Danskerne inddrages i ny kulturkanon

Radiovært og forfatter Rushy Rashid Højbjerg (tv.) er en af de deltagerne i seminaret, som kulturminister Bertel Haarder (th.) holder for omkring 30 kulturpersonligheder og kultureksperter, der skal hjælpe ministeren i gang med kanonen.

I begyndelsen var jeg overbevist om, at Linie 3 var forbudt, fordi de lavede grin med Dronningen, men hurtigt lærte jeg om den danske tradition for ytringsfrihed
Farshad Kholghi

Kulturminister Bertel Haarder (V) tager første skridt i sin nye Danmarkskanon om værdier og traditioner, der denne gang skal laves af danskerne selv. Formålet er blandt andet at introducere indvandrere til dansk kultur

Kulturminister Bertel Haarders (V) Danmarkskanon bliver næppe mødt med beskyldninger om at være elitær eller præget af smagsdommeri, som det var tilfældet for Brian Mikkelsen, da han som konservativ kulturminister præsenterede sin kulturkanon i 2006.

Dengang stod en række ekspertudvalg for udvælgelsen af de mest uomgængelige danske kunstværker, men denne gang lægges det nye kanonprojekt ud til folket. Danskerne vil i løbet af 2016 blive inviteret til at bidrage med deres bud på traditioner, bevægelser og værdier, der har været med til at forme Danmark. Formålet er ifølge Haarder at introducere indvandrere til dansk kultur og minde danskerne om deres eget kulturelle ståsted. Det må ifølge ministeren gerne handle om tillidskulturen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen og højskolekulturen.

”Jeg ønsker med en Danmarkskanon, at vi bliver mere kulturelt tydelige i Danmark. Udformningen af Danmarkskanonen skal derfor skabe debat og bevidstgøre om den kultur og de værdier, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen,” skriver Bertel Haarder i en mail til Kristeligt Dagblad.

Første skridt i kanonprojektet tages på tirsdag, hvor kulturministeren holder et seminar for omkring 30 kulturpersonligheder og kultureksperter, der skal hjælpe Bertel Haarder i gang, inden danskerne bliver inddraget. En af dem er skuespiller Farshad Kholghi, der hilser idéen velkommen.

”Det er en god idé med en guide over danske værdier – særligt i de her tider, hvor vi i visse miljøer ser konsekvenserne af mangel på demokratisk dannelse,” siger han.

Farshad Kholghi er overbevist om, at en kanon kan være en hjælp til at introducere indvandrere til dansk kultur. Som 13-årig kom han til Danmark, og kort tid efter begyndte han på kostskole – et ophold, som blev en slags kanon for ham.

”Jeg blev bekendt med danske sange, teaterstykker og film, men også danske værdier som tillid og ytringsfrihed. I begyndelsen var jeg overbevist om, at Linie 3 var forbudt, fordi de lavede grin med Dronningen, men hurtigt lærte jeg om den danske tradition for ytringsfrihed. Det er afgørende, at vi klart fortæller nytilkomne, hvordan det er at leve i Danmark i 2016. Det kan en kanon være med til,” siger han.

Radiovært og forfatter Rushy Rashid Højbjerg er en af de andre deltagere. I modsætning til Brian Mikkelsens kulturkanon håber hun, at Bertel Haarders Danmarkskanon kan indlede en reel debat om danske værdier i stedet for at blive ”en bog, der vil ligge og samle støv”.

”Den skal gerne skabe debat og sætte ord på nogle af de danske værdier, som det kan være svære at forstå for udefrakommende. Vi skal ikke proppe værdierne ned i halsen på folk, men vi skal fortælle, hvordan vi lever.”

Hvordan gebærder man sig til et bryllup, hvorfor holder man taler, og hvad betyder et højskoleophold? Det er blot nogle af de spørgsmål, Rushy Rashid Højbjerg først lærte, da hun kom ind i en dansk svigerfamilie, som kunne indvie hende i de danske normer.

”Hvordan gør danskerne, og hvad er kittet og sammenhængskraften i den danske kultur? Det er umuligt at gennemskue i et sammentømret og indforstået land som Danmark. Den indforståethed håber jeg, at kanonen kan invitere folk ind i,” siger hun.

Til seminaret er alle deltagere blevet bedt om at komme med et bud på en bevægelse, tradition eller værdi, der er den vigtigste at få med i en ny Danmarkskanon, og her har Farshad Kholghi netop valgt højskolebevægelsen.

”Det handler ikke om karakterer, men om dannelse, debat og udforskning af idéer. I et af mine foredrag nævner jeg også, hvordan jeg kunne tænke mig at omdanne en flygtningelejr til en højskole med obligatorisk undervisning. Det vil sikre den demokratiske dannelse,” siger han.