For meget og for lidt kærlighed i Paris

Spillet gnistrer i denne varme og bittersøde romantiske dramakomedie

Kevin Kline, Maggie Smith in My Old Lady (2014)  *Filmstill - Editorial Use Only* CAP/FB Image supplied by Capital Pictures
Kevin Kline, Maggie Smith in My Old Lady (2014) *Filmstill - Editorial Use Only* CAP/FB Image supplied by Capital Pictures. Foto: Capital Pictures.

Den 57-årige amerikaner Mathias Gold (Kevin Kline) arver fra sin far en kæmpestor lejlighed i Paris. Mathias har ikke haft megen succes i sit liv. Han har tre uudgivne romaner og tre ægteskaber bag sig, og penge har han ingen af.

Han har realiseret alt i New York for at tage til Paris, hvor han hurtigst muligt vil sælge sin arv. Da han kommer til lejligheden, opdager han til sin store overraskelse, at denne bebos af en gammel dame, Madame Girard (Maggie Smith) der er over 90 år gammel. Hun bor der sammen med sin datter Chloé (Kristin Scott Thomas), der er jævnaldrende med Mathias.

I Frankrig har man det for os mærkelige system, at en lejlighed kan sælges som ”viager”. Det vil sige, at der er en klausul på købet, som indebærer, at sælgeren kan blive boende i lejligheden indtil sin død og endda modtage gebyr fra køber. Salgsprisen vil selvfølgelig være en del lavere end ved almindeligt køb.

Da Mathias opdager det, siger han: ”Det er jo som at spekulere i død”. Og det er det jo. Dør sælger hurtigt efter handelen, får køber en billig lejlighed. Dør sælger først som rigtig gammel, gør køber en dårlig forretning. Madame Girard har levet mange år i den lejlighed og således fået penge fra Mathias' far. Nu ejer Mathias både lejligheden som ”viager”-køb og en forpligtelse over for en gammel dame!

Den gamle dame tilbyder, da hun hører, at Mathias ingen penge har, at han kan bo i et værelse i kæmpelejligheden. Han skal dog stadig betale hende det månedlige ”gebyr” på 2400 euro!

Hvorfor købte Mathias' far så i sin tid lejligheden? Det finder Mathias ud af, da han i en skuffe finder nogle gamle billeder, hvor ét af dem forestiller Madame Girard og hans far, hvorpå der er skrevet: ”Hvis jeg ikke kan elskes af dig, vil jeg ikke elskes af nogen.” Dette Samuel Beckett-citat siger alt om de tos forhold. Fru Girard og Mathias' far var i mange år kærester, sideløbende med at de begge havde deres ægtefæller.

Prisen for dette udenomsægteskabelige langtids-kærlighedsforhold blev betalt af henholdsvis de to andre ægtefæller og især af Chloé og Mathias.

De to ”børn” har lidt under det åg, at de aldrig har følt sig elsket. Heller ikke Chloé har haft succes i livet, hverken professionelt eller personligt. Hun har boet med moderen hele sit liv.

Chloé ser i begyndelsen Mathias som en trussel mod sin tilværelse og truer ham med advokater og sagsanlæg for misligholdt kontrakt. Under denne fejde afdækkes bid for bid fortiden og alle de bitterheder, der er overgået de to.

De har begge lidt under forældrenes forhold og føler sig svigtet af de voksne. Deres uindfriede kærlighedslængsel har kastet en skygge over dem. ”Smerten siger os, at vi er forbandede”, siger én af dem. Der var både for meget og for lidt kærlighed i Paris.

Hele dette drama foldes fornemt og til tider meget morsomt ud. Dialogen løber bare blændende med overraskende afdækninger til følge. Bedst er den humor, der har substans, og det har den her. De tre hovedpersoner leverer stjernespil. Måske tager især den gamle Dame Maggie Smith, som vi senest har set i Downton Abbey, prisen.