”Jeg kan nærmest se de ustyrlige baner af ord, billeder og tanker rotere rundt i min krop, men jeg kan ikke tyde essensen,” skrev Yahya Hassan i den første litterære tekst, han fik trykt i en bog i 2011.
Ordene er fra novellen ”Et godt sted at dø”, som han skrev i 2011 på Brønderslev Forfatterskole, der trykte elevernes noveller i den lille bog ”Vi er herinde”. Ingen kunne dengang vide, at hans baner af ord også skulle bane vej til bestsellerlisterne og nå så langt ud til danskerne, at flere i dag sammenligner hans folkelige succes som digter med H.C. Andersens.
Og fortællingen om den halvkriminelle rapper, der digter sig ud af sit ghettoliv, blandt andet med en kritik af selvsamme miljø, og på rekordtid bliver en del af kultureliten som en uventet sort svane på den store bogscene er i sig selv et eventyr værd. For kort efter han begyndte på den ”rigtige” forfatterskole sidste år, udsendte han sin debutdigtsamling, der slog hans navn fast med sin titel, der slet og ret hedder ”Yahya Hassan”.
Det er præcis et år siden, og over 150.000 eksemplarer er siden solgt til danskere, ligesom hans digte også er slået i gennem i udlandet. Men han er også blevet slået på. For alle har ikke været begejstrede for hans poetiske islamkritik, som han ellers også har vundet flere priser for. Og i dag lever den 19-årige stjerneforfatter under politibeskyttelse. Her er historien om hans vej til succes fortalt af folk, der på hver deres måde har fulgt ham:
Søren Marcussen, dramatiker og chef for teatret Opgang 2:
”Jeg mødte Yahya Hassan, da han var 15 år og fik hans nummer, som jeg gik rundt med i to år, før jeg ringede til ham og spurgte, om han ikke ville være med i min tv-serie 'Himlen over os', som præsenterer forskellige unge indvandreres måde at finde vej i livet på. Jeg vidste, at han skrev lidt, bedre end mange, men også at han var en kriminel bandit, og jeg ville vide, hvad der drev ham. Han ville gerne medvirke, og vi mødtes for præcis to år siden i oktober på en parkeringsplads ved hans hjem i Trillegården i Aarhus Vest. Jeg mødte en ung mand på 17, som var vild med sproget og allerede dengang ville noget med sine tekster. I slutningen af mit portræt spurgte jeg, hvad hans drøm var. Slutreplikken fra ham blev, 'jeg håber, jeg kan komme til leve af at skrive. Jeg kan jo ikke så meget andet'. Jeg tænkte, ja, så må du vise, hvad du kan. Han viste mig siden nogle digte, og jeg kunne se, hvilket usædvanligt talent, jeg stod over for. Vi optrådte også sammen et par gange blandt andet til den tilbagevendende begivenhed Jalla-festivalen på Aarhus Teater. Jeg har set tilblivelsen af den digter, vi kender i dag, som har skrevet de bedste digte, jeg har læst i mange år. Hans digte er ikke bare ord, men slag, man mærker. Jeg kan huske, da jeg for et år siden stod i en boghandel Rønde i Djursland op til udgivelsen af hans digtsamling og spurgte boghandleren, hvor mange eksemplarer, han havde bestilt. Kun to. 'Så kan du godt bestille nogle flere', sagde jeg. Det glæder mig, at han lykkedes med det, han drømte om.”
Pablo Llambias, rektor på Forfatterskolen:
”Vi rangordner aldrig vores elever, men Yahya Hassan havde uden tvivl, hvad der skulle til for at komme ind på skolen. Det kræver sprogbeherskelse, originalt stof, en indre nødvendighed og en kunstnerisk kunnen, der ofte viser sig gennem et overskud på alle de andre parametre. I de rigtige mix overbeviser det kunstnerisk. Det gjorde Yahya Hassen på linje med de andre, vi optog. Jeg så ham første gang læse op i Aarhus litteraturcenter det år. Og allerede dér kunne jeg se, at intensiteten var tilstede. Det samme var slagkraftigheden og præcisionen i hans sætninger, og det slog mig hurtigt, at han virkede som en moden, intelligent, kvik mand med kunstnerisk indsigt. Det indtryk har ikke ændret sig, siden han kom ind på skolen. Han har tacklet sin succes meget modent. Og han udvikler sig stadig, ligesom han selvfølgelig bliver klogere på, hvordan han skal håndtere pressen og sit publikum. Han vil ikke tage ansvar for, hvordan folk bruger hans digte. Og det er beslutning han har taget i forhold til det, han har været igennem.”
Søren Løj, butikschef for Bog og Idé, Bruuns Galleri, Aarhus:
”Da jeg fik digtsamlingen præsenteret af forlagets sælgere nogle måneder før udgivelsen, synes jeg da, at den så spændende ud. Men vi havde aldrig troet, at det ville blive en bestseller i den størrelsesorden, der hurtigt slog alletiders salgsrekorden for en dansk debutdigtsamling. I begyndelsen havde vi derfor kun købt nogle få eksemplarer, men da medierne fik sat gang i salget ved at omtale ham så massivt, købte vi stadig større partier. Og forlaget kunne heldigvis følge med ved hele tiden at trykke flere. I Bruuns Galleri alene tror jeg, at vi har solgt 1500 eksemplarer af digtsamlingen. Og det har da været meget glædeligt at kunne sælge så mange digtsamlinger.”
Hans Hauge, litteraturlektor, Aarhus Universitet:
”Yahya Hassan overraskede danskerne med sin poetiske islamkritik. Her kom der en ung dansk-palæstinensisk kunstner, der sagde noget af det samme, som Søren Krarup og Lars Hedegaard tidligere havde sagt. Men fordi kritikken denne gang kom fra en poetisk stemme, der selv var vokset op i et indvandrermiljø, kunne den ikke afvises. Der er mange, der har sagt lignede ting før, og adskillige indvandrere har også fortalt deres historier i selvbiografier og selvbiografiske romaner. Men det er ikke kun hvad, Yahya Hassan har sagt, der har givet ham gennemslagskraft, men først og fremmest måden han har sagt det på. Hvis han havde skrevet en selvbiografisk roman tror jeg ikke, at det var slået igennem på samme måde. Men det er interessant, at han har udtalt, at han skrev digtene efter at have læst Knausgaards autofiktive erindringsværk 'Min kamp', der også er et langt faderopgør. Man kunne også sammenligne ham med Hans Kirks religionskritik i ”Fiskerne”. For ligesom Hans Kirk gør Yahya Hassan grin med de troendes hykleri. Han beskriver sit miljø indefra og udefra på samme tid, fordi han sådan set har forladt det. Tilbage mangler vi kun at finde ud af, om det rent faktisk var så slemt, som han skriver om. Ingen journalister er endnu kommet tæt på hans familie. Og det kan være, at hans værk ender som Peter Høegs selvbiografiske roman ”De måske egnede”, der viste sig at være mest fiktion.”
Torben Steno, journalist og forfatter:
”Den unge digter er blevet sit årtusinds foreløbige største herhjemme. De fleste digtere sælger 250 eksemplarer af deres samlinger. Sværvægtere som Søren Ulrik Thomsen og Ursula Andkjær Olesen kan sælge væsentligt flere end det, men deres digte har stadig primært fat i den kreative klasse, der så lader den sublime poesi sive ned til resten af befolkningen. Med Yahya Hassan er det anderledes. Han har fat i de brede masse. Det havde H.C. Andersen i det forrige årstusind. Men ellers er det svært at pege på en dansk digter med større folkelig gennemslagskraft. 18 år gammel stod han frem med sine digte og nulstillede hele den danske integrations- og indvandrerdebat. Han kunne sige alt det, som andre blev stemplet som racister for at sige. Og han var ikke DF'er, men en ung kunstner med digte af en uafviselig god kvalitet. For mig selv var hans digte om den voldelige kultur i det indvandrermiljø, han var vokset op i, den største kunstneriske oplevelse, jeg havde haft i flere år. Her er en kunstner, der synger helt rent. Og hans messende oplæsning går rent ind i sjælen uden af møde modstand fra mine sædvanlige kritiske filtre. ”
Lars Bukdahl, anmelder for Weekendavisen:
”Jeg har fortalt denne historie mange gange, fordi den er sand og god. Det var i juni 2013, og jeg havde hørt om Yahya Hassan og hilst på ham på Forfatterskolen, men jeg havde ikke hørt eller læst et helt digt af ham. Så befandt jeg mig en onsdag eftermiddag i radio/tv-afdelingen i Føtex på Nordre Fasanvej, og pludselig tonede han frem på Aftenshowet på indtil flere tv-skærme og begyndte at recitere et digt, som var 'Skuffelsen', viste det sig senere. Ingen af skærmene var der lyd på, men det var heller ikke nødvendigt; hans passioneret dirrende poetiske kraft ramte mig lige i solar plexus og gjorde de smilende tv-værter helt stumme. Og jeg vidste på stedet, at dette var skelsættende, denne unge mand kommer til at eksplodere betydeligt - hjemme igen fandt jeg programmet på computeren og blev bekræftet i min sikkerhed, og jeg skrev på Facebook til Yahya, der sendte digtet fra sin iPhone, og blev bekræftet igen, og resten er en endnu bedre historie om ikke mindst poesi.”
Kent Skov Andreasen, bibliotekschef i Odense Kommune:
”Vi havde godt en måned før læserarrangement i Vollsmose i november sidste år hyret Yahya Hassan under mindre dramatiske omstændigheder end selve begivenheden. Når man for første gang har oplevet et biblioteksarrangement handle mere om at sikre overflyvningsforbud og en sikringszone på 500 meter til alle sider omkring det sted, hvor vi skulle afholde et lyrikarrangement - og hvor alle deltagende gæster skal kropsvisiteres ved indgangen og mediefolk fylder mere end selvsamme gæster - så giver det selvfølgelig stof til eftertanke. I de sidste dage op til arrangementet kom omstændighederne til at fylde meget. Men mødet med Yahya og hans digte blev et møde med dyb koncentration og en debat, der berørte nogle af de følsomme emner, som han har sat på dagsordenen - uden drama hverken uden eller inden for de hermetisk lukkede døre til arrangementet. Dagen efter ringede Yahya Hassan og sagde tak arrangement og tilføjede, at han var kommet godt hjem.”
Nasar Khader, kommentator:
”Det var på tide, at der kom en kritisk stemme internt fra det muslimske miljø. Der har været muslimer i Danmark i næsten 50 år. Han formåede at få de såkaldte halalhippier fra Politiken-segmentet til at se virkeligheden i øjnene. Det har været grotesk at høre dem sige, 'Gud, sådan vidste vi ikke det var'. Og det selvom vi andre har skrevet bøger om det i 20 år. Men på denne anderledes måde i digtform virkede det mere effektivt. Yahya Hassans digte har gjort det mere acceptabelt at være islamkritisk uden samtidig at blive sat i bås med islamhadere. For der er selvfølgelig forskel, når man virkelig har sat sig ind i det eller ligefrem selv har oplevet miljøet. Jeg har også oplevet Yahya Hassan i debat om situationen i Mellemøsten og Syrien, men jeg opfatter ham ikke som kommentator. Det han kommer med er partsindlæg. Det er ikke så interessant at høre, hvad han mener om fredsprocessen, men tilgæld at læse og høre hans fantastiske digte.”Læs interview med Yahya Hassan på k.dk/kultur. I næste uge anmelder Kristeligt Dagblad det nye teaterstykke over Yahya Hassans digte på Mungo Park - Kolding.