Sagen om placeringen af Franz Kafkas efterladte manuskripter og breve har været årelang, men nu har en israelsk domstol gjort en ende på ”processen”, som også er titlen på den forfatterens klassiske roman om uoverskueligt bureaukratisk tovtrækkeri.
Kafkas papirer tilhører Israels nationale bibliotek og deres ejer, en israelsk kvinde ved navn Eva Hoffe, skal, ifølge rettens ord, udlevere dem. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Dermed slutter, formentlig, et kafkask scenarie, som tog sin begyndelse for længe siden, ved Franz Kafkas død i 1924. Stridens kerne er en bunke papirer fra den jødiske forfatters hånd, der kan vise sig at gemme på litterære juveler af højeste karat.
Franz Kafka ville det selv sådan, at alle hans litterære efterladenskaber, papirer, breve og manuskripter, skulle brændes. Ulæste. Men sådan gik det ikke. Før han døde af tuberkulose, begik han nemlig den fejl at overdrage papirerne til sin ven Max Brod, der slet ikke havde i sinde at smide noget som helst i ildstedet.
Max Brod gemte alle papirerne, og tog dem med sig, da han i 1939 flygtede fra det daværende Tjekkoslovakiet til det daværende Palæstina. Før sin egen død i 1968, efterlod han Kafkas papirer til sin sekretær, Esther Hoffe, og instruerede hende i at ”give dem til det hebræiske universitet i Jerusalem, Tel Avivs bibliotek eller en anden organisation i Israel eller udlandet.”
Men Hoffe beholdt manuskripterne til sig selv, og begyndte at sælge ud, trods protester fra den israelske offentlighed. I 1973 kom det ud, at hun havde bestilt papirer fra samlingen leveret til en auktion, og Hoffe blev ved samme lejlighed advaret af den israelske statsanklager om, at hun dermed gik imod Max Brod’s testamente.
Men Hoffe fortsatte, og fik i 1988 knap 10 millioner kroner for salget af det håndskrevne originalmanuskript til Kafkas ”Processen,” til det litterære arkiv i Marbach i Tyskland. Ved hendes død i 2007, arvede hendes to døtre, Eva Hoffe og Ruth Wisler samlingen, som siden har ligget i en række israelske bankbokse, utilgængelig for offentligheden.
Derudover fik Max Brod i sin tid placeret en lille del af samlingen i en schweizisk bankboks, fordi han frygtede, at den ville gå til ved en eventuel krig i Israel.
Den israelske stat indledte en retssag mod Hoffe-familien i 2009, men er blevet udskudt flere gange, og først nu har staten fra højeste retsinstans fået ret i kravet om, at arvingerne, repræsenteret ved Eva Hoffe, udleverer samtlige papirer.
“Max Brod ønskede ikke, at hans ejendele skulle sælges til højestbydende, men at de skulle finde en passende plads i en litterær kulturinstitution,” lød afgørelsen, der altså giver Israels nationale bibliotek ejerskabet.
Samlingen skal være flere millioner værd og indeholder efter sigende uudgivne tekster fra Kafkas hånd og ”et af de smukkeste breve, Kafka nogensinde har skrevet”.