Alt syder på havnen i Fredericia C.
En containerby er skudt op midt i det hele, et mini-New York med udsigt til Lillebælt. Publikum er bænket på en trætribune, og på scenen vimser piger i pastelfarver og gangstermænd i trenchcoats.
Det småregner, men det lykkes de varme damer at skabe illusionen om en hedebølge.
Introsangen til Fredericia Teaters nyskrevne musical giver kuldegysninger. Desværre holder forestillingen ikke niveau hele vejen.
Som den lidet mundrette titel ”A Midsummer Night’s Steam” angiver, er forestillingen en slags fortolkning af Shakespeares forvekslingskomedie ”En skærsommernatsdrøm”.
Handlingen er flyttet frem til 1960’ernes New York. En gruppe unge elskende forvilder sig væk fra deres vante, polerede rammer og ned på den snuskede havn, hvor de bliver ofre for de royale feers seksuelle frustrationer og magiske drillerier.
Lysander er blevet til Luigi, Demetrius til Dino, skuespillertruppen er en kvartet af frisøser, men forvekslingsvanviddet er intakt.
Den amerikanske instruktør og koreograf Tim Zimmermann har instrueret og/eller koreograferet de sidste sæsoners glade og farverige tyggegummipop-musicals ”Grease”, ”Dirty Dancing” og ”Hairspray”. Og det er tydeligt at spore ophavet her.
Det er en helt særlig stil, der præger disse forestillinger. Fantastisk farverigt, men spejlblankt og kunstigt.
Det samme gælder skuespillet, der er skingert og overgearet – næsten som en tegnefilm på scenen. Virkeligheden er meget langt væk. Men det sælger billetter.
Markedet for tuttenuttede musicals er åbenbart ikke mættet endnu. Det siger nok noget om vores kulturelle behov i en verden fuld af bekymringer.
Heldigvis forstår Fredericia Teater at udfordre musicalen, hvis ikke på indhold, så i hvert fald på form og, som her, rammer.
Der er jo ikke noget nyt i at spille teater udenfor. Men der er noget helt særligt over denne container-scenografi i Fredericia C, byens snarligt hippe kanalkvarter på havnen med udsigt til Lillebæltsbroen. Det er en distraherende flot beliggenhed for en musicalproduktion.
Det var nok ikke ligefrem hensigten, men det var ganske rørende, da Maria Skuladottir brød ud i en vuggevise, der klingede langt ud over vandet, mens mosekonen bryggede på livet løs, og de plaskvåde sankthans-bål langs kysten gik op i røg.
Med udendørs teater får man sådanne uventede bonusser.
Maria Skuladottir er et kendt ansigt på Fredericia Teater, og hun er som altid et vokalt kraftværk og en karismatisk figur. Hendes Titania er en djævelsk valkyrie, og hun går Tina Turner godt i bedene.
Den muntre spøgefugl Puck spilles af Thomas Jensen. Et helt almindeligt navn til en mand med ualmindeligt stort komisk og musikalsk talent.
Han er klædt til ukendelighed i gusten gul netundertrøje, på evig jagt efter sin bajer. Han står i velkommen kontrast til pænheden.
Hans drikkevise ”Giv et trut” er forestillingens absolutte højdepunkt – ”Steam” får en stjerne ekstra alene for hans præstation.
Det er svært ikke at rose resten af sangerne også, for de gør deres bedste med nogle lidt træge sangtekster.
I begyndelsen skurrer deres plastikagtige udseende og spil mod den naturlige kulisse, men efterhånden som man accepterer præmisserne og kærlighedsvanviddet, giver det mening, og man kan lade sig rive med.
Lattermusklerne bliver også rørt en del undervejs.
”A Midsummer Night’s Steam” er fornøjelig adspredelse. Ufarlig, let og hyggelig, sådan som sommerunderholdning skal være.
kultur@k.dk