den fundamentale gensidige afhængighed mellem alle fænomener i verden og den kendsgerning, at vi som individer og samfund alle er indlemmet i, er dele af og afhængige af alle de cykliske processer i verden.
For 100 år siden var det måske lidt for højtflyvende og verdensfjernt at tale på en så alvorlig måde, som de to forfattere gør. I dag er det dyb alvor og dybt realistisk og jordnært at tale sådan, og vi bliver nødt til at få disse aspekter og dimensioner ind i vores hverdag, for det er i hverdagen, at de beslutninger og afvejninger foretages, der fører kloden mod katastrofale klima-, forsynings- og ressourcesituationer. Det vedkommer os alle: politikere, virksomhedsledere, offentlige ledere, forskere, forbrugere, uddannelsesledere, lærere, pædagoger med flere.
Man skal være forsigtig med alt for store armbevægelser, men denne bog burde efter min opfattelse være pligtlæsning på alle professions- og universitetsstudier, og mere populære versioner af bogen burde være pligtlæsning på folkeskole- og gymnasieniveau. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi. Bogen formulerer på en enestående klar og velbegrundet måde et sådant andet og sammenhængende syn. Det er den mest sobre og kompetente bog om dette brede emne, jeg har kendskab til.