Digitalisering af samfundet rejser etiske spørgsmål

Martin Dyrbye har givet sit forskningsprojekt arbejdstitlen ”Den digitale fordring”. Foto: Københavns Universitet

Hvad gør NemID, e-bøger, rejsekort og andre digitale muligheder ved relationerne mellem det enkelte menneske og samfundet? Det bør belyses, mener filosof bag nyt forskningsprojekt, der er inspireret af K.E. Løgstrup

Rejsekort, elektroniske bøger, ubemandede biblioteker og NemID. Fra og med denne måned skal alle danskere være digitale borgere og på nettet have kontakt med kommunen. Digitaliseringen er kommet for at blive og har langtrækkende konsekvenser for individ og samfund.

Det moderne digitale liv er hidtil blevet omtalt som både udfordrende og forandrende. Men hvad betyder den digitale virkelighed egentlig for relationen mellem det enkelte menneske og samfundet? Hvad er digitaliseringens fordring?, kunne man høre teolog og filosof K.E. Løgstrup have spurgt, hvis han havde levet i dag.

Det gør i stedet lektor Martin Dyrbye fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, her snart 60 år efter udgivelsen af Løgstrups skelsættende værk ”Den etiske fordring” i 1956.

”Der er skrevet meget om de teknologiske udfordringer, som digitaliseringen medfører, men det grundlæggende etiske princip i omstillingen, og hvad der fordres ved den ny teknologi, synes at være stedmoderligt behandlet,” siger Martin Dyrbye.

En genlæsning af Løgstrups berømte bog har fået ham til at tænke på, hvorvidt Løgstrups tanker om etikken og fordringen fortsat kan sige os noget i dag. Dyrbye har taget initiativ til et forskningsprojekt, der skal kaste lys over den etiske dimension i vores digitale hverdag, og hvad det gør ved os mennesker. Projektets arbejdstitel er ”Den digitale fordring”.

Der rejser sig nemlig ifølge Dyrbye løbende en række problemstillinger af etisk karakter. Det gælder eksempelvis ophavsret, omgang med persondata og personfølsomme oplysninger i banker og på hospitaler, rejsevaner og biblioteksbesøg. Der er i det hele taget tale om anliggender, der berører vores adfærd, gøren og laden fra vugge til grav, pointerer Martin Dyrbye.

Det første indlæg foranlediget af hans initiativ kom i sidste uge, hvor Anette Wad, forlagsdirektør på DJØF forlag, holdt et oplæg på Københavns Universitet for studerende og andre interesserede om forlagsbranchens digitale fordring, som blandt andet er nye og direkte fællesskaber med læserne.

Martin Dyrbye ser gerne etiske spørgsmål lagt ned over flere aspekter af den nye digitale hverdag, som forlag, biblioteker, hospitaler, medier, politikere og teologer ser den.

”Der er nogle åbenlyse konflikter af etisk og moralsk karakter om at være ærlig eller ej. Det fordrer, at vi stoler nok på samfundet til, at private data bliver opbevaret sikkert. Med det nye rejsekort kan vi blive fulgt overalt, og på den anden side må systemet stole på, at vi bruger det rigtigt,” siger Martin Dyrbye, som peger på vores svenske naboer, der igennem flere år har sammenkædet digitalisering og de etiske spørgsmål både på kommunalt og nationalt plan.