Brorsons Kirke på Nørrebro i København har i stedet for den traditionelle organist ansat professionelle kirkemusikere. De er fortrolige med samtidens musik, uddannede på Rytmisk Musikkonservatorium og med indsigt i både jazz, pop og teologi. Med udgivelsen Gi musikken videre viser kirkemusikerne Janne Mark og Esben Eyermann, hvordan musikken spiller en afgørende rolle i forsøget på at lade ungdomskirken være frontløber i folkekirkens modernisering.
Bogen rummer overvejelser af musikteoretisk, teologisk og pædagogisk art og har bidrag af blandt andre ungdomspræst Per Ramsdal, biskop Peter Skov-Jakobsen og kirkemusikerne selv. Til bogen hører to cder en med gamle og nye salmer og en med det, der her kaldes rytmisk liturgisk musik.
LÆS OGSÅ: Kirkeministeriet tænker kreativt
Al musikken spilles af Brorsons Kirkes musikere, der foruden Janne Mark og Esben Eyermann blandt andet tæller den i jazzkredse særdeles velanskrevne pianist Henrik Gunde.
Det er en enestående og skelsættende udgivelse. Enestående, fordi vi her for første gang i bogform har en samlet præsentation af kerneargumenterne for at forny kirkens musik, salmer, liturgi og ikke mindst musikeruddannelse. Opdateret, præcist og velargumenteret kommer bogen omkring de vigtigste forhold, kirkemusikere og teologer bør diskutere under udarbejdelse af nye kirkemusikuddannelser.
Skelsættende, fordi udgivelsen markerer et unikt folkekirkeligt bud på, hvordan kirkemusik kan udvikles uden orgel.
Jeg har hørt Maria Stenz synge fine kristne viser, jeg har hørt organist og pianist Willy Egmose spille skøn kirkejazz og nye salmer, jeg har hørt lækkert rytmisk kirkekor og naturligvis gospel i lange baner. Men med Brorsons Kirkes musikere og deres repertoire er der ganske enkelt taget et tigerspring frem. Her har vi for første gang i folkekirkeligt regi en række optimale betingelser til stede på én gang:
En rytmegruppe med forsanger, ansat af kirken.
Fuldt professionelle, rytmisk uddannede musikere hele vejen rundt.
Moderne musik. Stilrigtigt og på kunstnerisk højt niveau.
Kunstnerisk og teologisk velovervejede tilpasninger af musikken til et gudstjenstligt formål.
Musik, der tager udgangspunkt i en dansk/nordisk klang og tradition.
Det, der begejstrer mest ved denne udgivelse, er imidlertid genistregen på den første cd. Her giver folkene i Brorsons Kirke eksempler på det, de kalder liturgisk musik: numre med C.V. Jørgensen, Sting, Bob Dylan, Paul Simon med flere.
Mange religiøse følelser spiller med, når man hører Bridge over Troubled Water i en trosmæssig sammenhæng. Som Janne Mark og Esben Eyermann skriver:
Det kan indimellem være en styrke, at en sangtekst ikke konkret taler om Vor Herre eller Gud men at teksten omhandler menneskelig eksistens og perspektiverer den med en rummelighed, hvor også troen kan tolkes ind.
De alment kendte pop- og rocksange virker to veje. Fortællingerne om Jesus tolkes ind i et stort fælleskatalog af sange, vi alle deler. Og almentmenneskelige overvejelser om liv og kærlighed bringes i spil på en religiøs scene. På den måde forærer man kirken en forbindelseslinje til et stort udsnit af menneskeheden, der måske gik og troede, at deres drømme og håb ikke omfattedes af religionens fortællinger.
De gudløse spørger, om de må få deres popsange i fred. Nogen af os er sådan indrettede, at vi må sige nej: Vi vil gerne have lov at sætte populærkulturen ind i en større forståelsesramme og tage vores Gud med på både C.V. Jørgensens Blågårds Plads og McCartneys The long and winding road.
Johannes Konstantin Neergaard er kommunikationskonsulent, foredragsholder og komponist.
Janne Mark og Esben Eyer-mann: Gi musikken videre rytmisk musik fra Brorsons Kirke. Bog og dobbelt-cd. Unitas.