Bådflygtninge skyller i land i Aarhus Festuge

Dramatiker Christian Lollike har sammen med festugedirektør Jens Folmer Jepsen skabt et kunstnerisk projekt med dukker udformet som lig af druknede bådflygtninge

Dukker i menneskestørrelse vil blive placeret rundt omkring i bybilledet under Aarhus Festuge som en påmindelse om, at mennesker flygter med livet som indsats. Her er dukkerne en del af en festival, der for nylig blev holdt i Pergine i Italien.
Dukker i menneskestørrelse vil blive placeret rundt omkring i bybilledet under Aarhus Festuge som en påmindelse om, at mennesker flygter med livet som indsats. Her er dukkerne en del af en festival, der for nylig blev holdt i Pergine i Italien. . Foto: Romano Magrone.

Som på en slags lit de parade vil dukker i menneskestørrelse ligge spredt forskellige steder i Aarhus, når byen i den første uge i september holder sin årlige festuge.

De skal minde forbipasserende om den virkelighed og menneskelige ulykke, der finder sted på Middelhavet, hvor tusindvis af flygtninge drukner under deres rejse til det forjættede Europa.

Det kunstneriske projekt har fået titlen ”We Are Not Real” (Vi er ikke virkelige) og er skabt af dramatikeren Christian Lollike i samarbejde med direktøren for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen.

”Titlen henviser i første omgang til det reelle: at det er dukker, der ser virkelige ud, men ikke er det.

Men samtidigvis peger den også på det forhold, at de druknende flygtninge er reduceret til tal i en uendelig nyhedsstrøm.

De drukner uden at få en begravelse, uden at vi nogensinde får at vide, hvem de er, og uden at de nogensinde blev virkelige for os. I hvert fald ikke som individer,” siger Christian Lollike.

Hvordan tror du, at borgere i Aarhus Festuge vil opleve forskellen på at høre menneskeliv læst op som tal i en nyhedsstrøm og så møde dukkerne liggende på gaden?

”At dukkerne ligner mennesker, gør tallene grusomt konkrete.

Dertil knytter der sig både en tekst og en fortune cookie (lykkekage, red.), som peger på det menneskelige gennem udsagn om håb og frygt fra mennesker, der ser den farlige rejse over Middelhavet som eneste udvej.

'We Are Not Real' er et mindesmærke over de tusindvis af mennesker, som ligger på bunden af Middelhavet. Middelhavet er blevet en massegrav, og derfor er det nødvendigt at lave et mindesmærke, sådan at deres død kan blive en del af vores historie.

Det præcise antal døde kender ingen, og måske har ingen interesse i at kende det. Men hvis man forestiller sig 25.000 mennesker stå på en række, så begynder man at få en idé om, hvor mange det minimum drejer sig om. Det tal stiger jo hele tiden.

Det er en tragedie, der er i gang. Men samtidig er der forskel på, hvor meget et menneskes liv er værd. Kan man forestille sig, at 25.000-30.000 danskere døde, og at antallet tog til dag for dag, uden at nogen greb ind, og at man ikke gjorde noget? At man ikke engang ville sørge for et mindesmærke?

Nej, det kan man ikke forestille sig.”

Hvordan tror du, at danskerne ville forholde sig, hvis det var den jyske vestkyst, flygtningestrømmen ankom til?

”Det ville skabe panik. Jeg tror, danskerne ville have svært ved at leve med, at døde mennesker skyllede op på de danske kyster. Det vil jo angribe idéen om, at vi er gode, ansvarlige mennesker, og det tror jeg ikke, vi kan leve med.

Jeg bilder mig ind, at den konfrontation ville tvinge os til at handle. Sådan tror jeg også, at grækerne og italienerne har det, men eftersom de er i knæ økonomisk, og det øvrige Europa handler sløvt, er de nødt til at lære at leve med det.”

”For os er det noget, der foregår langt væk. Det er ikke de danske strande, der er oversvømmet af strandvaskere.

Kynismen sniger sig ind på os alle sammen, fordi vi er konfronteret med så mange menneskers død, at vi lukker øjnene.”

Flygtninge er politisk et meget stort emne, både herhjemme og i udlandet - hvad er det, kunsten kan bidrage med?

”Det er altid svært at tale om, hvad kunsten kan, som om kunst var et bestemt redskab, men kunsten kan vel primært to ting.

Den kan enten forsøge at pege på større politiske sammenhænge - eksempelvis det faktum, at nogle mennesker er værd at redde, andre er det ikke, eller den kan forsøge at menneskeliggøre tallene.

Det vil sige at give flygtningene stemme og ansigt i håb om at vække empati. Så er spørgsmålet, om vores empati og medfølelse virker, som den altid har gjort, eller om vi dagligt konfronteres med så meget død, at det ikke rigtig rører os.”

Tror du, at du kan skubbe til noget, som avisartikler og tv-indslag ikke kan?

”Der er mange avisartikler, som berører en følelsesmæssigt, men 'We Are Not Real' er en skulptur, som forsøger at involvere publikum ved at appellere til flere sanser samtidigt, og på den måde kan den give anderledes reaktioner.

Derudover er der den helt grundlæggende forskel, at du ikke kan vælge 'We Are Not Real' fra. Du kan ikke undgå konfrontationen.”