Bøger og film gør verden større

Sognepræst Henrik Højlund vil gerne anbefale den tyrkiske film Vintersøvn, som han kalder en imponerende ...

Sognepræst Henrik Højlund vil gerne anbefale den tyrkiske film Vintersøvn, som han kalder en imponerende film. Arkivfoto. Foto: Flemming Jeppesen / Fokus

Sognepræst Henrik Højlund foretrækker Bibelen og Bach frem for ballet, når det gælder inspirationskilder

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er bogen ”Omvendt - en journalists bekendelser”, der er skrevet af den svenske tv-journalist og forfatter Göran Skytte. Den handler om hans mangeårige rejse fra at være ikke-troende til at blive et troende, kristent menneske. Det er en rigtig interessant bog.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det er Bibelen, men jeg vil også gerne nævne Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens Gjerninger”. Det er seks-otte år siden, jeg læste den i min meget langsomme Kierkegaard-læsning. Den er vidunderlig opbyggelig at læse, forførende på en skøn måde, og den fører én ud på nogle åndelige dybder, som jeg ikke synes, at jeg er stødt på tidligere. Den rammer én i det dybeste mellemgulv, idet den siger, at du skal elske. Den viser kærligheden som en pligt og som et ansvar, og det står enormt stærk. I det lys bliver kærligheden meget sand og meget rigtig.

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg er ”filmoman”, så jeg vil gerne anbefale den tyrkiske film ”Vintersøvn”. Måske går den ikke længere i biografen, men så kan man købe den på dvd. Filmen varer over tre timer, der er ikke rigtig noget plot og handling. Det hele ligger i dialogen, og det er blandt andet ved små forskydninger i dialogen, at den kan holde os fangen. Det er ikke bare en imponerende film, men også en virkelig god film.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Bøger og film i lange baner har været med til at forme mig. Når bøger virkelig er lykkedes, er det fordi de spejler noget i os, og så læser bogen også mig, det er ikke kun mig, der læser bogen. Man kommer også til bedre at forstå reaktionsmønstre hos en selv og hos andre. Bøger og film er i det hele taget identitetsskabende, og de gør verden større. Da jeg for eksempel havde set ”Døde Poeters Klub”, gik jeg ud af biografen og var målløs og troede nærmest, at poesien kunne frelse verden.

Hvilken koncert har du senest været til?

Det var for nylig i Sct. Pauls Kirke i Aarhus, hvor min datter synger i Sct. Pauls Cantori, der opførte nogle messer af Bach, som jeg aldrig havde hørt før. Det var en vidunderlig koncert. Bach er over dem alle, der er så meget sjæl i hans musik, og jeg sad med tårer i øjnene.

Er der områder af kulturlivet, som fortjener mere opmærksomhed?

Det er der givetvis, men jeg ved ikke lige hvilke.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

For første gang i mit liv så jeg i vinter en ballet. Det var i Musikhuset i Aarhus. På mig virker ballet som noget fra en tid, der er forbi, og som en stivnet kunstform, ligesom billedkunst fra rokokotiden, hvor det meste i dag virker ligegyldigt. På en måde er det ikke retfærdigt, at jeg udtaler mig om ballet, for jeg har jo kun set én. Men den greb mig altså ikke.