Festival for en åndelig debattør

Komponisten Rued Langgaard fejres fra i morgen i sin hjemby Ribe med festivalen ”Ekstase”, der blandt andet sammenstiller hans musik med værker af Richard Strauss

Rued Langgaard var protestant, men også tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. -
Rued Langgaard var protestant, men også tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. - . Foto: Scanpix.

Danske Rued Langgaard og tyske Richard Strauss var begge romantikere dybt ind i sjælen, og gennem deres musik søgte de to komponister at blive ét med det sublime i de højeste åndelige sfærer, naturen og kærligheden.

Det er blandt andet det slægtsskab, der fokuseres på, når der fra i morgen afholdes Rued Langgaard Festival i Ribe. Hovedbegivenheden bliver en koncert i Ribe Domkirke, hvor et af Rued Langgaards mest optimistiske værker, Symfoni nr. 2, ”Vaarbrud”, opføres sammen med slutscenen fra Strauss-operaen ”Salome”.

”Ved at sætte Langgaards musik sammen med Strauss viser vi, hvordan hans musik har nogle af de samme farver og klange, og kvaliteterne ved hans musik kommer meget stærkere frem.”

Det siger Esben Tange, der til daglig er redaktør og studievært på DR's P2, men i disse dage først og fremmest bærer kasketten som kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festivalen.

Han fremhæver, at musikken i begge de to værker slår ud i ekstatiske øjeblikke, hvor tid og sted går i ét. Blandt andet derfor har Rued Langgaard Festivalen, der afvikles for femte gang, i år fået titlen ”Ekstase”.

”De to komponister søgte begge mod et himmelsk, åndeligt niveau. Der er steder, hvor de er fuldstændig til stede i nuet, og man kan sige, at de giver sig hen til en tilstand af ekstase,” siger Esben Tange.

Rued Langgaard var protestant, men også tiltrukket af både katolicismen, teosofisk filosofi og mysticisme. Han havde en religiøs tilgang til det at komponere musik og håbede at kunne frelse verden eller i hvert fald gøre verden til et bedre sted igennem sine kompositioner. Ifølge Esben Tange så den danske musikverden skævt til Rued Langgaard i hans samtid i første halvdel af 1900-tallet. Han blev betragtet som excentrisk og som en dyrker af senromantikken.

”I virkeligheden var han en mangesidet komponist. Hans værker er utrolig forskellige og peger i mange forskellige retninger. Nogle peger tilbage i tiden og er romantisk drømmende, mens andre er radikalt fremadskuende. Man kan bestemt ikke sige, at Langgaard var døv over for musikkens moderne udvikling,” siger Esben Tange og fastslår samtidig, at Langgaard ikke var specielt dansk i sit tonesprog, men snarere var orienteret mod Tyskland og Frankrig.

Netop på grund af alsidigheden i Rued Langgaards kompositioner er der stof til mange flere festivaler om ham i Ribe, og den til næste år er allerede på tegnebrættet. Her vil Langgaard blive sammenstillet med Carl Nielsen, og der er blandt andet planer om at opføre Rued Langgaards eneste vokaldrama, eller opera om man vil, ”Antikrist”, der blev uropført i 1999 og kun har været opført en enkelt gang i Danmark.

Hvordan kan man høre Langgaards religiøse forbindelse i hans musik?

”Det kan være svært at høre det direkte i noderne, men Langgaard har i flere af sine værker indskrevet bibelcitater oven over noderne. På den måde var han ikke bare komponist, han var også en åndelig debattør, og formålet med festivalerne er blandt andet at hjælpe publikum til at afkode musikken,” siger Esben Tange, der selv står for at formidle Langgards budskaber gennem diverse oplæg forud for koncerterne.

”Langgaard Festivalen vil gerne være en kulturfestival, der henvender sig til et bredt publikum, og ved også at sætte ord på håber vi at gøre oplevelsen af musikken stærkere og mere meningsfuld for flere mennesker,” siger han.

Rued Langgaard blev i 1940 ansat som organist ved Ribe Domkirke og levede i Ribe de sidste 12 år af sit liv. Det er derfor oplagt, at en Rued Langgaard-festival finder sted her. Det var da også den nuværende domorganist, Birgitte Ebert, der i sin tid tog initiativ til en årlig fejring af komponisten i Ribe. Og den første Langgaard Festival kom naturligt til at falde sammen med Ribes 1300-års byjubilæum i 2010.

”Festivalen er vokset både i antallet af arrangementer og i selve storheden i arrangementerne, for vi er blevet mere ambitiøse med årene. Vi er ikke interesseret i helt almindelige, traditionelle koncerter, men vil gerne tænke musikken ind i en sammenhæng med noget andet. Langgaard var selv en person, der hele tiden tænkte i religiøse baner, og det er helt naturligt, at vi går videre med det budskab. Der må gerne være en nydelse af musikken, men det skal også helst sætte en tankeverden i gang,” siger Birgitte Ebert.

Hun har været domorganist i 15 år og er kun den tredje i embedet efter Langgaard.Ifølge Birgitte Ebert er der en særlig historisk bevidsthed i Ribe, Danmarks ældste by, og en udpræget tolerance over for Rued Langgaards musik.

”Ribe er det helt rigtige udgangspunkt for en Langgaard Festival, men samtidig gør niveauet den til en national begivenhed, der trækker mennesker fra hele Danmark,” siger hun.