Han har før skrevet om ubehagelige, grænseoverskridende emner. Nu gør han det igen, og hver gang bliver den 43-årige forfatter Jesper Wung-Sung mødt med én bestemt reaktion: Hvorfor gør du det? Hvordan kan du det? Kan vi holde ud at læse om noget så forfærdeligt, bliver han tit spurgt.
I sin nye bog tager Jesper Wung-Sung fat på det tabubelagte og svære emne, kræft. ”Ud med Knud”, der udkommer den 24. september, er en fortælling om den 12-årige William, der er en helt almindelig dreng, indtil han får kræft, som gør ham ualmindelig. Han bliver isoleret fra omverdenen, fordi han ikke må gå i skole længere, og hans dagligdag er delt mellem at prøve at komme sig i sin seng og være til behandling på sygehuset.
I sin ensomhed opfinder William sin hemmelige ven, Knud, der er en form for legemliggørelse af kræften. En fysisk person, som William elsker og hader på samme tid.
Jesper Wung-Sung er overbevist om, at ”Ud med Knud” også vil blive mødt med undren, fordi bogen behandler et så ømtåleligt emne. Det er dog ikke noget, der går ham på, da det er en menneskelig reaktion, at vi prøver at fortrænge det livsvilkår, at en 12-årig dreng kan dø af kræft. Alligevel er det vigtigt at skrive om, mener han.
”Litteratur giver kun mening, hvis man prøver at skildre de vilkår, vi lever under. Jeg mener grundlæggende, at det er bedre at diskutere det ubehagelige end at lade være. Mennesker, der har været ude for en ulykke eller har været meget syge, siger tit, at det har gjort noget ved deres prioriteringer. Nogle siger måske deres job op og laver noget helt andet. Andre er bare blevet bedre til at prioritere i deres dagligdag. Vi behøver ikke alle sammen være dødeligt syge for at fortage mere kvalificerede valg for vores liv,” siger Wung-Sung.
Hvert år får omkring 160 danske børn konstateret kræft. Heldigvis viser statistikken, at omkring 130 af dem bliver helbredt, men sygdommen er stadig et tabubelagt emne.
For bogens hovedperson, William, er kræften også svær at snakke om. Han prøver på 117 måder at slå Knud ihjel.
I begyndelsen hader han ham, men Knud går fra at være en fjende til at være den eneste, der forstår William. Jesper Wung-Sung fortæller, at han lægger sig op ad H.C. Andersen, når han bruger det greb at gøre noget ikke-menneskeligt menneskeligt.
”Det, der så sker for William, er, at han udvikler en form for Stockholm-syndrom. Min bog er et forsøg på via indlevelse at finde ud af, hvad er det for nogle tanker William har, som han ikke er i stand til at dele med andre mennesker.”
Første gang Jesper Wung-Sung skrev om kræft, var, da han i 2001 udgav ungdomsroman ”En-to-tre-NU!”, som er en af de mest læste bøger på landets folkeskoler. Wung-Sung har selv mistet både familie og venner til kræften løbende gennem sit liv og kender derfor den rolle at sidde ved sygelejet.
”Jeg har været igennem en del af de følelser, som er rundt omkring William. Jeg har ikke været, hvor William er, men jeg ved, hvordan det er at være nogle af dem rundt om William, så i det øjeblik, jeg skildre dem, er jeg på hjemmebane. Men det eneste, der flytter noget hos os her i verden, er empatien - evnen til at sætte sig i andres sted,” lyder det fra forfatteren.
Jesper Wung-Sung fortæller, at han hverken skriver for at underholde eller blive underholdt. Han har heller ingen hensigt eller noget budskab med bogen. Men han skriver for hele tiden at konfrontere sig selv og andre med, hvordan livet nu engang er.
”En dreng på 12 år kan godt ende med at få kræft og dø af det. Det vilkår vil mange gerne fortrænge, men jeg har det modsat. Jeg synes, vi skal mindes om det. Ved at blive mindet om det er vi i stand til at se vores liv i et klarere lys. Løsningen kan for eksempel være at være mere sammen med sin familie. Det er jo en beslutning, vi kan træffe her og nu. Vores store problem som mennesker er, at vi er begavet med et liv, men vi er nogle amatører til at leve det. Vi glemmer at prioritere. Det er der, litteraturen kan prikke os på skulderen og spørge: lever du godt nok?”.