Det er den største Andy Warhol-udstilling, siden Louisiana udstillede kunstnerens værker i 2000, som HEART i morgen slår dørene op til. Warhol (1928-1987) regnes for en af de største kunstnere i det 20. århundrede og som en af grundlæggerne af popkunsten. Udstillingen har fået titlen ”Andy Warhol – Manden bag myten”, hvor over 80 værker og en lang række artefakter er hentet hjem af overinspektør Michael Bank Christoffersen fra The Andy Warhol Museum i Pittsburgh, USA. Temaet for udstillingen er overordnet død, tro og seksualitet.
”Derudover tager udstillingen også udgangspunkt i de mindre kendte tendenser ved Warhols kunst for at få et indblik i den person, der ligger bag den myte, som efterhånden er bygget op omkring Andy Warhol,” siger Bank Christoffersen.
Døden var et tema, som optog Andy Warhol dybt. Både i hans privatliv og i hans kunst, fortæller Bank Christoffersen:
”Det er en af drivkræfterne i mange af hans værker og noget, som et bredere publikum ikke er så bekendt med. Det er interessant at se, at dødstemaet i serien ”Death and Disasters” fra starten af 1960’erne influerer hans første afbildninger af berømtheder, for eksempel de berømte billeder af Marylin Monroe, som han påbegynder en uge efter, at hun er død.”
Også i Warhols privatliv spiller døden en stor rolle. Som udstillingen på HEART viser, så har Warhol en kæmpe samling af diætbøger og gemte indkaldelser fra mange lægebesøg. Bank Christoffersen fortæller, at Warhol var enormt kropfikseret:
”Det vidner om en mand, der har, hvis ikke en frygt for at dø så i hvert fald en stærk trang til at forblive i live. Vi har billeder på udstillingen, der viser Warhol, som prøver at bygge en robot af sig selv. Han vil gerne skabe noget, der eksisterer, efter at hans egen krop har givet op. Han havde det svært med sin krop, fik lavet plastikkirurgiske operationer og gik altid med paryk.”
Det kom derfor også bag på mange, da Warhol døde i 1987 i en alder af kun 59 år. Han havde voldsomme smerter på grund af en forstørret galdestensblære, men han udskød sin indlæggelse. Da han til sidst blev operere, døde han af et hjerteanfald. Intet sygdomsforløb indikerede, at han snart skulle dø, forklarer Bank Christoffersen.
”Mens han er i live, beskæftiger han sig meget med døden i sine værker. Andy Warhol er kongen af popkunsten, og på sin vis er der ikke noget mere poppet end døden. Det er noget, der til alle tider berører os alle.”
Et af Warhols store personlige vendepunkter var den feministiske forfatter Valerie Solanas’ mordforsøg på ham foran hans atelier The Factory i New York i 1968.
”Religion har altid spillet en stor rolle i Andy Warhols liv. Han voksede op i den katolske tro, som hans forældre havde taget med fra Slovakiet, hvor de kom fra. Men efter Solanas’ forsøg på at slå ham ihjel begynder Warhol at gå i kirke hver uge, og gerne når andre folk ikke er der. Det vil være at strække det for langt at sige, at han var dybt religiøs, men vi kan se, at hans bibel er tyndslidt og virkelig læst igennem.”
Det er dog mere tilfældigt, hvilke kirker han besøgte, fortsætter Bank Christoffersen, og han foretrak ofte dem, der var smukkest.
”Vi ved også, at han ikke ville skrifte, fordi han var bange for, at de præster, han skriftede til, ville sige noget videre. Der er ingen tvivl om, at han levede et vildt liv til tider og til andre tider asketisk. Det vidner om en person, der forsøger at beskytte denne her tåge om hans personlighed. Han har ikke lyst til at skrifte sandheden. Jeg forestiller mig, at han har været inde at reflektere eller engagere sig i sin tro på den måde, som han nu engagerede sig på. Hvad han virkelig lavede, står hen i det uvisse.”
En af Warhols senere værkserier, ”The Last Supper”, har kristendommen som det bærende tema. Det er forskellige variationer over Leonardo da Vincis berømte værk ”Den sidste nadver”, hvor Jesus er omgivet af sine disciple for sidste gang, inden han korsfæstes. ”Ten Punching Bags (Last Supper)” som Warhol lavede med kollegaen Jean-Michel Basquiat (1960-1988) udstilles for første gang i Danmark og viser Warhols fascination af dette ikoniske billede af Jesus ved den sidste nadver. Værket er 10 boksesække, hvor Jesus fra Leonardos værk er gengivet på hver boksesæk.
”Værket har så mange dobbelte betydninger. På hver boksesæk står der ”judge” (døm, red.). Og hvem er det, der dømmer? Er det kristendommen, der dømmer ham og Basquiat for at være homoseksuelle begge to? Er det publikum, der dømmer ham og Basquiat i forhold til deres kunst? Er det dem, der dømmer kristendommen? Det er i hvert fald en form for reaktion eller engagement i religionen. Der er også en invitation i boksesækkene til at slå dem – men det må man endelig ikke gøre ude på HEART,” slutter Bank Christoffersen med et smil.
