Salmerne forstærker kærligheden til Gud

Præstedatteren Rebekka Mathew blev landskendt ved at synge om ”Æblemand” som barn. Nu synger hun i stedet om Jesus i bandet Aera, der har genfortolket 12 store salmer på en ny cd, der udkommer den 1. december

”Jeg tror meget, at det handler om at finde tilbage til glæden og trygheden ved at være Guds barn,” siger cd-aktuelle Rebekka Mathew. -
”Jeg tror meget, at det handler om at finde tilbage til glæden og trygheden ved at være Guds barn,” siger cd-aktuelle Rebekka Mathew. - . Foto: Leif Tuxen.

Creamy var sin generations første store danske børneband, der sidst i 1990'erne slog Kim Larsen og Shu-bi-dua af førstepladsen på hitlisten med deres danseversion af ”Æblemand”.

Siden kom der en overflod af børnegrupper og MGP-stjerner, der forsøgte at gentage Creamys succes. Men den dengang 12-årige Rebekka Mathew og hendes veninde fra storebroderens kristne børnekor var de første til at blande dansemusik og børnesange - sunget af børn. Og selv vænnede hun sig selv at skulle flyve fra Aalborg til København ugentligt for at optræde med dans og børnesange i storcentre og små og store scener over hele landet. Sådan var hendes liv i fire år usædvanligt for en teenager fra Hirtshals.

Men Rebekka Mathew var også vokset op som den yngste i en søskendeflok, der med rette er blevet kaldt de danske frikirkers svar på Jackson Five. For de fem børn har både sunget sammen i gruppen Mathews og haft musikalske karrierer hver for sig.

Da hun selv blev barnestjerne, havde Sabina, hendes ene storesøster, allerede været på MTV med sin egen solokarriere, mens Simon Mathew, hendes ene bror, senere har vundet både ”Scenen er din”, ”Vild med dans” og dansk melodigrandprix, og den ældste bror, Andreas Mathew, har arbejdet som producer og manager, siden han var teenager.

Det er også gennem ham, at de yngre søskende lærte at synge. For da han var 13 år gammel, opfordrede hans præstefar ham til at starte et børnekor i faderens frikirke i Hirtshals, hvor der manglede musik til gudstjenesterne. Sønnen tog udfordringen så seriøst, at han inden længe havde opbygget et kor - af blandt andre sine søskende, der kunne turnere i både Danmark og udlandet.

Da koret Kopps startede, var Rebekka Mathew kun tre år, så hun lærte tidligt at synge rent - og det gik altså rent ind gennem fire år med Creamy. Men så ebbede berømmelsen ud, mens hun i stedet brugte kræfter på at tage en skrædderuddannelse og senere begynde at læse dansk på universitetet, mens hun bijobbede med forskellige små sangjobs og musicalroller.

”Det var stort for mig at begynde på universitetet, og i dag drømmer jeg om at leve af at skrive. Men musikken bliver jeg aldrig færdig med. For den fylder mig med glæde, og når jeg er bekymret, føler jeg ofte, at musik kan løfte mig op igen. Men jeg skal være ærlig og sige, at det også var svært for mig, da opmærksomheden pludselig var væk. Mange børnestjerner oplever nok overgangen til et almindeligt liv som lidt svær. Men jeg prøvede at sige til mig selv, at det nu måtte være mine søskendes tur til at komme frem”, siger Rebekka Mathew og forklarer, hvordan hun og hendes søster Sabina sang med som korsangere, efter at deres bror havde vundet ”Scenen er din”.

Men nu er de to søstre i stedet gået sammen for at synge salmer i bandet Aera, der netop har udsendt en ny salme-cd med fortolkninger af salmer, de elsker.

”Det var kirkemusikken, der gav mig musikken, og nu vender jeg tilbage til udgangspunktet. Det er fantastisk. For selvfølgelig kan man gøre folk glade ved at synge 'Æblemand', men det giver en helt anden dybde at lægge stemme til de store salmer, der på én gang er en skatkiste af livserfaringer og ofte så befriende naive, at de simpelthen leder en tilbage til barnetroen,” siger Rebekka Mathew, der selv har genfundet troen, efter hun havde en troskrise i begyndelsen af 20'erne:

”Mine forældre opdrog os i en ret firkantet konservativ kristendom, som jeg i mange år overtog ret kritikløst. Men det gav mig også rent socialt en følelse af ensomhed. I lang tid følte jeg mig anderledes end alle andre. Ikke kun fordi jeg havde optrådt nogle år som barnestjerne, men også fordi jeg levede på en anden måde. Jeg drak mig aldrig fuld og havde aldrig haft en kæreste, så jeg havde ikke de samme erfaringer som mange af mine jævnaldrende,” siger hun.

På det tidspunkt spillede hun med i en musical, og hun så misundeligt på, hvordan de andre skuespillere sorgløst skiftede kærester og eksperimenterede med livet, som det passede dem.

”Jeg kunne simpelthen ikke tale med om det samme. Og en overgang gav jeg troen skylden for, at jeg ikke havde nogen nære venskaber”, siger Rebekka Mathew og fortæller, hvordan hun på det tidspunkt meddelte Gud, at hun ikke ville tro på ham mere.

”Jeg kunne bare ikke slippe Gud. For jeg blev ved med at tale med ham, selvom jeg havde fortalt ham, at jeg ikke troede på ham,” griner hun.

Kort tid efter fik hun en kæreste, skuespilleren Mikkel Kaastrup-Mathew. De to mødte ironisk nok hinanden ved, at de skulle spille to kærester, der skændtes. Men på vej hjem fulgtes de ad i toget mod Nordjylland, og det blev begyndelsen på deres rejse sammen. Og i dag er de gift og har en lille datter sammen.

”Mikkel var meget interesseret i, at jeg havde en tro. Det førte til, at han selv begyndte at tro på Gud, og han var så begejstret for at komme i kirke, at det også smittede af på mig. Jeg blev igen sikker i troen ved at se på hans tro. Men nu var min tro ikke længere en tilfældig bagage fra barndommen. Nu blev den min egen,” siger Rebekka Mathew og tilføjer:

”Det har salmerne også hjulpet mig til at erkende. Salmerne forstærker min kærlighed til Gud. Og det er den kærlighed til og fra Gud og andre mennesker, der nu er kernen i min kristendom. Det er håbet om, at man er værd at elske, og troen på, at det nytter noget at elske andre. Og at man i sidste ende er i Guds hånd, fordi han har elsket os først,” siger hun, inden hendes baby vågner.

Lidt efter kommer hun ind med barnet og løfter det op, mens hun smiler til datteren, der smiler igen.

”Ja”, griner hun.

”Det bliver også tydeligt, når man får børn. Man elsker dem, og de elsker en tilbage. Sådan er det også med Gud. Ofte vil man gøre troen så kompliceret. Men jeg tror meget, at det handler om at finde tilbage til glæden og trygheden ved at være Guds barn, når rudekuverter og uroligheder fylder os voksne med bekymringer:

Ingen er så tryg i fare

som Guds lille børneskare,

fuglen ej i skjul bag løvet,

stjernen ej højt over støvet.”