Dobbeltmoralens værste fjende

Hverken kirken eller borgerligheden undgik Gustav Wieds skarpe pen. I år er det 100 år siden, at en af Danmarks store forfattere døde

Gustav Wied blev efter manges mening dræbt af kritikken af ham. Han begik selvmord i 1914. -
Gustav Wied blev efter manges mening dræbt af kritikken af ham. Han begik selvmord i 1914. - . Foto: Scanpix.

Gustav Wied skabte forargelse i sin samtid med en voldsom kritik af kirken og borgerlighedens dobbeltmoral. Nu fejres hans værker på Klassikerdagen 2014, som finder sted i dag på Københavns Hovedbibliotek.

Under et vælgermøde i 1887 i Store Heddinge blev hykleriet for meget for den danske forfatter og samfundsrevser, da den daværende minister for området, Jacob Scavenius, blev beskyldt for at gå på bordel, mens han samtidig var fortaler for familiens ukrænkelighed.

Det fik en skandale til at bryde ud, og optrinnet fik Wied til at udgive sit debutskrift ”Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storeheddinge og dens Følger”, der kritiserer præsterne, der forsvarede Jacob Scavenius, for deres dobbeltmoral.

”Med et skarpt øje for den karakterskabende replik, med humor og ironi og til stadighed samfundsrevsende skabte Gustav Wied en række litterære figurer, som både samtiden og eftertiden har taget til sit hjerte,” siger forhenværende lektor ved Frederiksberg Gymnasium Johan Rosdahl, der sidder i klassikerkomitéen.

Den 24. oktober er det 100 år siden, at Gustav Wied døde i hjembyen Roskilde. Fra 1887 levede han som forfatter og slog igennem i 1891 med novellesamlingen ”Silhouetter”. Siden fulgte klassikere som ”Livsens Ondskab” og ”Knagsted”, som allerede i samtiden blev populære, og hovedpersonerne, tolderen Knagsted og overlærer Clausen, blev siden udødeliggjort i tv-dramatiseringen fra 1972.

Selvom Gustav Wied fejres i dag, var kritikken så stor, at mange mener, han blev dræbt af den. Forfatteren tog nemlig sit eget liv den 24. oktober 1914 efter flere depressive perioder. Wieds værker var gennemsyret af en dyb ambivalens over for menneskeheden, som han skånselsløst udleverer uden hensyntagen til rang, stand og køn.

”Man læste ham (Gustav Wied, red.) med en vis nyfigenhed, ligesom man læser sladderblade i dag, for at se, hvem af de kendte københavnske figurer han nu havde fundet på at spidde,” fortæller cand.mag. og ph.d. Michael Eigtved, der er direktør ved Frederiksbergmuseerne.

Klassikerdagen, der skaber opmærksomhed om Danmarks litterære klassikere, skal være med til at styrke kendskabet til Gustav Wieds forfatterskab. Til arrangementet vil Michael Eigtved give en introduktion til Gustav Wieds forfatterskab, og der vil være oplæsning af hans roman ”Fædrene æde Druer”.

Interessen for familiers - og i et større perspektiv, samfundets - degeneration var på ingen måde særegen for Wied, men var et væsentligt aspekt ved naturalismen, den dominerende litterære strømning i sidste fjerdedel af det 19. århundrede. Særegent for Wied var til gengæld hans tilgang til litteraturen med hans skarpe og ondskabsfulde humor, fortæller Michael Eigtved.

”Jeg synes, det er godt, at man gør noget for at formidle Gustav Wied, fordi han repræsenterer en periode, som ikke er så hørt mere. Han er elementært morsom, hans sprog er simpelthen komisk, og det er samtidig en skarp stemme i samtiden, som tager de samme emner op som en Georg Brandes. Emner som ægteskabet, friheden, kærlighedens betydning og menneskets placering i forhold til Gud. Han tager de samme emner op, men med en anden stemme,” siger han.