Ankomsten er vigtig. Og den bedste ankomst til Christiansfeld sker til fods.
Det betror Jørgen Bøytler med det samme læserne, når de ankommer til denne bog, hvor han klart og præcist beskriver menighedens liv og tradition, dens historie, teologi og livssyn. Bøytler har været præst i Brødremenigheden siden 1997 og er desuden en central person i arbejdet med genopretningen og renoveringen af bykernen i Christiansfeld. Et arbejde, der har resulteret i at Christiansfeld i juli i år blev optaget på Unescos liste over verdensarv.
Det indledende afsnit, skrevet med poetisk sans, er den første bekræftelse på gyldigheden af biskop Helle Christiansens bemærkning i forordet om, at ”bogen emmer af den kærlighed, som bliver vakt i mødet med Christiansfelds skønhed og harmoni”.
Og det er en kærlighed, man på en måde føler sig i kontakt med allerede inden læsningen og alene ved at have bogen i hånd og for øje - skabt, som den tydeligvis er, med udgangspunkt i en både forpligtende og inspirerende respekt for de fornemme håndværksmæssige traditioner, der har kendetegnet byen siden dens grundlæggelse i 1773. Disse traditioner lever videre i den omhyggelige tilrettelæggelse af bogens ydre, hvortil kunstneren og scenografen Gitte Kath samt fotografen Nils Rosenvold har bidraget.
Det tema, som formuleres i bogens titel, ”Gribe og begribe”, slår Jørgen Bøytler tidligt an. Han mener, at de fleste, der med åbne sanser ankommer til Christiansfeld, uvægerligt vil have opmærksomheden rettet mod det uhåndgribelige, der er del af stedets væsen - i et forsøg på at gribe og dermed begribe.
I samme forbindelse fremhæver han, at fornemmelsen for det uhåndgribelige indgår i oplevelsen af det, der ikke er dets modsætning, men snarere dets intimt forbundne anden side, nemlig det håndgribelige: ”Alle de fysiske elementer, der tilsammen udgør byen, begynder hurtigt at indordne sig i en forståelse for, at der er noget her. Det uhåndgribelige er jo ikke nødvendigvis ubegribeligt.”
Bøytler spørger selv: Er dette da mystisk? Egentlig ikke, lyder hans svar. I stedet for mystik kan man vel tale om byens ånd, et uomgængeligt udtryk for dybden bag den konkrete ydre virkelighed opført med de benyttede gule mursten. Lettere end at definere ånden er det at beskrive rammerne, der omslutter og befordrer den, rammer, der er ”bygget efter nogle principper, med ganske bestemte formål, på grundlag af en specifik tænkning, teologi og livstydning”.
Vi er ankommet til en by med den enestående baggrund, at den er udtænkt og realiseret af en kristen menighed i den hensigt at give dens liv og aktivitet optimale betingelser. Som Bøytler formulerer det, lever mennesker her ”med det høje, det uudsigelige, troen, i nogle fornuftige, nøgterne omgivelser”. Og via disse siger ”det uudsigelige” meget. Yderligere skriver vores rundvisende vært, at for Brødremenigheden er dette at være kristen og kirke mere at have et liv end en lære, mere at leve livet som kristen og menighed end detaljeret et at beskrive teologien, der er baggrunden for dette liv. Men naturligvis - skynder han sig at tilføje - findes der en Brødremenighedens teologi.
Bogen er ogsåen fakta-opslagsbog. Ud over grundigt at gøre rede for Brødremenigheden og dens placering i det kirkelige landskab i fortid og nutid indfører den læserne i de gældende traditioner. Under overskriften ”Fra liturgi til honningkager” berettes for eksempel om det liturgiske liv, liturgiske forsamlinger, kirkelige festdage samt om mission og globalisering. Desuden er der udarbejdet en omfattende liste med forklaringer af ord og udtryk, der har udviklet sig i bestræbelsen på at beskrive menigheden og dens indhold.
Læseren føler sig taget godt imod i Christiansfeld.
grymer@k.dk