Da den tidligere marinesoldat og forfatterdebutant Phil Klay forleden vandt den prestigiøse litteraturpris National Book Award for novellesamlingen ”Redeployment” om amerikanske soldaters oplevelser i Irak, beskrev han i sin takketale, hvordan han skrev sig ud af sine egne krigstraumer.
”Krig er for mærkelig til at bearbejde alene,” sagde Phil Klay, der i 2007 var udsendt til Anbar-provinsen i Irak.
Nogle af de 12 noveller beskriver krigens rædsler, mens andre skildrer hjemvendte soldaters vanskeligheder med at tilpasse sig det civile liv i et USA, der ikke for alvor er interesseret i at forholde sig til krigen og dens omkostninger.
Den blot 31-årige Phil Klay vandt prisen for årets bedste fiktion over favoritter som Marilynne Robinson, som var nomineret for romanen ”Lila”. Den tempofyldte, detaljerige ”Redeployment” sammenlignes af flere anmeldere med Tim O'Briens roman om Vietnamkrigen, ”The Things They Carried”, eller ”Det de bar”, der betragtes som en klassiker i nyere amerikanske krigslitteratur.
”Redeployment” er det hidtil bedste litterære værk skrevet af en veteran fra en af USA's seneste krige, skriver eksempelvis George Packer i The New Yorker.
”Klays fiktion skræller hver køn usandhed og hvert selvbedrag i mødet mellem veteranerne og de mennesker, som de angiveligt kæmpede for, væk,” skriver han i ugemagasinet.
Også John Powers fra radiostationen National Public Radio, NPR, betoner Phil Klays evne til både at skildre soldaternes krigsvirkelighed og deres frustration over de mennesker hjemme i USA, der indhyller dem i velmenende klicheer.
”Klay får en til at mærke den fysiske og psykiske pris, som blev krævet af vores soldater i Irak. Og han er muligvis endnu bedre til at skildre, hvad det betyder at vende hjem til et Amerika, der smagløst lefler for tropperne uden at forsøge at forstå deres krigstjeneste. Fordi vi har en frivillig hær, forbliver vores soldater og veteraner sært usynlige for deres landsmænd,” fremfører Powers.
”Redeployment”, der ofte gør brug af sort humor, er både morsom, barsk og trist, skriver Dexter Filkins i avisen New York Times.
”I Klays hænder virker Irak ikke bare som en krigsskueplads, men som et laboratorium for den menneskelige tilstand i det ekstreme,” skriver han.
De stærkeste afsnit i ”Redeployment” er dem, hvor soldaterne begynder at betragte USA som et sted, der er lige så uforståeligt som det land, hvor de er i krig, skriver Dexter Filkins. En af historierne beskriver eksempelvis, hvordan en soldat ikke kan skelne den fredsommelige indkøbsgade i sin by hjemme i USA fra en gade i Bagdad, hvor snigskytter og vejsidebomber er en konstant trussel.
”Soldaterne foragter muligvis Irak - 'måned efter måned af rædsel', som en soldat udtrykker det - men deres oplevelser har gjort dem ude af stand til at vende hjem,” skriver Dexter Filkins.
Avisen Washington Posts anmelder Jeff Turrentine kalder ”Redeployment” en ”usædvanligt kraftfuld debut”, der udforsker, ”hvad det rent faktisk betyder ikke bare at træne unge mænd til at dræbe fremmede mennesker, men også at opfordre disse unge mænd til at råbe triumferende og slå håndfladerne sammen, når de gør det”.
Hver af de 12 noveller er skrevet med en forskellig fortællerstemme. Adskillige anmeldere fremhæver særligt en af historierne, ”Prayer in the Furnace” (Bøn i fyret), om en feltpræst, der i sin dagbog reflekterer over det, som en soldat ved navn Rodriguez fortæller ham om bataljonens mulige krigsforbrydelser. På trods af de foruroligende afsløringer, skriver præsten, ”har jeg denne følelse af, at dette sted er mere helligt end derhjemme. Det forslugne, fede, overseksualiserede, overforbrugende, materialistiske 'derhjemme', hvor vi er for dovne til at se vores egne fejltagelser. I det mindste her har Rodriguez anstændigheden til at bekymre sig om helvede”.
Ved novellesamlingens afslutning, skriver Edward Docx i avisen The Guardian, har Phil Klay overbevisende indtaget et dusin forskellige fortællestemmer og givet læseren et bedre indblik i Irak end nogen dokumentar eller faktuel redegørelse:
”'Redeployment' er uundværlig læsning for enhver, der har bare den mindste interesse i virkeligheden af de krige, der er blevet udkæmpet i vore navne.”