Mange danskere over 60 år vil formentlig huske The Beatles som lydsiden til deres ungdoms første kys, første bal og frisurevalg. Og endnu flere i Danmark og verden rundt og i alle aldre kan synge med på en lang række af The Beatles' sange.
Frontfiguren i det berømte britiske orkester, Paul McCartney, regnes for en af alle tiders mest succesfulde og indflydelsesrige komponister. Det vidner 60 guldalbum og et salg på over 100 millioner album og singler fra Beatles-tiden og som soloartist tydeligt om.
Derfor er det et helt særligt besøg i Danmark, når McCartney i morgen aften optræder på Roskilde Festivals orange scene.
Der vil formentlig blive helt fyldt på plænen, når eks-beatlen slår sin bas an og leverer sange som ”Yesterday” og ”Eight Days a Week” og ”Lady Madonna” og mange flere, som han kreerede for snart et halvt århundrede siden i samarbejde med for længst afdøde John Lennon.
En af de mange, der vil indfinde sig foran scenen, er musikjournalist Per Vium med speciale i The Beatles' musik.
”Det er ret stort for festivalen og alle os andre,” siger Per Vium, der har beskæftiget sig med The Beatles og deres musik siden 1964, hvor gruppen for alvor slog igennem i Danmark med to koncerter i K.B. Hallen.
50 år senere kan McCartney, den ene af de to overlevende fra orkestret, stadig få kvinder til at skrige og fylde et helt stadion. Per Vium vil ikke være den eneste med grå totter på toppen på pletten i morgen, men netop på Roskilde Festival vil de unge også være til stede for at se musikikonet.
”Han har lavet musik i snart 55 år og har i høj grad præget populærmusikken. The Beatles' musik har overlevet to generationer og er på en måde en slags klassisk musik, hvis betydning har rakt langt ud over sin egen tid,” siger Per Vium.
Mange yngre musikere er inspireret af McCartney og kompagni, blandt andre Alberte Winding. Da hendes mor døde, var hun otte år, og hun fik hans album ”Ram” af sin far som trøst.
”Den blev min musikalske følgesvend i 10 år. Musikken krøb ind i mig, og jeg måtte høre eller synge sangene hele tiden. Jeg tænker stadigvæk, at Paul McCartney og den plade er grunden til, at jeg blev sanger,” har hun tidligere sagt til Kristeligt Dagblad.
En anden dansk musiker og sangskriver, Tim Christensen, har fortalt, at Beatles' musik er en slags grundlov for, hvordan han selv laver musik, ligesom han bliver ved med at finde nye sider i sangene på de ellers tyndslidte lp'er.
The Beatles fik hurtigt enorm succes efter deres første hit, ”Love Me Do”, fra 1962. Deres sange røg ind som nummer ét på de britiske hitlister i mange år i træk, og den nærmest hysteriske modtagelse af orkestret til koncerterne affødte begrebet ”Beatlemania”.
Populariteten fik John Lennon til at ophøje The Beatles til mere end en religion i et interview med en britisk avis i 1966: Kristendommen vil forsvinde. Vi er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke, hvad der først vil dø, rock and roll eller kristendommen.”
Det var McCartney, der lærte orkestret at spille godt. Han kom fra fattige kår i efterkrigstidens Liverpool og viste vejen ud for en generation af unge briter. Da han var 14, døde hans mor, hvilket fik en stor indflydelse på den unge mand, der trøstede sig selv med guitaren og senere hyldede den selvopofrende mor, der fik familien til at hænge sammen økonomisk som jordemoder, i sangen ”Lady Madonna”. Da McCartney stadig som teenager mødte John Lennon ved et tilfælde, skabtes et af det 20. århundredes største sangskriverpar.
McCartney var inspireret af både rock og pop og en gammel, melodiøs engelsk musiktradition. Der er noget umiddelbart positivt og let i hans popsange, men nedenunder finder man melankoli og vemod. Han har en helt særlig sans for melodier og er et musikalsk geni, påpeger Beatles-kender Karsten Jørgensen, der har skrevet biografier om både McCartney og Lennon.
”Han var den første, der brugte bassen som melodiinstrument, og har en meget bred forståelse for musikkens muligheder,” siger Karsten Jørgensen.
I sine biografi forsøger han at gøre op med myten om McCartney. Lennon er ofte blevet betragtet som den avantgardistiske og intellektuelle af de to, hvor McCartney var den nuttede Beatle, der skrev søde kærlighedsballader. Men sådan er det ikke, mener Karsten Jørgensen og nævner sange som den hårdtslående rocksang ”Helter Skelter”.
McCartney trækker ofte på sin egen historie, fra drengeårene i barndommens gader i Liverpool, såsom Penny Lane, til de seneste udgivelser, der blandt andet tæller nummeret ”Memory Almost Full”, der siger noget om musikerens lange karriere. Han overlevede tiden efter The Beatles både som menneske og musiker, og de senere år har han holdt liv i sit navn, der har fået tilføjet et officielt ”sir”, ved at samarbejde med nogle af tidens store musiknavne.
Hans tekstunivers har aldrig været dybsindigt som Bob Dylans, men er mere enkelt og beskrivende af steder og hændelser. McCartney er ikke sat i verden for at påvirke eller manipulere andre, men for at underholde, mener Per Vium, som også peger på hans mangfoldige musikalitet, der ”er helt uden sidestykke i populærmusikken”.
”Han er en kunstner med medvind og et stort publikum og med en positiv stemning omkring sig altid. Han kan nærmest gå på vandet. Det betyder også, at han nok mangler lidt selvkritik, hvilket har ført til sange de seneste årtier, der ikke helt holder vand,” siger Per Vium.
Men selvom McCartneys storhedstid ligger mange år tilbage, kan han altså stadig lave gode numre, lyder det.
”Hans talent fejler ikke noget, og han skal nok give et flot show i morgen med mange Beatles-sange.”