Hvis du skulle flytte fra Danmark og kun måtte tage enkelte danske traditioner, bevægelser eller værdier med dig, hvad ville du så tage med?
Det spørgsmål blev 30 personer fra det danske kulturliv stillet forud for gårsdagens idéseminar på Nordatlantens Brygge i København, som var første skridt i retning mod en ny Danmarks-kanon.
Deltagerne skulle definere rammerne for den nye kanon, inden danskerne senere på foråret kan komme med deres bud på en bevægelse, tradition eller værdi, der har været med til at forme Danmark.
Den oprindelige plan var, at seminarets deltagere skulle formulere overordnede kategorier som blandt andet tillidskultur og andelsbevægelsen. Men deltagerne kom i stedet frem til, at befolkningen skal stilles det samme konkrete spørgsmål, som de selv var blevet bedt om at tage stilling til forud for seminaret. Lektor i historie og samfundsforhold på Aarhus Universitet Michael Böss var en af deltagerne til seminaret, og han blev bekræftet i, at en Danmarkskanon er en god idé, selvom projektet fortsat er i sin indledende fase.
”Det har ikke været formålet at skabe et produkt i dag, men blot starte en diskussion om, hvordan vi rent praktisk kan få det ud til det brede folkelige Danmark, herunder skoler, foreninger, uddannelsessteder og sognebånd,” sagde Michael Böss, der havde taget højskolesangbogen med, fordi den illustrerer de danske frihedsværdier.
Direktør i kulturorganisationen Golden Days, Svante Lindeburg, blev ligeledes bekræftet i, at projektet er en god idé, men også en stor mundfuld.
”I løbet af de mange timer stod det klart, at det bliver komplekst og udfordrende at skulle indsnævre noget, der kan ende med at blive en Danmarks-kanon, men nu er dialogen i gang,” sagde Svante Lindeburg, som havde taget en brosten med, der symboliserede danskernes antiautoritære holdning.
En af de mere konkrete ting, der kom ud af det mere end seks timer lange seminar, var en liste over ting, som idéerne til en kommende kanon skal leve op til. Deltagerne kom blandt andet frem til, at det skal være konkret, unikt dansk, i øjenhøjde og bevaringsværdigt.
Nu er det op til Kulturministeriet at behandle idéerne, informationen og diskussionerne, inden de bliver lagt ud til danskerne – sandsynligvis engang i slutningen af april. Her vil danskerne komme med deres bud på immaterielle værdier, der er værd at tage med i en kommende kanon.
I begyndelsen vil det primært foregå digitalt gennem de sociale medier, men i løbet af sommeren vil der også blive arrangeret kanonmøder ude i landet, som forskellige organisationer vil facilitere. Indsamlingen af idéer slutter til oktober, hvorefter der vil blive indledt en kuratering, hvor en gruppe skal kategorisere danskernes forslag.
”Det er der, slaget skal stå, og her vi finder ud af, om vi havner med noget værdifuldt eller med stegt flæsk og persillesovs,” sagde Svante Lindeburg.