Her er weekendens bedste kulturtilbud

Det er fredag, og weekenden er lige begyndt. Måske har du planer om at slappe af med en god bog eller en tur i biografen? Vi har samlet månedens bedste kulturelle anbefalinger her

Den japanske multimediekunstner, Yayoi Kusama, har skabt et frodigt univers af prikker i uendelig gentagelse. Du kan se det i en fabelagtig og visuelt opulent ny udstilling på Louisiana i Humlebæk.
Den japanske multimediekunstner, Yayoi Kusama, har skabt et frodigt univers af prikker i uendelig gentagelse. Du kan se det i en fabelagtig og visuelt opulent ny udstilling på Louisiana i Humlebæk. Foto: AFP PHOTO/HOANG DINH Nam.

Efteråret er begyndt at ruske i træerne udenfor. Så læg dig bare godt til rette med tæppet i sofaen her i weekenden - måske med en god bog eller noget nyt musik?

Vi har samlet gode anbefalinger til, hvad du kan læse og lytte til her.

Har du mere lyst til at tage en tur ud i byen, er der også anmeldelser af biograffilm og kunstudstillinger.

God fornøjelse - og god weekend! 

De bedste bøger

Hymne til friheden: ”Flemming Rose tager i bogen centrale begreber under behandling, ikke mindst frihed og tolerance. Hans bog gør læseren klogere på, hvad frihed er, og hvorfor den er så vigtig at forsvare,” skrev Erik Bjergager.

Læs hele anmeldelsen her

Flemming Rose: Hymne til friheden. JP/Politikens Forlag. 188 sider. 250 kroner.

Den ukendte bror: ”Han er en kølig stilist, der skriver i et nøgternt og informationsmættet sprog. Hvor han tidligere måske ville paradere sin viden, styrer han sig, og fordi han er så koncis i sin stil, bliver det varme stof aldrig patetisk,” skrev Mai Misfeldt.

Læs hele anmeldelsen her

Niels Lyngsø: Min ukendte bror. Gyldendal. 320 sider. 300 kroner.

Agnes Martin: Her Life and Art: ”Nancy Princenthal har med bogen tegnet billedet af en klarsynet seer, der gav os stilhedens gave ufortyndet gennem sin kunst,” skrev Erik Steffensen.

Læs hele anmeldelsen her

Nancy Princenthal: Agnes Martin: Her Life and Art. Thames & Hudson.

De bedste musikudgivelser

Mozart - Flute Quartets: ”Alle fire kvartetter er balsamiske at lægge ører til – uden revolutionære eller sindsoprivende elementer,” skrev Peter Dürrfeld, som gav cd'en 4 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

Mozart - Flute Quartets - OUR Recordings.

Tchaikovsky – Masterworks Edition: ”Disse indspilninger fra 1960 er noget af den mest elektrificerende symfoniske musik, jeg nogensinde har lagt ører til,” skrev Peter Dürrfeld, som gav cd'en 5 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

Tchaikovsky – Masterworks Edition, 27 cd’er – DGG.

De bedste film

Taxi Teheran: ”Filmen giver et isnende billede af et diktatur set igennem en forrude af en taxi,” skrev Søren Hermansen, som gav filmen 4 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

Taxi Teheran. Instruktion: Jafar Panahi. Iran, 2015. 82 minutter. Premiere i udvalgte biografer.

The walk: ”Robert Zemeckis bevarer balancen mellem at skabe en spændende og respektfuld film,” skrev Daniel Øhrstrøm, som gav filmen 4 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

The Walk. Instruktion: Robert Zemeckis. USA. 123 minutter. Premiere over hele landet.

Corn Island: “Filmen er langsom og meget smuk. Den betager i sin stille neddæmpede fortælling og lyser op med sit stædige håb til sidst, der toner frem, selvom alt synes forbi,” skrev Søren Hermansen, som gav filmen 5 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

Corn Island. Instruktion: George Ovashvili. Georgien, 2014. 100 min. Vises i seks biografer. 5 stjerner.

De bedste udstillinger

Per Kirkeby – Heart: ”For Kirkeby foregår alt det vigtige inde i midten af billedet. Der, hvor vi alle gerne vil ind. I det ægte billede,” skrev Lisbeth Bonde, som gav udstillingen 5 stjerner. 

Læs hele anmeldelsen her

Per Kirkeby: Det ægte billede. HEART – Herning Museum of Contemporary Art. Til den 17. januar 2016.

Yayoi Kusama – i uendeligheden: ”Kusamas værker er så enestående, eksistentielle – og helt uforglemmelige,” skrev Lisbeth Bonde, som gav udstillingen 5 stjerner.

Læs hele anmeldelsen her

Yayoi Kusama i uendeligheden. Kunstmuseet Louisiana, Humlebæk. Vises til den 24. januar 2016.