Orkesterfølelser kan være valgflæsk

Der er gået farce og folketingspolitik i lukningen af DR's underholdningsorkester

DR Underholdningsorkestret holder generalprøve på "Sigmund Freud - til fest i underbevidstheden" i DR Koncertsalen.
DR Underholdningsorkestret holder generalprøve på "Sigmund Freud - til fest i underbevidstheden" i DR Koncertsalen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh.

Mange har bemærket, at danskerne ikke kun har smag for stegt flæsk med persillesovs, der netop er udpeget som nationalret. Pludselig er noget så umiddelbart ufolkeligt som et klassisk orkester i København blevet en folkesag. Det havde DR formentlig ikke forventet, ligesom beslutningen om at nedlægge det 75 år gamle DR UnderholdningsOrkestret, DRUO, fra den 1. januar 2015 ville føre til en langvarig politisk debat om armslængdeprincip og kulturarvsbevaring.

Facebook flød hurtigt over med folkelige protester, der førte til underskriftindsamling og støttekoncerter. Det bemærkede man på Christiansborg, hvor kulturpolitik ellers ikke bliver betragtet som andet end flødeskum. Her kæmper et politisk flertal uden om regeringen for at redde orkestret.

Det kan skyldes, at der snart er valg, og et orkester med instrumenter og mennesker er en dejlig konkret ting at sætte ord og følelser på. I denne uge har den politiske farce om orkestret nået nye højder. Der er gået folketingspolitik i en sag om ét blandt DR's orkestre, som få måske skænkede mange tanker.

På onsdag skal kulturministeren forklare DR's beslutning ved en høring på Christiansborg. Samme dag har de borgerlige partier indkaldt Marianne Jelved (R) til en hasteforespørgsel i Folketinget for en gang for alle at undersøge, om der er et politisk flertal, som kan tvinge ministeren til at tage affære.

Det hidtil fasttømrede flertal mod kulturministeren er den usædvanlige forbrødring mellem Enhedslisten og Venstre, Liberal Alliance, De Konservative samt Dansk Folkeparti. Kredsen er dog begyndt at krakelere, når der spørges ind til, hvordan DRUO så kan reddes. Motiverne for engagementet er heller ikke helt tydelige.

Enhedslisten vil ikke overraskende tilføre DR flere penge og dermed sikre orkestrets fremtid - efter man i sommer i medieforliget trak 75 millioner kroner ud af mediekoncernen.

Partiets medieordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, tøver med at ville gå hele vejen i Folketinget for at redde orkestret. De borgerlige partier, herunder Dansk Folkeparti, mener, at DR sagtens kan finde andre områder, hvor der kan spares de cirka 40 millioner kroner, orkestret koster at drive. Samtidig afviser LA ikke Jelved og DR's tilbud om at erstatte orkestret med flere midler til symfoniorkestret og et nyt kammerorkester.

Det er derfor ret sandsynligt, at DRUO lukker efter planen - trods protesterne. Og et folketingsvalg udløst af en orkestersag er temmelig usandsynligt.

Men det er sjældent, at en kulturel begivenhed skaber så høje politiske bølger nu om dage.

Sådan har det ikke altid været. I 1960'erne var Danmarks første kulturminister, teologen Julius Bomholt (S), med til at gøre kulturpolitikken til noget helt afgørende. Dengang indførte man armslængdeprincippet, så politikere ikke skulle blande sig i, hvad skattekronerne til kulturlivet skulle gå til.

Det er mange år siden. Og det oprindelige princip er kommet under pres med den aktuelle orkestersag. Samtidig er kulturpolitik i dag i høj grad låst i kunstfonde og kommunale kulturaftaler, som ikke efterlader det store politiske råderum over et temmelig lille kulturbudget. Det kan være en forklaring på, at oppositionen nu øjner en mulighed for endelig at kunne kæmpe en kulturpolitisk og samtidig følelsespræget sag.

Kulturministeren og DR havde nok ikke regnet med de mange følelser for et orkester, der spiller både Bach og Rasmus Seebach.

Og spørgsmålet er, om den folkelige opbakning til orkestret er så folkelig, når det kommer til stykket, eller om der snarere er tale om en lukket kreds af musikere og venner, der er loyale over for deres kolleger? Spørgsmålet er også, om der er tale om ægte politiske følelser for et gammelt orkester, som få er helt klar over, hvad spiller - eller om det er god gammeldags valgflæsk.