I år for 100 år siden blev John F. Kennedy født, og den første af mange markeringer kommer nu i form af filmen ”Jackie”.
Som titlen siger, handler den ikke om præsidenten, men om hans enke, Jacqueline eller Jackie, og hendes ageren i dagene efter mordet i Dallas i november 1963.
Jackie (Natalie Portman) var i sin sorg stærkt optaget af at forme præsidentens eftermæle, så hun fik dels gennemført et pompøst begravelsesoptog gennem Washington med Abraham Lincolns ligfærd som forbillede, dels gennemtrumfede hun, at Kennedy skulle begraves på den berømte Arlington militærkirkegård og ikke på familiens undseelige gravsted i Brook- line, Massachusetts, og endelig satte hun en fremtrædende journalist (spillet af Billy Crudup) stævne og fik ham til at skrive en fyldig og ganske romantiserende magasinartikel, der gik verden rundt.
Kennedys 1000 dage måtte ikke gå i glemmebogen; det skulle Jackie nok sørge for, om det så krævede opgør med både præsidentens stab, bror og alle de andre mænd omkring JFK.
Centralt i artiklen, der i virkelighedens verden blev trykt i LIFE Magazine, står legenden om Camelot og ridderne af det runde bord, som en populær musical forevigede med ordene: ”Don’t let it be forgot, that once there was a spot, for one brief shining moment, that was known as Camelot.”
Jackie bildte journalisten ind, at Kennedy hørte denne sang hver aften inden sengetid, og datidens læsere missede ikke den implicitte parallel mellem kong Arthur og deres slagne præsident: Også Washington oplevede med Kennedy et kort, skinnende øjeblik, hvor ædle mænd kæmpede en retfærdig kamp ved hoffet Camelot/Det Hvide Hus, der aldrig før havde skinnet så smukt som nu, det vil sige 1961-1963.
At den realpolitiske virkelighed under Kennedy (i filmen spillet af danske Caspar Phillipson) var betydeligt mindre romantisk, har senere generationer af historikere til fulde dokumenteret. I filmen siger broderen, justitsminister Robert Kennedy (Peter Sars- gaard), det endda ligeud: Vi risikerer, at Kennedys periode vil blive husket som mislykket, for hvilke politiske resultater opnåede han egentlig?
Spændingsfeltet mellem romantik og realisme, mellem løgn og virkelighed er ikke det mindst interessante i den uendeligt fascinerende kulturhistorie, som Kennedys præsidentperiode og eftermæle vitterlig er.
Se traileren til "Jackie" herunder
I ”Jackie” følger vi den sorgramte præsidentfrue lægge brikkerne til Kennedys eftermæle. Gennem samtaler med journalisten i hjemmet i Hyannis Port efter begravelsen vises i tilbageblik, hvordan hun reagerede på mordet i Dallas. Der er på mange måder fascinerende at ”være med” i Det Hvide Hus og helt tæt på skuddene i Dallas, og Portman lægger store kræfter i rollen.
Men troværdigheden halter også gevaldigt. I Portmans skikkelse er Jackie labil, drikfældig og ubegavet, så man tiltror hende ikke et øjeblik de manipulatoriske evner, der skal til for at forme en hel verdens opfattelse af Kennedy. Dermed falder den bærende præmis for filmen.
Samtalerne med journalisten er ikke den eneste i filmen, der i det hele taget er rig på snak og fattig på handling. En længere samtale med den katolske præst (John Hurt), der begraver Kennedy, virker i første omgang løfterig, for man fornemmer, at der her kan etableres et perspektiv på Jackies sorg og handlinger.
Desværre er præstens bemærkninger til enken tæt på at være indholdstomme og har ikke meget med kristendom at gøre. På nær ét sted, hvor en af Jesu lignelser bringes i spil med den pointe, at selvom man er født som blind tigger, kan livet alligevel godt være meningsfuldt. Den blinde er ikke nødvendigvis selv skyld i sit handicap, men kan af Gud være udset til at formidle troen til andre.
Hvordan mennesker kan være redskaber for Gud rummer både teologiske og æstetiske perspektiver af stor rækkevidde, men præstens indsigt bruges hverken til det ene eller andet. Han trøster dog kortvarigt Jackie, og det er også fint nok, men ikke nok til at løfte filmen højere op end til de tre stjerner.
Den er afgjort værd at se for den USA- og Kennedy-interesserede, men overbeviser hverken som psykologisk portræt eller fortolkning af kulturhistorien.