Arkæologer graver i nordjysk hverdagsliv

Ved byggeriet af det kommende sygehus i Aalborg har arkæologer gjort flere arkæologiske fund

Arkæolog Torben Trier og Regionsformand Ulla Astman (S) på arkivfoto fra sygehusgrunden.
Arkæolog Torben Trier og Regionsformand Ulla Astman (S) på arkivfoto fra sygehusgrunden. Foto: Henrik Bo.

Siden foråret 2014 er spændende arkæologiske fund dukket op på markerne ved byggeriet af det kommende sygehus i Aalborg.

Fem arkæologer og en række arkæologistuderende har været i gang med graveskeerne, og de har fundet materiale, der kan berette om hverdagslivet i Limfjords-egnene i årene omkring Kristi fødsel.

Udgravningerne, der hidtil har været finansieret af Region Nordjylland, måtte stilles i bero i november, da jorden var for våd. Men takket være en bevilling fra Kulturstyrelsen kan arkæologerne vende tilbage til foråret for at undersøge den resterende del af arealet.

Det glæder Niels Haue, der er arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, at arbejdet nu kan gøres færdigt.

”Vi har fundet spor af 50 langhuse fra en jernalderlandsby, og sammen med fund af tilsvarende jernalderlandsbyer andre steder i Nordjylland har vi et materiale, der i nordeuropæisk sammenhæng er helt unikt i forhold til at belyse arbejds- og dagligliv på den tid. Vi er kommet tættere på en viden om, hvordan husene er konstrueret, og kan blandt andet se, at der har været anvendt græstørv som byggemateriale. Det passer godt med det billede, vi har af Limfjordsområdet, der har været tæt bebygget, og hvor man har manglet tømmer,” siger Niels Haue.

Selve landsbyen og det beskyttende kulturlag dækker omkring fire hektar, men det er kun de arealer, der berøres af sygehusbyggeriet, der i første omgang skal undersøges. Den nordlige halvdel af landsbyen vil henligge urørt til kommende arkæologer i forbindelse med en eventuel udvidelse af sygehuset.

Udgravningen har afsløret massive mængder affald fra landsbyens beboere, såsom ituslåede lerkar, slagteaffald og byggemateriale fra husene.

Der kan sammenlignes med affaldsophobningen i middelalderens Aalborg, hvor det gamle gadeniveau er placeret op til fire meter under den nuværende gadebelægning.

”Affaldsophobningen på 30-40 centimeter i tykkelsen, som vi kalder kulturlag, har beskyttet resterne fra de gamle jernalderlandsbyer fra at blive tilintetgjort af moderne pløjning, og derfor har vi fundet husene næsten så intakte, som de så ud for 2000 år siden,” siger Niels Haue.

I de kommende måneder arbejder han og de øvrige arkæologer på museet med at vaske og registrere det omfattende materiale. Foruden byggematerialerne studeres blandt andet også slagte-affaldet, der kan give indblik i, hvilke dyr jernalderfolket i Aalborg har haft i deres husholdning.