Guds liv med menneskene- i medgang og modgang

Ny gendigtning af de bibelske fortællinger har gode momenter, men også væsentlige mangler

Det er kendetegnende for det gudsbillede, der træder frem i Claus Oldenburgs fortællinger, at Gud kan blive klogere: at Gud kan bevæges af og forandre sig med sin egen historie med verden. -
Det er kendetegnende for det gudsbillede, der træder frem i Claus Oldenburgs fortællinger, at Gud kan blive klogere: at Gud kan bevæges af og forandre sig med sin egen historie med verden. - . Foto: Leif Tuxen.

Jeg kommer i tanke om en replik fra et skuespil af Nikoline Werdelin: ”Der er mere mellem himmel og jord - end de fleste andre steder”. For det er sandelig her, det sker, i Claus Oldenburgs gendigtning af de bibelske fortællinger. Det er selve forholdet imellem himmel og jord, han griber fat i og tager i et samlet greb for at give historien videre som én fortælling, om hvordan Gud og mennesker har levet sammen siden skabelsens dage - i medgang og modgang.

For det er en fortælling om kærlighed. Af den stærke, besværlige slags, der følges tæt af jalousien - både når Kain slår Abel ihjel, og når Gud vil have Abraham til at ofre sin søn. Men, som der står: ”Måske skulle Gud nøjes med hjerterne og ikke forlange hjerteblod”.

Det er kendetegnende for det gudsbillede, der træder frem i Oldenburgs fortællinger, at Gud kan blive klogere: at Gud kan bevæges af og forandre sig med sin egen historie med verden.

Det er Gud, der sætter det hele i gang - med et Big Bang, der giver liv til universets sorte hul og et rum, en ramme at fortælle inden for. Men det er Modstanderen, som han kaldes, der skaber spændingen, når det hele er ved at gå i stå. For selv ikke Gud har lyst til at kede sig, der må en god historie til!

På den måde forener Oldenburg, som er præst i Garnisonskirken i København, en moderne teologi med et kosmologisk perspektiv, og det er der kommet en interessant og kompleks, men ikke i alle henseender vellykket bog ud af.

Oldenburgs indgående kendskab til Thomas Manns romanværk om Josef og hans brødre kommer klart til udtryk i historierne om Abraham, Isak, Jakob og netop Josef, der fortælles med en lyst til at formidle indsigter og sammenhænge i både det menneskelige sind og det bibelske univers.

Men det er også krævende at forstå, hvad det for eksempel betyder, når Jakob forklarer, at han ikke vil velsigne Josef, og siger: ”Velsignelsen skal gives til en anden, én der ved, hvad synd er, for det er det åndfulde.” Og at der står: ”Josef så på sin gamle far - og forstod”, får det bare til at virke mere indforstået på læseren. Det er gode historier, og at de fylder en tredjedel af bogen ville ikke være et problem, hvis de blev fulgt op af en lige så engageret fortælling om Jesus. Det har man som en læser en forventning om, når der er bygget så grundigt op med de gammeltestamentlige fortællinger, men han kommer nærmest til at virke som en tilfældig forbipasserende. Som det bliver lagt op, skal Jesus fremstå som en ”dårlig historie”, der først bliver til en ”god historie” med Paulus, men er det derfor, der er væsentlige begivenheder, der bliver sprunget over? Deriblandt påskemåltidet, som der ellers er fint lagt op til med Josef-historien, og som man simpelthen kommer til at mangle for at forstå fortællingen om vandring til Emmaus.

Oldenburg har en evne til at formulere sig kort og klogt, og der er hele tiden gode linjer, som man kan samle op og tage med sig videre. Det afsluttende kapitel ”På gensyn!” er en gedigen og smuk prædiken at slutte af med. Men samlet set er bogen med sin blanding af detaljer og fakta, egne indfald og ironiske fiksfakserier for ordrig og ufokuseret til at fastholde læserens opmærksomhed.

Og så stilles der betragtelige krav til den unge læser, både hvad angår sprog og historisk bevidsthed. De fleste vil være med på, at HE, Himmelens Efterretningstjeneste er en morsomhed. Men PE, Palæstinas Efterretningstjeneste? Det er i hvert fald ikke bibelhistorier for de små, selvom undertitlen siger det, og Niels Rolands illustrationer kan give det indtryk.

Det er et ambitiøst projekt, Claus Oldenburg har, om at fastholde den kristne grundfortælling som én stor historie. Han kæmper en jakobskamp med stoffet og holder fast. ”Mellem himmel og jord” halter med ære.