Det franske satiremagasin Charlie Hebdo modtager i aften i New York en pris fra den amerikanske afdeling af PEN - en organisation, som beskytter forfatteres og tegneres ytringsfrihed.
De får prisen for at have modet til at udtrykke sig. Magasinets redaktion i Paris blev i januar i år ramt af et terrorattentat, hvor 12 mennesker blev dræbt.
Beslutningen om at tildele Charlie Hebdo prisen har imidlertid delt vandene i USA. En række prominente forfattere har valgt at blive væk fra prisuddelingen, og i et åbent brev har yderligere omkring 30 forfattere ytret deres utilfredshed med valget af prismodtager.
De begrunder deres modstand med, at prisen ikke blot vil hylde modet til at ytre sig, men ”kan opfattes som en støtte til krænkende ytringer, der vil styrke de anti-islamiske, anti-arabiske følelser, der allerede er fremherskende i den vestlige verden.”
Underskriverne beskriver muslimerne i Frankrig som en forfulgt og undertrykt minoritet, der lider som følge af Frankrigs koloniale historie, og de anser Charlie Hebdos karikaturtegninger af profeten Muhammed som et middel til at skabe yderligere ydmygelse og lidelse.
I den danske afdeling af PEN finder man ikke den samme modstand. Professor Per Øhrgaard, der netop er valgt til præsident for Dansk PEN, siger:
”Vores vicepræsident Kristina Stoltz overværer prisuddelingen i New York, og med det viser vi, at der ikke er noget forbehold fra vores side. Vi vil gerne vise solidaritet med Charlie Hebdo i denne her sag. Det betyder ikke, at vi blåstempler alt, hvad de har lavet, men vores holdning er, at ingen skal skydes for de ytringer, de har fremsagt.”
Kan du forstå den modstand, der er i USA?
”Forstå den kan jeg godt, men jeg deler den ikke. Selvfølgelig kan der være en gråzone, hvor ens sympati kan udlægges, som om man er enig i alt, hvad Charlie Hebdo gør. Men i den her helt særlige situation finder jeg det helt i orden, at de får vores sympati.”
Et af jeres formål i PEN er at bekæmpe hadsk tale. Foregår der en diskussion i Dansk PEN om, hvor langt man kan gå?
”Nej, der er ikke nogen principiel diskussion om, hvor grænsen går. Personligt synes jeg ikke, Charlie Hebdos satire er særlig morsom, men at kalde det for hadsk tale er noget sludder. Charlie Hebdo har jo ikke bare langet ud efter islam, men har været efter alle religioner og autoriteter. Iøvrigt er hadsk tale at opfordre til at udøve vold, diskrimination eller overgreb mod bestemte mennesker eller grupper. Det at gøre grin med verden kan man ikke kalde hadsk tale, så ville man jo aldrig kunne sige noget.”