Behov for anerkendelse

 

Mange har givetvis opdaget det, og de, der ikke har, vil snart blive klar over det: Begrebet anerkendelse har igennem nogle år placeret sig som helt centralt i en mængde sammenhænge. En del bogudgivelser har i de senere år fokuseret på begrebet, og en ny dansk antologi, "Fordringen på anerkendelse," bidrager med en række forskellige fagligheders synsvinkel på anerkendelse. Otte forfattere demonstrerer begrebets betydning med udgangspunkt i fagene sociologi, politologi, filosofi og litteraturvidenskab.

Der kan ofte være god grund til at være på vagt over for modeord, der pludselig erobrer den offentlige scene. Begrebet anerkendelse er dog langt mere end en popsmart døgnflue. På mange måder er det et godt og gedigent ord. For det første er det grundigt funderet i dagligsproget; det betød altså noget, før begrebs-smedene gik i arbejde, og det beskriver derfor også en umiddelbar, genkendelig dagligdagserfaring. Dernæst er det et begreb med ganske stolte, filosofiske traditioner. I "Fordringen på anerkendelse" gøres der glimrende rede for begrebshistorien, der går tilbage til Hegel og altså dermed er 200 år gammel.

Begrebshistorien viser, at anerkendelse er et behov, der får en særlig betydning i den moderne verden. I en verden, hvor de sociale positioner i meget ringe grad er fikserede, og hvor alle derfor på egen hånd er overladt til det projekt at skabe sig en position, bliver de andres anerkendelse af afgørende betydning.

Selvom der altså ikke er tale om nogen nyopfindelse, så er anerkendelsesbegrebets øjeblikkelige højkonjunktur bemærkelsesværdig. Hvad er det, der tiltrækker tiden ved dette begreb? Måske først og fremmest, at det beskriver feltet imellem individet og dets sociale omgivelser på en måde, som virker tidssvarende. Det sociale optræder her ikke som en stor og fremmed magt. Det sociale består her grundlæggende af de andre, der har samme anerkendelsesbehov, som jeg selv har, og netop dette gør os inderligt forbundne. Individet får lov til at blive centrum for sit eget projekt -- man kunne kalde det selvudvikling -- men fordi vi har behov for anerkendelse, er vi dybt afhængige af, at de andre forholder sig til vores projekt.

I "Fordringen på anerkendelse" er særligt det område, hvor det etiske møder det politiske, belyst. Imellem gennemgående gode indlæg udmærker alligevel Jonas Jakobsens læsning af Hegels anerkendelsesbegreb og Christian Dahls fremragende analyse af Sofokles' tragedie Antigone sig.

Dahl læser på overbevisende vis Antigone som en konflikt imellem den familiære og den statslige sfære, der til syvende og sidst bunder i den græske kulturs manglende anerkendelse af kvinden som politisk individ. Den særlige kvalitet ved netop disse bidrag er nok ikke mindst, at de i modsætning til de fleste andre er mere interesserede i at undersøge spændinger i anerkendelsesbegrebet end i at gøre det til et begreb, der løser alle problemer.

En mere utopisk interesse i begrebet præger hovedparten af bogens bidrag, og det kan godt indimellem give en vis tendens til at idyllisere anerkendelsen. Kan man for eksempel virkelig tro på, at vi alle sammen på samme tid kan blive mere anerkendte? Kunne man ikke i stedet forestille sig, at en sådan sand overflod kunne få anerkendelsens kursværdi til at falde?

Det er en oplagt styrke ved anerkendelses-analyserne, at de beskriver mennesket som et dyr, der tænker på andet og mere end det rent økonomiske, og det er vel netop heri, begrebets etiske potentiale ligger. På den anden side er det også en begrænsning, at anerkendelsesbegebet herved ofte bliver tænkt i udpræget kontrast til den kapitalistiske sfæres karriere- og konkurrenceorientering, for det er nu engang inden for den ramme, det moderne menneske ofte må søge sin anerkendelse. At forbinde anerkendelsesbegebet for tæt med konkurrencemotivet vil på den anden side let få begrebet til at miste sin etiske uskyld, for i konkurrencen opnår den ene jo anerkendelse på den andens bekostning, og det kan hurtigt blive etisk problematisk.

Man kan altså godt betvivle, om det hårdt belastede begreb kan bære de store byrder, der for øjeblikket bliver lagt på det, men at anerkendelsen er et væsentligt begreb, der har meget at tilbyde tiden, bliver bestemt kun underbygget af "Fordringen på anerkendelse".

**Fordringen på anerkendelse. Redigeret af Henrik Stampe Lund, Anders Petersen, Moritz Schramm og Rasmus Willig. 218 sider. 275 kroner. Forlaget Klim.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

 

Tilføj kommentar

 
 
 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.