Den indiske familie Kadam med Papa Kadam (spillet af Om Puri, der har været med i over 250 film!) i spidsen må forlade Mumbai i Indien efter politisk uro, hvor Mama Kadam mister livet, da deres restaurant bliver brændt ned. Den store familie flytter i første omgang til London, men det går ikke pga. klimaet. Derfor pakker de en gammel minibus og kører ned gennem Europa til Frankrig, hvor de tilfældigt kommer til en idyllisk landsby ved navn Saint Antonin i Midtpyrenæerne.
Familien består ud over Papa af mindst tre børn, hvor iblandt er den 24-årige Hassan (Manish Dayal), der er kok. Han er uddannet af sin mor hjemme i Mumbai og har særlige evner inden for faget. Han kan, som hans mor sagde, smage, om grøntsagerne har sjæl. Da deres minibus bryder sammen ved landsbyen, bliver familien tvunget til at overnatte i byen, hvor faderen finder ud af, at der er en nedslidt og forladt restaurant til salg. Den køber de. Nu skal der laves mad, som vor mor lavede den i Mumbai.
Der er bare det ene problem, at der ligger en et-stjernet Michelin-restaurant lige overfor. Ja, den ligger kun 100 fod væk. Den fornemme franske restaurant Le Saule Pleureur ledes af madamme Mallory, herligt spillet af Helen Mirren. Hun ser den nye indiske restaurant som noget aldeles forfærdeligt. Da familien Kadam opbygger deres restaurant Maison Mumbai, væmmes hun og prøver med alle midler at lægge forhindringer i vejen for dens succes. ”Har de mennesker overhovedet nogen kultur?”.
Madamme Mallory har en ung souschef Marguerite (Charlotte Le Bon), der ser med mere end almindelig interesse på den jævnaldrende indiske kok Hassan, og de to får selvfølgelig de franske saucer og karryen til at flamme op imellem sig.
En anden slags flamme dukker op mellem Papa Kadam og madamme Mallory. Krigens. Hvem skal overleve? De to bruger forskellige kneb til at genere hinanden. På et tidspunkt går der også fremmedhad i det. ”Frankrig for franskmænd” bliver der malet på den indiske restaurants ydermure, og der kastes brandbomber mod Maison Mumbai.
Dér går det over grænsen for madamme Mallory, der efter branden giver sig til at vaske malingen af naboens mure og endda i regnvejr! Det er en meget stærk scene, der på en måde minder én om scenen, hvor Jesus vaskede sine disciples fødder og satte en ny standard i verden. Det gør den fine frue også her. Derfra udvikler det sig positivt, og Hassan foretager sin hundrede-fodsrejse, hvad man selv kan se i denne charmerende film.
Filmen er multinational i sin besætning. Fremragende indiske og europæiske skuespillere, amerikanske producenter og en svensk instruktør. Dens sigte er at vise globaliseringens gode sider, at vi som mennesker kan befrugte hinandens liv og ikke mindst hinandens madkulturer. Mødet mellem karry og boeuf bourguignon er både lækkert og appetitvækkende.