5 tankevækkende Hollywood-bud på Jordens undergang

Kristeligt-dagblad.dk lister fem af de bedste dommedagsfilm i anledning af premieren på den nye Terminatorfilm. Én ting går igen i filmene om dommedag: Håb

Terminator: Salvation har netop fået dansk premiere. Kristeligt-dagblad.dk ser på andre dommedagsfilm med håb om frelse
Terminator: Salvation har netop fået dansk premiere. Kristeligt-dagblad.dk ser på andre dommedagsfilm med håb om frelse.

Den fjerde Terminator-film har netop fået premiere. I den anledning kaster kristeligt-dagblad.dk et blik på nogle af filmhistoriens mest tankevækkende dommedagsfilm for at finde ud af:

Hvordan vil Jorden gå under?

Og hvem skal frelse os?

For der går en rød tråd igennem Hollywoods dommedagsfilm: En frelser. Et håb.

Hvordan Jorden går under: Mennesker udvikler maskiner så intelligente, at de udvikler selvstændighed og overlevelsesinstinkt. Maskinerne indser, at menneskeheden må udryddes, så robotter kan herske over Jorden.

Frelseren: John Connor. En mand, der indgyder håb og kampgejst i de mennesker, som har overlevet maskinernes masseudryddelser.

Terminator-filmene handler alle om, hvordan maskinerne prøver at dræbe John Connor, inden han når at indgyde håb i menneskeheden.

I den første og bedste af filmene sender de en robot forklædt som Arnold Schwarzenegger tilbage i tiden for at slå Connors mor ihjel, før hun overhovedet bliver gravid med ham. I de to fortsættelser forsøger de at slå ham ihjel henholdsvis som dreng og som voksen.

De første to film mikses håb med mareridtsagtige drømmebilleder og humor igennem James Camerons stilsikre instruktion.

Hvordan Jorden går under: 50 år ude i fremtiden begynder solen at gå ud, og Jorden vil dø med den.

Frelseren: Icarus II et rumskib bemandet med syv passagerer, der er Jordens sidste håb. De skal genstarte solen med en speciallavet bombe.

Sunshine er en film, der gør det, science-fiction gør bedst: Fortæller om nutiden ved at give et bud på fremtiden. Der er lag på lag af eksistentielle problemstillinger i filmen, og det hele kobles sammen med et anstrøg af uhygge. Sunshine formår det, kun de bedste film kan: At få dig til at tænke videre efter rulleteksterne.

Hvordan Jorden går under: Maskiner opnår intelligens og går i krig mod menneskeheden. Jo, det ligner Terminator-konceptet, men der er stor forskel på de to film.

Frelseren: Keanu Reeves karakter, Neo. En soleklar parallel til Jesus komplet med død og genopstandelse, mirakler og selvopofrelse.

Selvom Matrix er letfordøjelig underholdning, er det også velgennemtænkt kristendomsallegori. På en intelligent måde bliver evangeliet genfortalt på en ny og spændende facon.

(Med våben. Masser af våben, som Neo selv udtrykker det halvvejs inde i filmen).

Hvordan Jorden går under: Mennesker udrydder hinanden i krig, og som årene går, overtages planeten af aber, som udvikler sig og får menneskelige egenskaber. De kan tænke, tale og selvfølgelig opbygge et stringent religiøst samfund.

Frelseren: Tilsyneladende er det Charlton Hestons karakter, George Taylor. Han er astronauten, der lander på en fremmed planet. Tror han. Han bliver talerør og håb for de aber, der har viet deres liv til videnskaben.

I filmes berømte slutscene går det op for ham, at han i virkeligheden er havnet i sin egen planets fremtid, hvor aberne har taget over. Menneskeheden har udrydet sig selv, og håbet er dødt.

Allegorien tro mod videnskab er noget tyk indimellem, men filmen bæres af en hurtigt udviklende historie og intelligente, spydige kommentarer til den politiske situation i slut-tresserne, da filmen blev lavet.

Hvordan Jorden går under: Det er den næsten allerede. Optagelserne af Andrei Tarkovskys "Vandringsmanden" fandt sted i forurenede områder i Sovjetunionen tæt på kraftværker og kemikaliedepoter. Livet er så depressionspræget, at filmens karakterer glædeligt sætter livet på spil i håb om at finde sjælefred i et mystisk lokale med særlige egenskaber.

Frelseren: Det førnævnte lokale, kendt som Zonen. I Zonen kan man efter sigende få sine hedeste ønsker opfyldt, og filmens to hovedpersoner en videnskabsmand og en forfatter bevæger sig igennem filmen hen mod denne mytiske, uhåndgribelige frelse.

Vandringsmanden er en sovjetisk dommedagsfilm, og vi befinder os altså langt fra Hollywood. Men filmen skal med på en liste over genrens bedste bud. Tarkovsky fokuserer på konflikten mellem tro og videnskab, og han lader det forblive uvist, præcis hvad der sker i det gådefulde område kendt som Zonen.

Filmen er spækket med komplekse, men fængende filosofiske drøftelser. Kort fortalt er filmen et studie i menneskets ukuelige stræben efter håb.

Har du bedre bud?
Er der en klassisk dommedagsfilm, vi skulle have nævnt? Deltag i debatten og kom med dit bud.