Barndom i skyggen af mors terrorisme

RAF-terrorister ville redde verden, men svigtede deres egne børn

Jeg har ingen privilegeret viden om RAF og har heller ikke forsøgt at få det, siger Felix Ensslin, søn af terroristen Gudrun Ensslin.
Jeg har ingen privilegeret viden om RAF og har heller ikke forsøgt at få det, siger Felix Ensslin, søn af terroristen Gudrun Ensslin. .

Felix Ensslins liv ændrede sig dramatisk den dag i 1976, hvor processen mod Rote Armee Fraktions medlemmer begyndte i fængslet Stammheim i Tyskland.

"Jeg havde boet længe hos en plejefamilie med tre døtre, og jeg troede dengang, at de var min rigtige familie. Jeg havde aldrig spekuleret over, at jeg havde et andet efternavn," lyder forklaringen fra Felix Ensslin over for tyske medier i forbindelse med udstillingen.

Men det tænkte hans klassekammerater over, da aviserne begyndte at skrive om terroristen Gudrun Ensslin.

"Børnene råbte efter mig: Din mor er i fængsel. Jeg skreg tilbage: I er dumme, hun står hjemme i køkkenet. Derefter løb jeg hjem, og en af plejefamiliens døtre fortalte mig sandheden."

Og sandheden var, at Gudrun Ensslin, en RAF-terrorist, der havde begået mord og overfald, var hans mor.

Et berømt pressebillede fra en Vietnamdemonstration i året 1967 har en særlig betydning for Felix Ensslin. På billedet ses en barnevogn med teksten: Når jeg bliver stor, bærer jeg en Kalasjnikov. I barnevognen er Felix Ensslin, og billedet er et af de få familiefotos, han har, for det viser hans mor og far. Gudrun Ensslin forlod sin mand, da Felix kun var seks måneder. Hun havde på det tidspunkt lært Andreas Baader at kende, og senere var hun med til at befri ham fra et fængsel med våben.

Felix Ensslins far forsøgte at tage sig af sønnen de første tre år, men klarede det ikke på grund af stofmisbrug og psykiske problemer. Kort før han begik selvmord i 1971, bragte han drengen til en plejefamilie.

"I dag er det eneste, jeg har fra min far, bogen 'Die Reise', som han skrev kort før sin død, og som sidenhen har fået kultstatus blandt hippier," siger Felix Ensslin.

Den 38-årige tysker arbejder i dag som sceneforfatter og dramaturg. Han er stadig taknemmelig for, at plejefamilien tog imod ham.

"Gudrun Ensslin er kun en slags virtuel mor for mig, alligevel har jeg ikke haft så let ved at befri mig for hende. Jeg havde længe et billede af hende hængende i mit værelse, og det var et hårdt intellektuelt arbejde at løsne mig fra alle de myter, der fandtes om hende."

Felix Ensslins ungdom var præget af depressioner på grund af det navn, han bar, og først som 16- årig på en rejse til USA oplevede han følelsen af at være ukendt.
 
"USA reddede mig. Dér kunne jeg sidde på en bar og opfinde nye identiteter, og ingen forbandt mit efternavn med noget særligt."

I dag har han vænnet sig til, at medierne nævner hans familiebaggrund, hver gang han deltager i offentlige arrangementer.

For eksempel skrev en avis for et par år siden, da han blev medlem af partiet De Grønne: "Terroristsøn vil være politiker".

Det har også vakt særlig opsigt, at netop han nu er en af kuratorerne bag udstillingen i Berlin om terrorgruppen RAF.

"Det første billede, jeg så af RAF, var en eftersøgningsplakat. Senere så jeg kunstneren Gerhard Richters RAF-cyklus, der består af slørede malerier og billeder, blandt andet med motiver fra terrosternes fængelsceller. Det var en meget stærk oplevelse for mig. Pludselig kunne jeg se, at kunst kan bruges til at skabe billeder, der lægger vægt på skildringer og ikke på fakta, altså ikke på, at det drejede sig om min mor."

Selvom hans baggrund sikkert har været medvirkende til, at han fik lyst til at lave en udstilling om RAF, afviser han, at han skulle vide mere om terrorgruppen end andre.

"Jeg har ingen privilegeret viden om RAF og har heller ikke forsøgt at få det. Mine erfaringer ligger snarere på linje med alle andre fra min generation, som har interesseret sig for RAF's historie. Jeg har også oplevet, at unge autonome fradømte mig retten til at være Gudrun Ensslins søn, fordi jeg efter deres mening ikke var radikal nok," siger han.

Selvom RAF i dag er historie, er terrorgruppen stadig i stand til at fascinere unge. RAF's logo har for længst fundet vej ind i popkulturen, hvor det bruges helt upolitisk som et af tidsåndens modeluner, og det er muligt at købe T-shirts med teksten "Baader-Meinhof" på.

Ifølge medieforsker Niels Werber er der tale om, at de gamle terroristiske ikoner bliver brugt i ny sammenhæng. Lifestyle-magasinet Tussi Deluxe har for eksempel chokeret tyskerne ved at lave fotoserier med modeller, der er fotograferet i samme stillinger som terroristerne på kendte RAF-billeder. På den måde reklamerer Andreas Baader for sko og Gudrun Ensslin for skjorter.

"I dag, hvor alt er reglementeret, og intet længere kan ske, kan man igen lege med denne form for fyld. Ungdommens tiltrækning af RAF er et udtryk for kedsomhed," mener Niels Werber.

Terroristernes børn forstår ikke de unges fascination af terror.

Som Bettina Röhl, der er datter af terroristen Ulrike Meinhof, har udtrykt det i et interview:

"Ligesom man kan tjene penge på alt, hvad der har med sex at gøre, er der åbenbart også lette penge at hente på RAF."