Ilse Sand er uddannet teolog og har arbejdet 11 år som sognepræst i folkekirken. I dag virker hun som psykoterapeut, kursusudbyder, foredragsholder og forfatter til blandet andet ”Kom nærmere - om kærlighed og selvbeskyttelse” og senest den praktiske guide ”Værktøj til hjælpsomme sjæle - især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat”.
Målet med bogen er at vise, at man med fordel kan bruge udvalgte, enkelte psykoterapeutiske metoder i hjælpende samtaler, uanset om man er professionel eller privat. Det er Ilse Sands tese, at man endelig ikke skal holde sig tilbage som hjælpende lægmand, selvom det kan være svært at kaste sig ud i den hjælperrolle, der på mange områder er blevet institutionaliseret. Men sådan behøver det ikke at være.
Som Ilse Sand skriver: ”Nogle mennesker er så berøringsangste, at de dårligt tør spørge en person med angst, hvad han eller hun er bange for. I stedet forsøger de at sende personen i psykoterapi. Bag denne holdning gemmer sig ofte en overvurdering af, hvad psykoterapeuter eller psykologer kan og en undervurdering af, hvad helt almindelige mennesker kan hjælpe hinanden med.”
Selvom man ikke er professionel hjælper, kan man således sagtens have noget at give - om end der er faldgruber, man skal være opmærksom på, da man næppe har en lige så veludstyret værktøjskasse som de professionelle.
Men det er der råd for - og med Ilse Sands gode spørgsmål, øvelser og anvisninger om, hvor aktiv en hjælper for eksempel skal være, i hvor høj grad man skal hjælpe folk ind eller ud af angsten, og hvordan det kan hjælpe at skrive breve til sig selv, er man hjulpet godt på vej.
Om end det kræver, at man som læser har fuld tillid til Ilse Sand, der primært trækker på egne erfaringer og blot et par gange inddrager forskning om emnet, hvor man visse steder godt kunne have brugt et mere teoretisk eller empirisk funderet afsæt.
At hendes bog primært henvender sig til særligt sensitive mennesker, er der en god grund til. De er nemlig gerne dårligere til at drage omsorg for sig selv end for andre - og derfor er de i højere grad udsat for at blive brugt som container for andre folks følelser eller frustrationer. Særligt sensitive bliver ganske enkelt hurtigere fyldt op - og derfor skal de passe ekstra på, når de hjælper deres næste.
Den særligt sensitive hjælper-vinkel glider dog noget undervejs, når Ilse Sand bevæger sig over til at tale om særligt sensitive i al almindelighed, og man kan derfor blive lidt usikker på, om det er hjælper-rollen eller de særligt sensitive, der ligger hende mest på sinde.
Hvilket dog ingenlunde rokker ved det faktum, at hendes pragmatiske bog er kærlig, omsorgsfuld og pædagogisk og på alle måder god at få menneskelig forstand af - uanset om man er den, der har brug for hjælp, eller den, der hjælper.