Den genetiske fremtid

BØGER UDEFRA: Den amerikanske forfatter Gregory Stock skriver i sin nye bog, at det er en fejltagelse, at flere lande i Vesten har forbudt flere tiltag til menneskelig genmanipulation. Det nytter ikke at stikke hovedet i busken, mener han

Inden for en overskuelig fremtid vil vi vide meget mere om vores gener, end vi gør i dag. På Island er lægen Kari Stefansson ved at katalogisere sine 278.000 landsmænds gener i projektet »Decode«. Stefanssons mål er at finde ud af, hvilke gener der bærer sygdomme som astma og skizofreni. I USA fremlagde det såkaldte »Human Genome Project« i sommeren 2000 den første kladde i kortlægningen af det menneskelige dna.

Initiativer som disse fører formentlig på længere sigt til, at man kan begynde at manipulere med menneskets gener. Fremtidens mennesker kan blive undfanget i laboratorier og udstyret med præcis de karakteristika, deres forældre ønsker. De vil kunne få længere og sundere liv, kønnere udseende og egenskaber, vi i dag kun kan drømme om.

Tanken om en sådan udvikling giver associationer til fremtidsmareridt om perverterede videnskabsmænd, der skaber en race af supermennesker. Derfor har mange lande, især i Vesteuropa, valgt helt at forbyde mange tiltag til menneskelig genmanipulation.

Men det er en fejltagelse, skriver den amerikanske forfatter Gregory Stock i den provokerende og tankevækkende bog »Redesigning Humans: Our Inevitable Genetic Future«. »Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt vi vil foretage manipulation af fostre, men hvornår, hvor og hvordan«, skriver han.

Stock underviser i medicinsk etik på University of California i Los Angeles. I bogen diskuterer han, hvad fremtidig genmanipulation af fostre vil komme til at betyde for mennesket, og hvilke etiske spørgsmål den vil rejse.

Det er en misforståelse at tro, at vi inden for kort tid vågner op til en verden, hvor alle fostre bliver genmanipuleret, skriver Stock. Han mener, at det vil tage lang tid, inden vi oplever egentlig genmanipulation af fostre. Ingen fremtidige forældre ved deres fulde fem vil udsætte deres børn for unødige risici, så derfor vil genmanipulation blive indført langsomt og konservativt. Det giver fremtidens mennesker en chance for at kunne følge med udviklingen.

En af Stocks vigtigste pointer er, at vi allerede er i gang med den udvikling, der vil føre frem mod genmanipulation. Allerede i dag er det muligt at foretage in vitro-fertilisering og - i familier med enkelte arvelige sygdomme som f.eks. blødersygdom - at udvælge de fostre, der ikke er genetisk disponeret for sygdommen. Det sker i et par hundrede tilfælde om året i USA.

De fleste forskere er ikke interesserede i manipulation af fostre. Men det er forskning i sygdomsbærende gener og forskning i genmanipulation af får (som den berømte klon Dolly) med det formål at producere fåremælk til medicinalindustrien, der på længere sigt vil skabe grundlaget for genetisk fostermanipulation, skriver Stock.

Hvis vi vil beskytte os selv mod genmanipulation, bliver vi nødt til at stoppe al genetisk forskning, også forskning i, hvilke gener der forårsager alvorlige sygdomme, og det er ganske enkelt umuligt. Og hvis den vestlige verden skulle stoppe forskningen nu, vil den blive overtaget af »modigere sjæle i nogle af verdens mere eventyrlystne nationer«, skriver Stock. »De valg, vi står over for, er skræmmende, men det er ikke nogen god løsning at stikke hovedet i busken.«

Forestillingen om en race af identiske supermennesker er helt forkert, mener Stock. I fremtiden vil der stadig være en rig menneskelig mangfoldighed. Folks smag og behag er forskellige, så hvis forældre får lov selv at vælge deres afkoms egenskaber, vil deres præferencer og kulturelle og etniske særpræg smitte af på den næste generation og så fremdeles. Det er forkert at tro, at man vil kunne vælge »designerbørn« med bestemte personligheder, skriver Stock. Man vil kunne give børnene bestemte tendenser, men ikke bestemme, hvordan de vil bruge dem .

Han foreslår, at vi ser på den bioteknologiske udvikling som endnu en måde, vi kan forme vores kroppe og sind på, ligesom vi i dag bruger motion, kirurgiske indgreb og medicin til det.

For mange mennesker er tanken om fremtidig genmanipulation et mareridt om en afsporet menneskerace. Men Stock ser fremtiden i et anderledes positivt skær, som en nødvendig udvikling, mennesket begav sig ud på, da det allerførst adskilte sig fra dyrene: »Hvad der sker nu, er intet ringere end en fødsel. Begivenheden kan vise sig at være rodet og smertefuld, men den rummer nyt liv og nye muligheders vidunder, løftet om vækst og resultater.«

Gregory Stock: Redesigning Humans: Our Inevitable Genetic Future. New York, Houghton Mifflin Co., 2002. 24.00 dollar.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk