Reportager fra alverdens krige og konflikter ser og hører vi, hver gang vi tænder for radio eller tv. Men hvordan bliver de egentlig til? Det fortæller journalist Thomas Ubbesen om i 22 medrivende metareportager, der går bag om den egentlige reportage.
Thomas Ubbesen, født i 1956, har siden 1994 været udsendt for DR, hvor han har dækket internationale konflikter, krige, naturkatastrofer og storpolitik. I 2011 modtog han Kryger-prisen for en særligt betydende indsats i forbindelse med udsendelser i Danmarks Radio, og i sin bog ”Udsendt” sammenfatter han en række af sine oplevelser som udenrigskorrespondent. Han sætter af i 1992 under krigen i Eksjugoslavien og lander i Ukraine i 2014, efter at have været i blandt andet Myanmar, Libyen, Irak, Haiti og Pakistan.
Reportagerne om reportagerne er, naturligt nok, skåret over samme læst: hjemme, ude, hjem. Thomas Ubbesen sidder derhjemme eller på redaktionen, bliver sendt ud, arbejder som et bæst og vender tilbage til hverdagen i Hvidovre, der står i skærende kontrast til de krige og konflikter, som han altid drages mod:
”Og jeg kan ikke slippe krigen eller fortrænge den, så jeg siger ja, jo, det vil jeg gerne. Hellere det, end at gå rundt på villavejene herhjemme og opleve foråret komme og hverken kunne gøre fra eller til.”
Men overvejelserne om risikoen fylder. Han er sig bevidst om faren ved sit hverv og har for længst besluttet sig for, at ingen historie er værd at risikere livet for.
Undervejs på de mange rejser melder de etiske overvejelser sig: Nærmer hans forhold til katastrofer og pludselig død sig krigsturisternes, der som gribbe rejser rundt for at få sig en luns drama?
Der er ligeledes fine tanker om den dårlige samvittighed over i det hele taget at være levende, når så mange andre er døde, over at kunne forlade kaos og rejse hjem til de ordnede forhold i Danmark og DR-byen - og over, hvor langt kan og skal man gå for at få sin historie i kassen.
Selv er Thomas Ubbesen ikke i tvivl: ”Jeg vil ikke kunne leve med, at nogen er død eller lemlæstet, fordi jeg skulle lave dansk radio.”
Konflikterne, krigene og naturkatastroferne kender vi. Men Thomas Ubbesen sætter menneskelige ansigter på - både på de teams af fotografer, journalister, lokale chauffører, tolke og ”fixere”, der får reportagerne i kassen, og de mange menneskeskæbner, han møder på sin vej.
Derfor er ”Udsendt” på alle måder god at få forstand af - om end den er bedst at læse i bidder. Redundansen lurer i de kompositorisk meget ens reportager, og overopbuddet af nød og elendighed har en (yderst ubehagelig) tendens til at gøre læseren immun.
Men det problem løses nemt ved at undlade at læse i ét hug, og derfor kan Thomas Ubbesens medmenneskelige skildring af de seneste to årtiers store krige og katastrofer varmt anbefales.