Fortalt af Andreas Bo
”Livet er som en æske chokolade - man ved aldrig, hvad man får,” siger den lidt enfoldige hovedperson, Forrest Gump, i filmen, der åd den ene Oscar efter den anden. Det forstår jeg godt. For sjældent har jeg været bedre underholdt, end da jeg så 'Forrest Gump' i biografen i 1994. Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set den siden. For det er en fantastisk film med en sød og simpel pointe om at bevare sin egen godhed, hvis man gerne selv vil vises godhed. Og så er det helt elementært suveræn underholdning.
Man kan mærke, at Tom Hanks, der spiller Forrest Gump, har en fortid som standupkomiker. Og man bliver revet med af den store episke og fantasifulde fortælling, der fører Forrest Gump frem og tilbage gennem den amerikanske historie. Det kan godt være, at jeg tidligere havde set film, der elegant spolede frem og tilbage i tiden på den måde, men det var den film, der gjorde mig bevidst om, hvor fantastisk det virkede. Og i dag forsøger jeg selv at gå frem og tilbage i tiden i mine egne små shows.
Når jeg nævner 'Forrest Gump' som et værk, der har gjort stort indtryk på mig, er jeg godt klar over, at nogen vil kalde det poppet. Men jeg er ikke bange for pop. Jeg elskede også den velfortalte historie i 'Gladiator', og jeg har heller ikke tal på, hvor mange gange jeg har set 'Dum og dummere'. For den film kan få mig til at grine igen og igen med sin infantile humor, der ikke vil meget andet end at underholde. Men det er også en fantastisk ambition i sig selv.
Filmen fortæller historien om en simpel mand, Forrest Gump, der vokser op som et handikappet barn med en kærlig mor i Alabama i efterkrigstiden. Hans ryg er så skæv som et spørgsmålstegn, som lægen siger. Han er ikke verdens klogeste mand, men han har fået nogle gode værdier med hjemmefra af sin mor, og som hans veninde siger, så handler det at være dum ikke om at have en lav intelligens, men om at gøre dumme ting. Det gør Forrest Gump ikke. Han tænker aldrig egennyttigt, og måske netop derfor tilsmiler heldet ham hele tiden, hvad enten han spiller bordtennis, løber, er soldat eller rejefisker. Og for mig handler filmen om, at man ikke behøver at gøre livet mere kompliceret, end det er.
Det gælder også i forhold til underholdning. Og jeg tror, at god underholdning er godt for sjælen i sig selv. Det behøver ikke at gøre en klogere. Men som et stykke chokolade kan det gøre dagen bedre i sig selv, hvis det kan gribe en eller få en til at grine. Og det har også en værdi i sig selv.”