Unge historikere er mindre styret af ideologier

De nye årgange af historikere er vi tilsyneladende fri for den ideologiske kamp om historien. Det siger de nye årgange af historikere selv, og det påpeger også ældre forskere. Iris

En række bogaktuelle forskere er fri for den ideologiske polarisering, som længe har præget skildringen af besættelsen og den kolde krig

Historiebøgerne om besættelsen og den kolde krig har længe været skildret af forfattere med en aktie i eller politisk holdning til den tid, de har skrevet om. Men nu står yngre forskere parat til at kaste et nyt lys over danmarkshistorien.

I en række nye bøger skildres de afgørende kapitler i vores historie af en ny generation af forskere, der ikke var voksne i den tid, de skildrer. For nylig udkom bogen ”En skole i vold” af historiker Dennis Larsen, født i 1966, om danske SS-officerer under krigen. Og Morten Møller, født i 1978, har netop udgivet en bog om en dansk kvinde, der i 1930'erne drog til Moskva for at kæmpe for kommunismen.

”Jeg skal ikke på samme måde forsvare, hvad jeg mente eller sagde i 1968 eller i 1975, hvor jeg slet ikke var født,” siger Morten Møller, som også har skrevet bøger om ledende modstandsfolk.

Forskning i og formidling af besættelsen og den kolde krig har i mange år været forbundet med forskere som Bent Jensen, Morten Thing, Bent Blüdnikow, Bo Lide-gaard og Claus Bryld. Alle historikere, der har passeret de 50 år, og som måske er lige så kendte for at skildre disse perioder fra forskellige ideologiske syn.

Med de nye årgange af historikere er vi tilsyneladende fri for den ideologiske kamp om historien. Det siger de nye årgange af historikere selv, og det påpeger også ældre forskere som for eksempel Carsten Due-Nielsen, lektor i historie ved Københavns Universitet.

”Der har været en polarisering i dele af historikermiljøet, der opstod i 1970'erne og 1980'erne og er fortsat frem til i dag. Historikere har været uenige om forståelsen af den kolde krig og haft en tendens til at identificere sig med forskellige synspunkter,” siger Carsten Due-Nielsen, som hæfter sig ved, at de yngre forskere ikke er præget af denne politiske arv.

”For dem er disse årtier bare en del af historien, og de efterprøver deres ældre kollegers påstande, og det giver et nyt perspektiv på historien,” siger han.

Morten Møller mener, at den voldsomme fløjopdeling, man har set, ikke bringer os længere i erkendelsen af, hvad der foregik i det 20. århundrede.

”Vi opfatter det som et stykke historie, som vi gerne vil forsøge at forstå, og ikke som en periode, der har formet vores egen tilværelse. Morten Things far var i modstandsbevægelsen, mens Claus Brylds var nazist. Der står vi mere frit,” siger Morten Møller, som dog erkender, at han og andre jævnaldrende historikere står på skuldrene af de ældre kollegers tunge forarbejde, ligesom at de ofte arbejder sammen.