Teitur har fiskermentaliteten i ryggen

Med koncerter i hele verden kunne sanger og musiker Teitur bo hvor som helst. Det er dog kun på Færøerne, han føler sig hjemme og kan lave sin internationalt berømmede musik

”Nu tror jeg faktisk, at det kan lade sig gøre at starte helt forfra og leve af musikken heroppe. Det er faktisk en spændende tanke: hvorfor overhovedet tage andre steder hen?”, siger Teitur, her med vinden i ansigtet og hjemstavnen i ryggen. Han bor 10 minutters kørsel fra Torshavn. -
”Nu tror jeg faktisk, at det kan lade sig gøre at starte helt forfra og leve af musikken heroppe. Det er faktisk en spændende tanke: hvorfor overhovedet tage andre steder hen?”, siger Teitur, her med vinden i ansigtet og hjemstavnen i ryggen. Han bor 10 minutters kørsel fra Torshavn. - . Foto: Paw Gissel.

”Jeg har op mod 250 koncerter om året, så jeg kunne bo hvor som helst. Men jeg har brug for at bo der, hvor jeg føler mig hjemme. Det har stor værdi for mig,” fortæller Teitur Lassen og spiser det sidste stykke af sin Nutella-mad.

Den færøske musiker kigger ud ad køkkenvinduet i hjemmet, der ligger 10 minutters kørsel fra Trshavn. Denne formiddag regner det udenfor, og grå skyer har trukket sig sammen og ligger som en våd svamp over den færøske fjord. Teiturs lille, røde træhus ligger for foden af et færøsk fjeld og er det sidste på vejen ud af landsbyen Velbastaur. Otte kilometer kan man forsætte uden at støde på nogen former for civilisation ud over fugle og får. Teiturs færøske hule er blevet en kontrast til de mange rejser, liveoptrædener og interviews, som er en naturlig del af livet som internationalt anerkendt musiker.

For over 10 år siden forlod den 37-årige trubadur de nordatlantiske klippeøer for at danne det fundament, som han stadigvæk bygger videre på. Drømmen var dengang at gøre karriere inden for musikken. Med over 100.000 solgte plader indspillet i Los Angeles, London og på Gotland i Sverige har den færøske musiker for længst slået sit navn fast.

Teitur rejste fra Færøerne, fordi det lille øsamfund i hans øjne var provinsielt og manglede professionalisme. Men i takt med at Teitur har udviklet sig som musiker, har Færøerne gjort det samme som land. I lørdags blev det beskrevet i Kristeligt Dagblad, hvordan kunst- og kulturområdet på Færøerne har gennemgået en mindre revolution, der har gjort miniputnationen til et kulturelt midtpunkt. En ny generation af musikere, forfattere, billedkunstnere og designere er stærkt på vej. Med den ene fod godt plantet i traditionen og den anden i en hypermoderne sfære har mange opnået international succes.

”Da jeg voksede op, var Færøerne et meget provinsielt land med mindreværdskomplekser. Men nu er det, som om vi for første gang er ved at få noget selvtillid. Jeg tror, det hænger sammen med, at flere og flere færøske kunstnere faktisk klarer sig rigtig godt internationalt. Omverdenen har fået øjnene op for, at Færøerne også kan noget, og for første gang i vores historie kommer folk hertil, fordi vi har noget at byde på. Det har altid været omvendt,” konstaterer Teitur.

Den musikalske færing har taget plads ved det sorte flygel, der fylder det meste af dagligstuen. I den modsatte ende af stuen står en antik pladespiller og en mindre samling lp'er. På væggene hænger der guitarer, og fra stuen er der en smuk udsigt gennem et panoramavindue.

For Teitur er huset ud over at være det sted, hvor han kan koble af, også blevet et arbejdssted. Nu kan han skrive på sit arbejdsværelse eller ved sit flygel og indspille sangene professionelt i Trshavn. Teiturs seneste udgivelse, ”Story Music”, blev indspillet på Færøerne i en gammel isfabrik på havnen i Trshavn med hjælp fra vennen og produceren Jonas Bloch Danielsen.

”99 procent af alle mine aktiviteter foregår stadigvæk uden for Færøerne, selvom jeg skriver og laver min musik her. Dengang tænkte jeg, at det ikke kunne lade sig gøre at få en karriere som musiker på Færøerne, men nu tror jeg faktisk, at det kan lade sig gøre at starte helt forfra og leve af musikken heroppe. Det er faktisk en spændende tanke: Hvorfor overhovedet tage andre steder hen?”, spørger Teitur og trækker på skuldrene.

Selvom han dvæler ved tanken om at leve af musikken på Færøerne, så står den i store dele af november på turné i Tyskland med den danske sangerinde Tina Dickow. Og efter nærmere eftertanke mener Teitur, at netop det, at flere færinger rejser ud i verden, er en af årsagerne til den kulturelle udvikling på Færøerne.

Nogle gange føler han, at han er sakket bagud i forhold til det øvrige færøske samfund. Værdierne på Færøerne har ifølge Teitur også fået betydning andre steder i verden. Som når lufttørret lam er blevet en delikatesse, og færøske uldsweatre er blevet hippe og moderne. Igen peger Teitur på den nationale selvtillid, som forklaringen på, at det færøske er blevet anerkendt.

”Der er ikke nogen før den her generation, der har turdet sige, at man var musiker eller kunstner. Det gør man nu, og det er banebrydende. Jeg tror, det er forskellen på min og så mine forældres generation,” siger Teitur.

Den ændrede mentalitet i det isolerede øsamfund lover godt for fremtiden, mener Teitur.

”Vores fiskermentalitet har gjort, at vi altid har rejst ud i verden. Der var bare aldrig nogen, som havde forestillet sig, at man kunne gøre det med en guitar.”