Og de nominerede er ...

Senere på måneden kåres vinderen af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014. Vi anmelder her de to danske bidrag

Forfatteren Louis Jensen er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.
Forfatteren Louis Jensen er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Foto: Kåre Viemose.

Så er der alligevel sket en del med anerkendelsen af børnelitteraturen som en selvstændig kunstart, for jeg kan godt huske, da en forfatter (af litteratur for voksne, naturligvis, navnet er anmelderen bekendt) fandt det passende at kalde Louis Jensen for ”en århusiansk byplanarkitekt”, som ”skriver børnebøger i sin fritid”. Og nu er han blandt de nominerede, når Nordisk Råd i slutningen af oktober for anden gang uddeler en børne- og ungdomslitteraturpris på lige vilkår med de andre prestigefulde priser.

”Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier” indgår i hans projekt om at skrive 1001 korte og altså firkantede historier. Her er historierne imellem 701 og 801, og siden er der kommet en samling til, så Louis Jensen og Lilian Brøgger, der har illustreret, mangler kun et enkelt bind. Til den tid skal det blive spændende at genlæse hele molevitten, for også her er der sket en del, siden de første firkanter blev sat på siderne som en ny - for ikke at sige temmelig enestående - måde at skrive historier på.

For det er historier, der samtidig er digte, drømme, vitser, gåder, bønner og afsindige overdrivelser - det hele imellem hinanden. På bagsiden står der, at svalerne har haft dem alle sammen med, kvi-vit. Historierne kommer altså fra det samme sted, og det fornemmer man som læser som en sammenhæng i bogen, hvor ordene, naturen og kærligheden er en del af den strøm, der går igennem verden. At den strøm kommer fra Gud, lades man som læser ikke i tvivl om, for selvom der bliver stillet et væld af drilske og forundrede spørgsmål, bliver der også svaret med en alvorlig tyngde: ”En syv hundrede og niogfirsindstyvende gang gik jeg hver dag et skridt længere ud i den ukendte verden med mit venstre ben, og et skridt dybere ind i mig selv med højrebenet. Jeg troede, at jeg på den måde ville møde Gud. Men han skrev et brev til mig og forklarede, at han allerede var alle steder: inderst i benet, yderst på det yderste hår, og indeni: han sad i blodet og sang. Havde jeg slet ikke hørt efter?”

Til sidst får forfatteren et kys af H.C. Andersen selv. Og hvem har så kysset Lilian Brøgger? Det har Picasso med munden fuld af jordbærdrøn og skumfiduser. Hun blander det lyse og blomstrende lykkelige med det dystre og uhyggelige i rødt, sort og skarp gul, mens hun kalder de mærkeligste skikkelser frem og med lige stor lethed giver plads til et smil så bredt som et containerskib og en behåret vorte, der er så lille, at man faktisk ikke kan se den, men det kan man så alligevel.

Det andet nominerede værk er Hanne Kvists billedbog ”To af alting”, der fremstår anderledes enkel og smertefuld, men lige så stærk i sit udtryk. En dreng, en hund. En mor, en far. Et hus, en skypumpe. Drengens forældre er ikke glade, men de smiler alligevel. Og de skændes heller ikke, siger drengen til hunden: ”De prøver bare at finde ud af, hvordan de skal dele sofaen lige over.” Det kommer skypumpen så og hjælper dem med.

Hanne Kvist, der selv har illustreret - enkelt igen, men med betydningsfulde detaljer at gå på opdagelse i - viser helt konkret, hvilken naturkatastrofe en skilsmisse er i et barns liv - uanset hvor meget forældrene anstrenger sig for at smile. Det er smerte givet i præcist afmålte doser - og hele tiden set ud fra barnets perspektiv, hvor forældrenes virkelighed er grotesk. For man kan ikke fordoble alting ved at splitte det ad. Hunden vil i hvert fald ikke finde sig i det. Og så vil drengen heller ikke være med mere: ”Sikke et fint legehus du har her, sagde far. - Det er ikke et legehus, det er et hjem, sagde jeg. - Her er kun én af hver. Men I må gerne komme og besøge os begge to.” Ansvaret er placeret, hvor det skal være, og det letter. To af alting er en bog, der gør både ondt og godt. For jeg tror kun, at den kan læses med kærlighed.