For mange år siden konstaterede jeg, at kun fem ud af H.C. Andersens talrige eventyr og historier indledes med ordene „Der var engang“. Det gælder også dette udvalg af hans kærlighedseventyr – bortset fra „Den standhaftige tinsoldat“ og „Tommelise“; ellers går han mere direkte til sagen, som i „Hyrdinden og skorstensfejeren“, „Historien om en moder“, „De vilde svaner“ etc.
Det gælder ligeledes „Den lille havfrue“, som jeg vil koncentrere mig om i det følgende. Dels fordi det nok er Andersens mest verdenskendte eventyr, dels fordi jeg forbinder det med personlige relationer til Kina og Barbados.
Min nu afdøde hustru, Cynthia Rosalina, voksede op på den lille tropiske ø Barbados, tidligere en koloni i Commonwealth, hvor hovedsproget er engelsk. Hun fortalte mig, at hendes far ofte læste „Den lille havfrue“ op for hende og hendes bror, da de var små. I originaludgaven ender eventyret jo langtfra lykkeligt, i modsætning til Disneys vamle sødsuppeudgave, så bagefter sad de begge og hulkede højt. Hvorpå farmand sagde: „Så,så, nu skal jeg nok læse en mere lystig historie!“
Men børnene bad: „Nej,far, vil du ikke nok læse den en gang til?“ En replik, adskillige voksne kunne lære meget af. Modsat af hvad mange voksne tror, har små børn en glubende trang til at vide ALT om deres fremtidige verden.
Fra Barbados gør jeg et spring til det noget større land Kina. Her er „Den lille havfrue“ fast skolepensum og kendt af alle.
I hvert fald var det ikke tilfældigt, at skulpturen ved Langelinie blev flyttet til Shanghai i forbindelsemed verdensudstillingen EXPO i 2010. Jeg var selv til stede med min nuværende hustru, Elisabeth, og den verdenselskede skulptur var mildest talt et tilløbsstykke – der var virkelig gang i kameraerne. I øvrigt skrev H.C. Andersen andre eventyr, som foregår i Kina, bl.a. „Nattergalen“ – men det er en ganske anden historie.
Som det fremgår, har „Den lille havfrue“ i høj grad præget mig personligt. Når jeg af og til passerer den smukke skulptur på Langelinie, går mine tanker i globalt kredsløb: Shanghai, Beijing, Barbados, USA. Hun får mig til at føle mig som „Verdensborger i Danmark“. I Danmark er vi alle børn af H.C. Andersen.
Hermed kan jeg byde jer velkommen til dette særlige og kærlige område i H.C. Andersens Eventyrland!