Da Svalegangen fik sin plads i dansk teaterhistorie

Teatret Svalegangen i Aarhus fejrer 50-års jubilæum med fin bogudgivelse

Hvis nogen skulle mene, at Teatret Svalegangen ikke vedkommer dem, fordi de ikke bor i Aarhus, så tro om igen: Svalegangen er Danmarks næststørste turnéproducent. I næste sæson spiller teatret 51 forestillinger i landets mange teaterforeninger. Det gælder også forestillingen ”Udsøgt smerte” med Ellen Hillingsø, der har premiere på Svalegangen til oktober og kommer rundt i landet derefter. –
Hvis nogen skulle mene, at Teatret Svalegangen ikke vedkommer dem, fordi de ikke bor i Aarhus, så tro om igen: Svalegangen er Danmarks næststørste turnéproducent. I næste sæson spiller teatret 51 forestillinger i landets mange teaterforeninger. Det gælder også forestillingen ”Udsøgt smerte” med Ellen Hillingsø, der har premiere på Svalegangen til oktober og kommer rundt i landet derefter. –. Foto: Svalegangen.

I forsommeren 1963 trækker antikvarboghandleren Finn Bøckmann en af sine stamkunder, den unge skuespiller og leder af Aarhus Teaters forsøgsscene, Preben Harris, med ind i en baggård i Vestergade. En svalegang fører op til et lille lokale. Her har Bøckmann tænkt, der kunne ligge et teater, og Preben Harris må være den rette til at tage livtag med den opgave.

Det var han også.

50 år senere, den 3. juni 2013, står Preben Harris igen på scenen til Teatret Svalegangens 50-års jubilæum og læser de første ord, der blev sagt fra scenen i det nye aarhusianske teater i 1963: Verden er blevet en strålende skyskraber.

Ordene er digteren Erik Knudsens, for Svalegangen startede som og er stadig et teater, hvor den mere eksperimenterende scenekunst altid har haft et hjem.

I dag ligger teatret i Rosenkrantzgade og har plads til noget mere end de 55 siddepladser, der lige kunne presses ind i teatrets første teatersal, efter at meddirektøren, skuespilleren Gyrd Løfquist, havde banket nogle meget smalle bænke sammen.

I anledning af teatrets jubilæum har journalist Flemming Sørensen skrevet en let tilgængelig, vidunderligt billedrig og mindst lige så menneskerig bog om det lille teaters store historie.

For en stor historie er det faktisk. Svalegangen blev indviet på et tidspunkt, hvor dansk teater ændrede sig. Forbilledet for teatret var det progressive Fiolteatret i København, og det betød, at man på Teatret Svalegangen havde fokus på nye dramatikere og plads til det mærkelige, det avancerede og det ungdommelige.

LÆS OGSÅ: En kvinde og hendes tromme

Åbningsforestillingen, Du store verden, var skrevet af flere, og en af dem var en ret nydebuteret forfatter, der hed Svend Aage Madsen. Han havde aldrig skrevet til teatret før. Men hans bidrag til Du store verden blev en prolog og ikke en epilog til hans liv som dramatiker.

En anden af dansk teaters mest markante omend ret stilfærdige kunstnere, den autodidakte teatermand Hans Rønne, fik her for alvor rum til at forfine det, der er blevet hans varemærke: at fortælle en historie på scenen, som regel meget fysisk, og ofte blot med én person ham selv.

I dag er hans tilknytning til Svalegangen ikke lige så stærk, som den var i den tidligere teaterdirektør, Niels Andersens, tid, men det er som regel i Rosenkrantzgade, at Hans Rønne har premiere på sine forestillinger også i dag.

Flemming Sørensen har talt med rigtig mange mennesker, for Teatret Svalegangens livshistorie og de seneste års succes kan ikke kun tilskrives én person. Selvom den tidligere teaterchef, Niels Andersen, og den nuværende, Per Smedegaard, begge og på hver sin meget forskellige måde har været og er forbilledlige teaterchefer.

De mange beretninger og historier er både en skatkiste, der åbnes, og en muddergrøft, Sørensen sidder lidt fast i, med en opsætning som i en avis, hvor alt fortælles i små, separate historier. Flemming Sørensen lægger i forordet vægt på, at han netop er journalist og bogen er meget let at gå til for et publikum, der ikke er så kyndigt udi teaterhistorien.

Men det betyder også, at der er en hel del gentagelser, fordi visse fakta så skal fortælles i flere historier, eftersom der er mange overlapninger i persongalleri og anekdoter. Men alt i alt er det en fin bog om et meget vigtigt teater i Danmark.

Og hvis nogen skulle mene, at Teatret Svalegangen ikke vedkommer dem, fordi de jo ikke bor i Aarhus, så tro om igen: Svalegangen er Danmarks næststørste turnéproducent. I næste sæson spiller teatret 51 forestillinger alene i en af landets mange teaterforeninger uden for Aarhus.

kultur@k.dk