Hvem i klodens fire hjørner læser en amerikansk bog?. Da den engelske kritiker Sydney Smith spydigt stillede dette spørgsmål i det indflydelsesrige tidsskrift The Edinburgh Review i 1820, var hans selvskrevne svar: ingen.
Snart skulle Smiths berygtede tirade imod den unge nation i den nye verden imidlertid synes håbløst forældet. I årene 1835-1855 og særligt i 1850-1855 oplevede amerikansk litteratur en forbløffende frodig periode, der eftertrykkeligt satte USA på det finkulturelle landkort.
På denne tid udkom både Herman Melvilles Moby-Dick, Nathaniel Hawthornes Det flammende bogstav, Henry David Thoreaus værk om Walden, Harriet Beecher Stowes Onkel Toms hytte, Edgar Allan Poes for-tællinger, Walt Whitmans store digtsamling Leaves of Grass samt en række af Ralph Waldo Emersons mest kendte essays. Aldrig før havde verden set så vital og eksperimenterende amerikansk litteratur. Af disse har vi på dansk for nylig fået oversættelser af både Melville, Poe og i denne uge Nathaniel Haw-thorne.
Denne periode, der i dag er kendt som den amerikanske renæssance, var en litterær guldalder uden lige, siger den amerikanske kritiker David S. Reynolds, der har skrevet det toneangivende murstensværk Beneath the American Renaissance (Neden under den amerikanske renæssance).
Renæssancen var det ubestridte højdepunkt for amerikansk litteratur, fordi der i løbet af en ganske kort periode var denne her kaskade af mesterværker. Det var en litterær glansperiode og markerer det øjeblik, hvor amerikansk litteratur fandt sin egen stemme, og hvor amerikanske forfattere for første gang syntes jævnbyrdige med englænderne, siger David S. Reynolds, der er professor i engelsk ved City University of New York og forfatter til flere bøger om renæssancens litteratur.
Renæssancen fandt sted i en tidsalder, hvor USA udvidede sine geografiske grænser og begyndte at forme sin egen identitet, påpeger David S. Reynolds. Den Amerikanske Revolution i 1775-1783 havde befæstet ideer om demokrati og frihed som en bestandig del af nationens selvforståelse, alt imens tyske og britiske romantiske strømninger flød over Atlanten og påvirkede amerikansk kultur.
Der er mange faktorer, der bidrager til den litterære renæssance. Det var en meget frugtbar tid for romanticisme, og samtidig var det forholdsvis nye amerikanske demokrati ved at træde i karakter. Der skete en form for krydsbefrugtning af finkultur fra Europa med en hjemmedyrket amerikansk udtryksfrihed, hvor den amerikanske kulturs folkelighed og sproglige ejendommeligheder fandt vej til litteraturen, siger David S. Reynolds.
Mange forfattere eksperimenterede stilmæssigt og udforskede særegne amerikanske temaer og udtryksformer, forklarer Reynolds, der som eksempel henviser til Herman Melvilles store roman om kaptajn Ahab og hans jagt på den hvide hval, Moby-Dick (1851).
I Moby-Dick er Melville inspireret af alt fra William Shakespeare og John Milton til en langt mindre poleret, langt mere rå amerikansk vildmarkshumor frigjort fra fortidige litterære regler. Det er netop sammenføjningen af disse to elementer, der gør Moby-Dick til et storværk, siger David S. Reynolds.
Renæssancens store forfattere har en rig brug af symbolik til fælles, tilføjer han.
Deres værker kendetegnes af disse her vidunderligt komplekse, tidløse symboler. Den hvide hval i Moby-Dick kan symbolisere alt fra Gud til Djævelen, og det flammende bogstav i Nathaniel Hawthornes roman af samme navn har på samme måde en række modstridende betydninger. Hvert af Emily Dickinsons digte opererer ligeledes på utrolig mange forskellige niveauer, siger David S. Reynolds.
Den amerikanske renæssance opstod i en politisk og socialt turbulent tid, og litteraturen afspejler ængsteligheder over fremtiden for en ung nation, der kæmpede med vanskelige emner såsom identitet, slaveri, delstaternes selvbestemmelse, lighed, undertrykkelse og voksende klasseskel, siger David S. Reynolds.
Den amerikanske revolution avlede en frihedselskende mentalitet og et antiautoritært standpunkt. Renæssancens forfattere hyldede det amerikanske demokratis idealer, men kritiserede samtidig samfundets manglende evne til at leve op til de revolutionære og demokratiske løfter. De kanaliserede disse oprørske energier ind i deres værker, siger han.
Og det skete på et tidspunkt, hvor Amerika økonomisk aldrig havde været rigere. Velstanden hjalp en overklasse med kulturelle ambitioner til at spire frem, og teknologiske udviklinger banede vejen for billigbøger og masseproduktion af aviser og andre tryksager.
Det skabte et dramatisk skifte i populærkulturen, hvor anekdoter, humor og fantasifulde udtryksformer sivede ind i mange former for sociale tekster. Stive, rationelle pamfletter om bekæmpelsen af menneskelige laster blev erstattet af sensationelle, ofte meget metaforiske blotlægninger af det fordærvede udfald af disse laster. Vulgære, underholdende smudsblade skubbede farveløse partiaviser ud, og der skete en form for journalistisk revolution og kulturel eksplosion, der påvirkede tidens forfattere, siger David S. Reynolds.
Ekempelvis baserede Edgar Allan Poe mange af sine gysernoveller på smudspressens krimihistorier, der ivrigt udpenslede grufulde detaljer om mord, blodsudgydelser og menneskeligt fordærv i de voksende storbyer. Også Nathaniel Hawthorne og Herman Melville holdt tæt øje med den sensationelle amerikanske smudspresse, der forfærdede og forargede dele af det europæiske kulturparnas.
Poe mente med rette, at smudsbladene havde en uforlignelig indflydelse på amerikansk kultur, bemærker David S. Reynolds.
Han påpeger, at en hovedkraft i den amerikanske renæssance var skiftet væk fra det doktrinære i den religiøse diskurs i USA. Mellem 1800 og 1860 begyndte den konventionelle prædikenstil, der i den puritanske tid var karakteriseret af calvinismens teologiske stringens, i stigende grad at blive domineret af underholdende fortællinger, billedsprog og endda folkelig humor.
Den udbredte søgen efter erstatninger for forgangne religiøse tekster og dogmer førte til en stor genrerigdom, der direkte bidrog til fremkomsten af USAs nationale litteratur. Pludselig kunne amerikanske forfattere gøre stilistisk brug af førhen hellige temaer og genrer. Den store litteratur var fremstillet på dette skelsættende øjeblik midt imellem den metafysiske fortid og den sekulære fremtid, mellem puritanismen og den litterære realisme, siger David S. Reynolds.
Den amerikanske renæssances afslutning faldt sammen med begyndelsen af Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865).
Borgerkrigen havde en desillusionerende effekt og udløste en slags pragmatisme og institutionalisering af amerikansk samfundsliv. I stedet for denne her symbolske skriveform, som renæssanceforfatterne dyrkede, begyndte litteraturen at blive domineret af realister og sociale realister, forklarer David S. Reynolds.
Renæssancen står dog stadig stærkt i amerikansk litteraturhistorie, og mange af de værker, som i dag betragtes som en del af den amerikanske kanon, blev skabt netop i denne periode.
De forholder sig til amerikansk identitet på et kritisk tidspunkt i nationens historie, og samtidig er der en tidløshed over renæssancens litteratur. Når værker som Det flammende bogstav og Moby-Dick stadig kan bruges til at diskutere de mørke sider af den menneskelige natur, så er det, fordi symbolikken er så facetteret og udsøgt. Det opnår en slags almengyldighed, der gør romanerne relevante både i dag og i al fremtid, siger David S. Reynolds.