Danske kirker fejrer lysets genkomst

Mange danske kirker er begyndt at markere kyndelmisse med koncerter og musikalske andagter. Musikken kan være både indadvendt og meditativ samt mættet af håbefuld forventning mod lysere tider

Det Kongelige Bibliotek vil den 21. januar lægge rum til et kontroversielt Hizb ut-Tahrir-møde.
Det Kongelige Bibliotek vil den 21. januar lægge rum til et kontroversielt Hizb ut-Tahrir-møde. Foto: .

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård.

Efter en længere periode med frost og kulde er sneen nu smeltet de fleste steder i Danmark. Men sne eller ej, på lørdag er det kyndelmisse. Mange kender begrebet fra Steen Steensen Blichers ovennævnte tekst, men kyndelmisse kan have mange andre former, og et stigende antal kirker herhjemme er begyndt at fejre dagen med koncerter og alske andagter.

Det fortæller Ivar Mæland, der er organist og rektor for Kirkeskolen i Vestervig. På skolen er der netop gennemført et tværfagligt efteruddannelseskursus for organister og kirkesangere med blandt andet en forsøgsgudstjenste, hvor emnet var kyndelmisse.

Der er helt klart en tendens i den danske folkekirke til at lave forskellige tema-gudstjenster, som indeholder meget . Og netop kyndelmisse har mange kirker taget til sig. Det kan vi blandt andet registrere ved, at mange organister søger ideer til kyndelmisse på den kirkealske kompetenceside, vi har på internettet, siger han.

Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag, der også benævnes Mariæ renselsesdag. Dagen markerer, at Jomfru Maria atter var ren og kunne indgå i menigheden igen. Førhen blev en kvinde anset for uren indtil 40 dage efter en fødsel, og 2. februar er det 40 dage siden, vi fejrede Jesu fødsel.

Kyndelmisse var en helligdag i Danmark indtil 1770, hvor den blev slået sammen med 10 andre helligdage. Kyndelmisse er samtidig en fordanskning af de latinske ord for lysmesse. Kyndel er på latin candelarum, som betyder lysenes og missa er lig med messe. Jeppe Aa-kjær gav desuden i sin sang Sneflokke kommer vrimlende højtiden det folkelige navn kjørmes-knud.

Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået, og lyset snart vender tilbage. I den katolske kirke fejres dagen traditionelt med lysprocessioner, og netop lys er også centrale for mange af de danske kirker, der er begyndt at fejre kyndelmisse.

I Haderslev Domkirke holdes på søndag en såkaldt andagt med fem læsninger, hvor domkirkens pigekor, bærende på levende lys, står for alske kommentarer via forskellige korsatser. De dirigeres af organist Thomas Berg-Juul, der er begejstret for kyndelmissen som tema for en andagt:

Vi lægger vægten på lyset og Gud som skaberen af lyset, men ken skal helst have en dobbelthed i sig. Ganske vist er det blevet lysere, men vi er allesammen godt slidte efter den lange vinter, og der er stadigvæk lang tid til foråret. Den længsel skal meget gerne udtrykkes i ken.

Som fællessalme skal menigheden i Haderslev Domkirke synge Thomas Laubs salme Her vil ties, her her vil bies, for den rummer for Thomas Berg-Juul alt det, som kyndelmisse handler om:

Den har den håbefulde længsel efter lyset i sig, en forventning, som de fleste af os kender, men samtidig anerkender den også det mismod, vi kan have. Det sidste især med ordene trange tider langsomt skrider, siger han.

I Sakskøbing Kirke har man for første gang i år valgt at holde kyndelmissekoncert. Kirken vil stort set kun være oplyst af levende lys, og organist Flemming Christian Hansen vil spille værker, der knytter sig til kyndelmissen.

Franskmanden Charles Tournemires er en af mine yndlingskomponister, og det viser sig, at 11. suite fra hans kæmpeværk Lorgue mystique er skrevet til netop kyndelmisse og Marias renselse. Det er indadvendt, afdæmpet og stilfærdig , lidt ligesom midvinteren, der rammer os. Men samtidig rummer den forventningen om det lys, der snart skal komme, siger Flemming Christian Hansen.

Han har netop haft orlov fra sin organiststilling for at skrive sit eget orgelværk In lumine Domini ( I Herrens lys), og fra det værk vil han ved kyndelmissekoncerten uropføre den 7. suite.

Det er et meget meditativt orgelværk, som jeg synes passer rigtigt godt til stemningen omkring kyndelmisse, siger Flemming Christian Hansen og tilføjer:

Kyndelmisse er oplagt at tage fat på i koncertsammenhæng, for der findes masser af , der kan fortolkes ind i den. For mit eget vedkommende vil jeg gerne formidle kyndelmissen med et element af trøst. Mange mennesker bliver vinterdeprimerede af de mørke dage, og der kan kirken og ken komme med sit tilbud om lys.

Jørgen Kjærgaard, der er teolog og lektor på Kirkeskolen i Vestervig er enig, men advarer alligevel mod at lade begrebet lys fylde det hele ved de kirkelige arrangementer i forbindelse med kyndelmissen.

Lyset skal altid ses på baggrund af mørket og især ved kyndelmisse. Kristendommen skal gå i dialog med menneskers virkelighed, og derfor er det vigtigt at vælge tekster og , hvor spændingen mellem lys og mørke er fremtrædende. Vi bærer vintermørket med os ind i kirken, og det skal gerne skubbes til side af noget, der er stærkere. Det gør man nogle steder meget konkret med at tænde flere og flere lys, efterhånden som andagten skrider frem, siger Jørgen Kjærgaard, der hilser den stigende fejring af kyndelmissen i de danske kirker meget velkommen.

kilde: www.mosaik.dk ved forsker Peter Ryom.

Opinionsundersøgelser om folks tro er både meningsløse og latterlige. De svarer til at lave en graviditetstest med en badevægt. Man måler på størrelsen og tror, der gives svar på indholdet, skriver provst Anders Bonde.
Opinionsundersøgelser om folks tro er både meningsløse og latterlige. De svarer til at lave en graviditetstest med en badevægt. Man måler på størrelsen og tror, der gives svar på indholdet, skriver provst Anders Bonde. Foto: .