Filmæstetikken er høj i ny dansk krimi

”Fasandræberne” er en effektiv plotdreven thriller, der følger Jussi Adler-Olsens succes-formel helt ind i de fortærende flammer

Nikolaj Lie Kaas spiller vicekriminalkommisær Carl Mørck i "Fasandræberne". Foto: Scanpix
Nikolaj Lie Kaas spiller vicekriminalkommisær Carl Mørck i "Fasandræberne". Foto: Scanpix.

På et tidspunkt begynder fortidens dæmoner at røre på sig. De har længe ligget stille i mørket og ventet.

Men nu vil de ud i lyset og ind i nutiden. Og i sidste ende vil de forbi en og ind i fremtiden, hvor de igen vil sidde og vente på, at man fuldbyrder sin skæbne.Utroligt mange thrillere er bygget op over denne formel, hvor en lille håndfuld mennesker, der har forsøgt at glemme og fortrænge, pludselig bliver indhentet af fortiden med fatale følger.

Således også i ”Fasandræberne”, der er filmatisering nummer to af i alt fire, efter Jussi Adler-Olsens internationale megasucces med romanerne om Afdeling Q på Københavns Politigård.

Fortiden står i selve politigården i mørket mellem søjlerne, da vicekriminalkommissær Carl Mørck er på vej hjem. Det regner, og fortiden tager sig ud, som den skal, i overensstemmelse med genren: En forhutlet mand med en sag, der ikke vil gå væk og har besat ham, og som ingen tror på længere. Lige en sag for Afdeling Q, der beskæftiger sig med gamle og uopklarede sager, som alle helst vil glemme.

I plot af den slags er der indbygget en instinktiv retfærdighed. Det, at en sag er uopklaret, betyder, at retfærdigheden ikke er blevet håndhævet. I Jussi Adler-Olsens krimier om Afdeling Q er Carl Mørch inkarnationen af denne instinktive retfærdighed. En indebrændt, dedikeret mand, som ikke helmer før retfærdigheden sker fyldest.

Således også i ”Fasandræberne”. Plottes drives ubønhørligt frem af Carl Mørchs altdominerende ambition om at trænge til bunds i en sag om mordet på et ungt par tvillinger i Næstved 20 år tidligere.

Tilbage i 1994 pegede efterforskningen i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal stofmisbruger melder sig, erklærer sig skyldig og dømmes for dobbeltmordet.

Som det vil være læsere af Jussi Adler-Olsen bekendt, peger de dystre hændelser frem mod en lille gruppe rigmænd i toppen af det danske samfund og tilbage mod et vidne fra dengang, der er gået under jorden og forsvundet, dér hvor man kan forsvinde: på bunden af den københavnske nat.

Jagten på vidnet går ind. Fra politiets side og fra de skyldiges, der fortsat næres af en ambition om at kunne hæve sig over loven, retfærdigheden - og deres egen dødelighed.

Instruktør Mikkel Nørgaard har godt greb om plottet, og atmosfæren af ”nordic noir” fanges sindssygt dygtigt af fotograf Eric Kress, ligesom der spilles overbevisende i de bærende roller af Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørch, Fares Fares som hans assistent Assad, Johanne Louise Schmidt som deres sekretær Rose, Pilou Asbæk og David Dencik som psykopatiske überskurke, Beate Bille som underskøn femme fatale.

Og så ikke mindst af Danica Curcic som det torterede og martrede vidne, der i bogstaveligste forstand bærer rundt på sin fortid som et aborteret stenbarn.

”Fasandræberne” fungerer helt efter genrens præmisser og afvikles effektivt med lakoniske oneliners (når man ellers kan høre dem i det ”autentiske” lydbillede!) og en spænding, der tager til undervejs mod det endelige opgør, hvor fortid og nutid smelter sammen i et lidenskabeligt flammende bål. Min eneste anke er den, som gælder for mange af tidens kriminalromaner og ellers atmos-færefyldte tv-serier som ”Broen” og ”Forbrydelsen”. Der er for mange mord og for meget ekspliciteret vold. Men spændingsniveauet og filmæstetikken er høj, og ”Fasandræberne” har potentialet til at blive en lige så stor publikumsmagnet som første del af serien ”Kvinden i buret”.

Undervejs i opklaringen peger efterforskningen i retning af, at den eller de skyldige skal findes blandt en gruppe rigmandsbørn fra kostskole på Næstved-kanten. -
Undervejs i opklaringen peger efterforskningen i retning af, at den eller de skyldige skal findes blandt en gruppe rigmandsbørn fra kostskole på Næstved-kanten. - Foto: Nordisk Film