Benny Andersen skriver ny fødselsdagssang for voksne

Per Ørum Jørgensen. mf Kristendemokraterne.

Musiker, sangskriver og digter Benny Andersen har skrevet en ny fødselsdagssang for voksne. Foto: Martin Dam Kristensen Denmark / Scanpix

relevante temaer

Sammen med sin kone har Benny Andersen skrevet en ny fødselsdagssang for voksne. Den skal synges på melodien "Svantes vise". Læs sangen her

Det er en smule fjollet, når der synges hjemme venter mor og far til en fødselar på for eksempel 70.

Det mener digter og komponist Benny Andersen, der derfor i samarbejde med hustruen Elisabeth Ehmer har skrevet en ny sang for voksne. Andersen er gennem mange år blevet plaget om at finde på en ny tekst, og den er nu klar og skal synges over melodien Svantes vise.

LÆS OGSÅ: Benny Andersen og hustru: Vi bliver mere og mere forelskede

Den er oplagt, mener han, fordi alle kender den og derfor kan synge med, når der skal synges:

Se, hvilken fødselar
vi her iblandt os har!
Dagen skal fejres med sang -
vi er jo godt i gang.
Årene går - nej, de spæner af sted
og vi andre følger med

Tænk under hvilke kår
mange må fejre år
langt væk fra dem de har kær.
Godt vi har dig så nær.
Det må vi fejre med endnu en tår,
og vi ses til næste år!

Ih, hvor vi har det godt -
flaget det vajer flot.
Nu må vi skåle i flok,
vi er jo mange nok -
Skål for det festlige midtpunkt vi har:
Vores kære fødselar!

Tekst: Benny Andersen/Elisabeth Ehmer
Melodi: Benny Andersen

Benjamin Krasnik

Benjamin Krasnik er kulturreporter på Kristeligt-Dagblad. Uddannet cand. comm. journalist fra Roskilde Universitet med EU-studier som sidefag. Han har en BA i fransk og europæiske studier fra CBS. Fra 2005-06 i lære som journalist på Fyens Stiftstidende og derefter freelancer for bl.a. Jyllands-Posten, MetroXpress og Kristeligt Dagblad. I 2007 pressemedarbejder for KL's EU-kontor i København og Bruxelles. Har skrevet speciale i journalistik om israelske journalisters dækning af Mellemøst-konflikten. Medforfatter til bogen "Livsværker - samtaler om 30 klassikere", der udkom på Gyldendal i 2012.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

En smuk og historisk rejse til Tyrkiet

kr. 12.995,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.