Bodil Kaalund viser mentale landskaber

Udstilling på Sophienholm fokuserer på Bodil Kaalunds virke som ekspressiv billedkunstner

Bodil Kaalund: "Overskåren blodappelsin”, 1983. –
Bodil Kaalund: "Overskåren blodappelsin”, 1983. – . Foto: Sophienholm.

Bodil Kaalund er først og fremmest kendt for sine udsmykninger af 27 kirker. Men på nærværende udstilling møder publikum hende først og fremmest som den fortællende og ekspressive billedkunstner.

Ifølge udstillingsleder Benedicte Bojesen er der for Kaalund ikke langt fra at fortælle om troen til at skildre forgængeligheden i form af billeder med motiver fra dagligdagen – ”det ophøjede i det nære”. Det er hendes bud på vanitas-billeder.

Og buddene er mange. Kunstneren har – som udstillingslederen påpeger – ”konsekvent opbygget en motivkreds på iagttagelse af lige præcis hverdagen omkring sig. Fra den mindste synål til den største fisk. Fisken nævnt som et eksempel på ’det daglige brød’. Hun kan sit Fadervor ...”.

Det er en stor udstilling, der viser bredden i Bodil Kaalunds værk. Blandt motiverne fremhæver kurator Eva Pohl blandt andet nogle af kunstnerens talrige bibelillustrationer, bispekåbe, messehagler, større malerier med bibelmotiver, landskabsmalerier og -akvareller samt selvportrætter og portrætter.

Kaalund er født i Silkeborg. Hendes far var maleren Martin Kaalund-Jørgensen, der satte Asger Jorn i gang med karrieren. Efter studentereksamen fra Lyngby Statsskole blev hun i årene 1950-54 uddannet på Kunstakademiet. Hendes maleriske talent blev dog først for alvor forløst under rejser i de nordiske lande.

Et særligt forhold fik hun til Grønland, og hun har gjort et stort arbejde for at fremme kendskaber til grønlandsk kunst, om hvilken hun har skrevet en stor og flot illustreret bog, der er udgivet i adskillige oplag. Hun har erklæret, at hendes nordiske identitet blev bekræftet i Norden, men udvidet og bestyrket i Grønland.

Bodil Kaalund: Laksehoved på fad. Olie på lærred. 1987-88. –
Bodil Kaalund: Laksehoved på fad. Olie på lærred. 1987-88. – Foto: Lars Gundersen

Naturens lys og ro har været af afgørende betydning for Bodil Kaalund, fremhæver Eva Pohl. I den nævnte bog fortæller hun, at Kaalund ofte tænker på ”drømmens rum, bønnens rum og alderdommens rum”.

Pohl fortsætter: ”Hun arbejder gerne med forskellige former for rum i sine billeder og har en stærk sans for arkitektoniske rum – ikke mindst fremelsket under arbejdet med de mange kirkeudsmykninger. På sine rejser og længere ophold i Nordnorge har hun mødt det, hun kalder ’roens rum’, en meditativ naturfølelse. Rejserne til Nordnorge har været dybt inspirerende og skelsættende for hende”.

Pohl mener, at Bodil Kaalunds malerier og akvareller fra tiden i Nordnorge er ”noget af det mest stemningsfulde og på samme tid natur-iagttagende og visionære i hendes produktion. Skønheden i disse billeder løfter tanken. Her indkredser hun noget eviggyldigt og nærmest svimlende”.

I Kaalunds billeder ser Eva Pohl, hvordan indre og ydre landskaber mange gange glider sammen. Som et eksempel nævner hun en akavarel som ”Yderste skær” og skriver, at den ikke blot er en gengivelse af noget, der er iagttaget, men også er ”et mentalt landskab, en afspejling af en sindsstemning. En selvbesindende proces er sat i gang midt i naturen og trukket med ind i atelieret”.

Fra opdagelsesrejser i Bodil Kaalunds verden rapporterer Eva Pohl endvidere om billeder, hvor man ser ”fugletræk, der synes at sy himmel og jord sammen. Man er ikke i tvivl om, at det er sanseindtryk, der er udgangspunktet, men i det endelige værk er virkelighed og drøm flettet sammen”. Det smukke skal fastholdes, ikke som en tom æstetik, men som ”det ubærligt skønne”.

I kunstnerens arbejder indgår erindringer fra barndommens sommerhusophold ved Røsnæs, erindringer med hav og landskab, vind, sol og måne. Som hun skriver i sin bog ”Øje og hånd” (1981): ”Herfra stammer de første oplevelser af kosmos og en stærk følelse af selv at være en del deraf”.