Orkesterlukning er en rigtig beslutning

Violinist og kunstnerisk direktør Jacob Soelberg vil som en af få ikke deltage i kritikken af DR for lukningen af underholdningsorkestret. Han efterlyser en grundig debat om musikken i DR

Sidste uges nedlæggelseaf DR's UnderholdningsOrkestret er en god og nødvendig løsningfor at kunne bevare den danske kulturarv på højeste niveau i og uden for DRs rammer, mener det tidligere medlem af Radiosymfoniorkestret Jacob Soelberg. - Privatfoto.
Sidste uges nedlæggelseaf DR's UnderholdningsOrkestret er en god og nødvendig løsningfor at kunne bevare den danske kulturarv på højeste niveau i og uden for DRs rammer, mener det tidligere medlem af Radiosymfoniorkestret Jacob Soelberg. - Privatfoto.

Kritikken af lukningen af DR UnderholdningsOrkestret (DRUO) har været massiv. Du står frem med synspunktet, at det er en god og modig idé. Hvorfor?

Jeg kommer selv fra musikkens verden og forstår de mange følelser, kolleger og medarbejdere har omkring orkestret. Men jeg sagde allerede for to år siden, da man var ved at lukke Copenhagen Phil, at det var på tide at se indad og spørge sig selv, om vi får nok levende musik ud af de penge, der er til rådighed. I sidste ende sad man med to orkestre i DR med stort set samme identitet. DRUO har de sidste mange år ikke varetaget sin oprindelige opgave og har i stedet spillet Mozart og Beethoven, hvilket man allerede har ét orkester til. DRUO har også spillet pop og andre koncerter og gjort det rigtig godt.

Men der er tale om et så lille orkester, at stort set alle medlemmerne har siddet på ledende stillinger som enten koncertmestre eller solospillere. På den måde har man også haft et meget dyrt orkester. I stedet for at fokusere på, hvor forfærdeligt det er at lukke orkestret, skulle man hellere bruge kræfterne på at tænke den samme og gode musik ind under én hat.

Hvorfor har man ikke taget diskussionen før?

Som musiker har man oftest kun fokus på musikken, man laver, og så længe det er godt nok, skal man selvfølgelig betales for det kunstneriske arbejde, man udfører. Men man glemmer bare nogle gange konteksten. Når Madonna spiller koncert, kommer der måske 50.000 og ser hende. Klassisk musik har et begrænset antal sæder, man kan ikke bare sætte prisen på billetterne op, og der er ikke så meget støtte at hente. Det er de samme udfordringer, man oplever mange steder i hele verden. Advarslerne herhjemme har været der, men man har ikke lyttet og set problemet i øjnene. Det er formentlig for sent nu, hvad angår DRUO. Man skulle have taget debatten og gjort noget ved det internt for længe siden, allerede i 1990'erne, og selv fundet frem til den rigtige løsning. Så havde man stået i en meget bedre situation end nu, hvor musikere hældes ud med tre måneders varsel.

Et argument er, at DRUO varetager et kunstnerisk område, som ikke kan klare sig på markedsvilkår. Er det ikke en begrundelse for at bevare DR's ensembler?

Jo, absolut. Men fokus bør være på outputtet. Hele den offentlige debat bør dreje sig om, hvad vi forventer af DR. I stedet har det handlet om, hvor hårdt det er at nedlægge et orkester på 42 mand.

Er der en risiko for, at mange lyttere af klassisk musik vil opleve et tab?

Det kommer an på, hvilken løsning man vælger. Der kan opstå et hul, hvis man ikke sikrer, at dette ikke kun bliver en spareøvelse, men at de sparede penge bruges på en optimal måde for at sikre den levende musik i DR. Hvis politikerne skal have fat i den lange ende, så må de lave en public service-aftale om, hvad de mener DR bør lave af levende musik, og så stole på, at DR kan varetage det ansvar at udføre det på den mest optimale måde. For eksempel vil DRUOs varetagelse af musikarven sagtens kunne leveres af et udvidet symfoniorkester, landsdelsorkestrene og specialensemblerne.

Var DRUO i virkeligheden helt overflødigt?

Konstruktionen var overflødig. Ikke den levende musik og musikerne. Det er en vigtig pointe.