Konfliktens hverdage og hverdagens konflikter i Israel

Israelsk filmfestival åbner i dag i Odense og kommer i næste uge til Aarhus. Åbningsfilmen ”Bethlehem” tager seeren med ind bag en underbelyst side af konflikten mellem israelereog palæstinensere

I filmen ”Bethlehem” kommer vi ind bag konflikten på en ny måde med skildringen af afhængighedsforholdet mellem en israelsk efterretningsagent og en ung palæstinenser fra Bethlehem, der er informant for israelerne.
I filmen ”Bethlehem” kommer vi ind bag konflikten på en ny måde med skildringen af afhængighedsforholdet mellem en israelsk efterretningsagent og en ung palæstinenser fra Bethlehem, der er informant for israelerne.

Allerede inden årets israelske filmfestival begynder i dag, kan man slå fast, at den er lykkedes i to henseender. Dels viser festivalens film, at der trods den årtier lange internationale interesse for israelerne og palæstinenserne stadig er underbelyste områder af konflikten. Dels viser filmfestivalen, at dagligdagen i Israel og Palæstina handler om uendeligt meget mere end den politiske konflikt, der ofte ikke spiller den fjerneste rolle for områdets borgere.

Til den første gruppe hører festivalens åbningsfilm ”Bethlehem”, der handler om en normalt hemmeligholdt relation mellem visse israelere og palæstinensere. Vi følger Razi, en israelsk efterretningsagent, der udvikler et nærmest ømt far-søn forhold til den 17-årige palæstinensiske informant Sanfur fra Bethlehem. Sanfur leverer hemmelige oplysninger til den israelske efterretningstjeneste om eftersøgte militante palæstinenseres planer, som han har god adgang til, da hans storebror er hjernen bag et nyligt terrorangreb i Jerusalem. Razi giver tøj, telefoner og sød tale til Sanfur, men føler også et stort ansvar for den unge mand, som han langsomt knytter sig til. Vi er ikke vant til at se skildringer af de dybe afhængighedsforhold, der eksisterer mellem utallige israelere og palæstinensere i hverdagen, og ”Bethlehem” lykkes med at vise, hvordan konflikten undertiden er næsten mere blodig mellem interne grupperinger på hver side af konflikten end mellem konfliktens parter selv. Læg dertil, at efterretningsvæsenet er notorisk mørkelagt, så det er banalt fascinerende at få et indblik i efterforskningens mekanismer, også selvom skuespillet i filmen ikke er i top i alle roller.

”Bethlehem” er et klassisk politidrama, men er også en syndefaldsberetning, for langsomt kommer den 17-årige Sanfur til bevidsthed og sander, at virkeligheden er betydeligt mere kompliceret og mangetydig, end han normalt har troet, og en voldsom finale lurer. Hvem kan man være ven med i en verden, hvor alle vil bruge én til bestemte formål?

Filmens manuskript er et samarbejde mellem den israelske instruktør Yuval Adler og den palæstinensiske journalist Ali Waked, og er blevet vist og hædret ved en række filmfestivaler inden den nu altså kommer til Odense og Aarhus.

Hvis ”Bethlehem” viser os nye sider af den tilsyneladende evige konflikt mellem palæstinensere og israelere, viser to andre film på festivalen, at livet i Israel på ingen måde må reduceres til kun at handle om krig. I dokumentaren ”Life in Stills” nævnes der ikke ét ord om islamister, terrorisme eller besatte områder, men til gengæld en masse gode ord om loyalitet mellem generationer, kunstnerisk kompromisløshed og respekt for historien.

I centrum af handlingen står 96-årige Miriam Weissenstein og hendes barnebarn Ben, som i Tel Aviv driver den legendariske butik ”Photo House”, der er Miriams afdøde mands livsværk. Her kan man købe kopier af over en million historiske fotos af afgørende øjeblikke i Israels historie og af israelsk dagligliv, men nu skal butikken rives ned og give plads til et moderne shoppingcenter. Dét modsætter Miriam og Ben sig på det mest rørende, og filmen handler om deres kamp for at bevare en oase af fotokunst i et Tel Aviv'sk forbrugshelvede.

Miriam er påståelig og individualistisk, som kun tudsegamle koner, der har set alt og er mangefold klogere end alle efterkommerne tilsammen kan være det, men åbner alligevel sit rynkede panser op og omfavner sit barnebarn, der uegennyttigt tilbyder at kæmpe hendes kamp. Det er en rørende lille film om et unikt venskab på tværs af generationer, som den unge instruktør Tamar Tal har lavet.

Unik er også ordet, som man må hæfte på en anden dokumentar på festivalen med titlen ”Torn” fra 2011 af Ronit Kertsner. Den stiller det teoretiske spørgsmål, om man kan være praktiserende jøde og katolsk præst på samme tid? Spørgsmålet er dog ikke mere teoretisk, end at den polske katolske præst Romauld Waskinel lever med det hver dag. Han blev som spæd efterladt af sin mor, der blev deporteret til en kz-lejr, og voksede op i en plejefamilie som katolik og blev senere præst.

Midtvejs i livet går det imidlertid op for ham, at han har en jødisk mor og kan som troende menneske ikke ignorere dén konflikt, det er at høre lige meget hjemme i to forskellige religiøse verdener. I hvert fald drager han til Israel, lærer hebraisk og sætter sig ind i livet som religiøs jøde, og aner dybest set ikke, hvad han skal vælge. Den eksistentielle usikkerhed fornemmes undertiden som en flakken i hans ellers godmodige øjne. Hvad er valg, og hvad er skæbne her i livet?

Man behøver selvsagt hverken være jøde eller katolik for at føle med Waskinel, der i Israel bærer navnet Jakub Weksler, men dokumentaren lider lidt under, at hans skæbne er så enestående og ikke forbinder sig konsekvent til et mere generelt niveau. ”Torn” er blandt de fem dokumentarfilm, der vises på festivalen, mens de øvrige to (”Bethlehem” og ”By Summer's End”) er fiktionsfilm.

De tre film er blandt de syv nye film, som man de kommende dage kan se på festivalen, der i Odense afvikles i Café Biografen (30. oktober - 2. november) og i Aarhus i Øst for Paradis (6. november - 9. november). Læs mere på biografernes hjemmesider. Den 5. november kan den omtalte film ”Bethlehem” også ses i København på Cinemateket.