Bøger om krig har gjort stort indtryk

Henrik Skov Kristensen, der er leder af Frøslevlejrens Museum, er ikke til moderne opera. Og så mener han, at kulturlivet uden for København og Aarhus kan have svært ved at trænge igennem

Henrik Skov Kristensen nævner Struer Bibliotek som et sted, der har formet hans kultursyn og læsevaner. – Privatfoto.
Henrik Skov Kristensen nævner Struer Bibliotek som et sted, der har formet hans kultursyn og læsevaner. – Privatfoto.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er en tredje genlæsning af Hans Edvard Nørregaard-Nielsens første erindringsbog, Mands Minde. Med sans for en økonomisk omgang med sproget, som meget vel kan være geografisk betinget arvegods, formidler Nørregaard-Nielsen en stilfærdig veneration for en egn og dens befolkning en egn og befolkning, som man nu hovmodigt og uforstandigt ynder at betegne som Udkantsdanmark.

Når jeg værdsætter bogen så meget, skyldes det sikkert også, at jeg personligt kan relatere til den egn og befolkning, som beskrives. Jeg er jo selv vestjyde. Som alderen skrider frem, bliver jeg mere og mere bevidst om det.

I mine teenageår tyrede jeg systematisk det 20. århundreds større danske skønlitterære forfatterskaber igennem. Vi havde ikke så mange bøger i hjemmet, men Struer Bibliotek var velforsynet. Efterhånden er det mange år siden, jeg har læst skønlitteratur i nævneværdigt omfang. Det bliver stort set kun til historisk faglitteratur, primært arbejdsbetinget. Lige nu læser jeg en tysk fremstilling, Opa war kein Nazi, som behandler fænomenet historie-tradering, altså hvordan historien overleveres fra generation til generation, primært inden for familien.

LÆS OGSÅ: 12 kulturpersoner: Her er den vigtigste dag i historien

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det er meget vanskeligt at svare på. Der er flere kandidater, men to af de bøger, som uden tvivl har gjort størst indtryk på mig, er Remarques Intet nyt fra Vestfronten og Rudolf Höss beretning om sit virke som lejrkommandant i Auschwitz. Den første gjorde det klart for en 17-årig, at krigen er grusom om end undertiden nødvendig, og Höss kliniske, lidenskabsløse og detaljerede rapport gjorde det klart, at ondskaben er mennesket iboende og blot skal have de rette betingelser for at udløses.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

Selvfølgelig et besøg i Frøslevlejrens Museum, hvor vi netop har åbnet en ny permanent udstilling om Fårhuslejren 1945-1949, hvor den tidligere tyske interneringslejr for (primært) danske modstandsfolk blev anvendt som internerings- og straffelejr under retsopgøret efter Anden Verdenskrig.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Jeg er mig ikke bevidst om en enkelt kulturoplevelse, der har været med til at forme mig som menneske. Men hvis vi nu udvider kulturbegrebet og anskuer spørgsmålet knap så eksistentielt, så vil jeg pege på den forelæsningsrække om dansk besættelsestid, som professor Henning Poulsen holdt på Aarhus Universitet 1980-81. Den blev på mange måder bestemmende og retningsgivende for mit senere liv.

Hvem har du senest været til koncert med?

I marts med Sønderjyllands Symfoniorkester og britiske King Singers. Det foregik i koncertsalen på Alsion i Sønderborg, som har en fortrinlig akustik til symfonisk musik.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Hvis du mener opmærksomhed i bogstavelig forstand, sådan som den kommer til udtryk i de landsdækkende medier, synes jeg, at kulturlivet uden for København og til dels Aarhus kan have svært ved at trænge igennem. Og det har ikke nødvendigvis udsagnskraft om kvaliteten.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Ja, opera når bortses fra ørehængere af Mozart og de ørehængerpartier, man må vente så længe og længselsfuldt på i andre operaer. Jeg har aldrig rigtigt kunnet forlige mig med, at dialogen afvikles i sang. Moderne opera virker decideret enerverende på mig, ligesom i øvrigt en moderne symfonisk komponist som Stockhausen og avantgarde-jazz gør det.