Ingen jul uden ”Messias”

Når min mor bagte brunkager, hørte vi hele ”Messias.” Ellers ville brunkagerne ikke lykkes, sagde hun. Debattør og teolog Katrine Winkel Holm er ved at være i julestemning

Moderne kunst og provokunst siger mig ufatteligt lidt. Men jeg vil alligevel til enhver tid forsvare moderne kunstneres kunstneriske frihed, siger debattør og forfatter Katrine Winkel Holm. -
Moderne kunst og provokunst siger mig ufatteligt lidt. Men jeg vil alligevel til enhver tid forsvare moderne kunstneres kunstneriske frihed, siger debattør og forfatter Katrine Winkel Holm. - .

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er den konservative historiker Naill Fergusons bog ”Civilisation”. Den handler om, hvorfor Vesten blev en succes fra 1500-tallet og frem. Den giver en helt anden vinkel på tingene, end den vi normalt hører, idet han gør op med Vestens skyldkompleks og gør opmærksom på, at vi har en civilisation, vi kan være stolte af. I stedet for at skamme os skal vi tænke på, hvad vi har arvet, og holde det ved lige. Han fremhæver kristendommens betydning især for arbejdsmoralen.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det er Sigrid Undsets roman ”Kristin Lavransdatter”. Den handler om en middelalderkvindes liv, fra hun er barn, og til hun dør. Den har utroligt mange lag i sig. Det er både en spændende kærlighedshistorie, en historisk roman, en roman om kvindeliv og en bog med teologiske lag. Jeg læste den første gang, da jeg var 12 år, og siden har jeg læst den cirka hvert tredje år, og jeg holder også foredrag om Sigrid Undset.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg kunne godt tænke mig at se udstillingen ”Michael Ancher, P.S. Krøyer - Venner og rivaler” på Arken. Skagensmalerne er spændende. Krøyer var den letmalende, overfladiske verdensmand, mens Ancher var det langsomtarbejdende, solide pligtmenneske, og alligevel var de nære venner.

Desuden vil jeg gerne anbefale den tyske tv-serie ”Vores mødre, vores fædre”, som har været vist på Danmarks Radio, og som stadig kan ses på Netflix. Serien kommer med en nuanceret fremstilling af unge tyskeres liv under Anden Verdenskrig. Den slags har været svært for tyskerne at beskrive på grund af det forståelige skyldkompleks, men nu gør de det på en meget overbevisende måde. Næsten alle i serien får snavs på fingrene, men alligevel kan man kan identificere sig med dem. Det er ikke kun, når det gælder krige, at tyskerne slår os. De er også meget bedre til at lave dramaserier, end vi er. ”1864” falder fuldstændigt igennem sammenlignet med denne tyske serie.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Lige fra jeg var barn, har jeg hørt Händels Messias til jul. Når min mor bagte brunkager, hørte vi hele ”Messias.” Ellers ville brunkagerne ikke lykkes, sagde hun. Dengang værdsatte jeg ikke rigtig musikken, men efterhånden - og især efter at jeg begyndte at læse teologi - opdagede jeg forbindelsen mellem musikken og teksten. Det er både meget smuk musik og en klar, opbyggelig og klassisk kristen forkyndelse. Jeg ville ønske, at teksten var blevet oversat til dansk, så alle bedre kunne få fat i budskabet. Første gang, jeg hørte ”Messias” opført, var i Ribe Domkirke med et drengekor fra Esbjerg. Siden har jeg hørt ”Messias” mange gange i forskellige kirker, og jeg hører den altid på cd op til jul.

Hvem har du senest været til koncert med?

I april var jeg til koncert med den svenske sangerinde Lisa Nilsson i DR's koncertsal.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Det gør arrangementer som ”Så syng da Danmark” hvor publikum inviteres til at synge fra Højskolesangbogen i DR Koncerthuset sammen med DR Pigekoret og dirigent Michael Bojesen. Det er folkelig kultur af høj kvalitet og det nærmeste, vi i Danmark kommer promenadekoncerterne, som man godt kan misunde englænderne. Michael Bojesen laver arrangementet med en meget stor formidlingsevne, og det at stå og synge sammen med pigekoret er helt fantastisk. I Danmark har vi en meget fin sangskat, som slet ikke værdsættes efter fortjenenste. Det vil være sørgeligt, hvis den bliver glemt, og derfor burde Danmarks Radio transmittere koncerterne. Men det gør de ikke. I DR er man forfærdeligt bange for at virke gammeldags og nationalistisk.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Moderne kunst og provokunst siger mig ufatteligt lidt. Men jeg vil alligevel til enhver tid forsvare moderne kunstneres kunstneriske frihed.